Indlæg udarbejdet af:
Freelancejournalist Bjarne Mouridsen, mourids.dk
Verona byder på Romeo og Julies berømte balkon og opera under åben himmel i den gamle arena. Og det gerne med en flaske rødvin til. For Verona er også dejlige vine fra markerne i bakkerne nord for byen og i dalene, der skærer sig ind i bjergene.
Valpolicella hedder vindistriktet, som er en del af den større region Veneto, der strækker sig fra Alperne i nord til Adriaterhavet i syd, fra Gardasøen i vest forbi Venedig og imod grænsen til Slovenien i øst.
Veneto og Valpolicella
Foruden de røde vine fra Valpolicella er Veneto især kendt for sine hvidvine fra Soave, mousserende Prosecco og de lette vine fra Bardolino ved det populære feriested Gardasøen. Det er Italiens mest produktive region, hvad angår vin, men ikke alt er af lige høj kvalitet.
Rødvinen fra Valpolicella er især faldet i danskerne smag. Den kraftfulde og alkoholrige Amarone er blandt de foretrukne vine til julemaden, og Ripasso er populær som det lidt billigere, men stadig udmærkede og karakterfulde alternativ. De almindelige Valpolicella-vine har ligeledes vundet stor udbredelse. Det er unge og livlige vine rige på syre og frugt og med gode nuancer af kirsebær i næse og mund. Det samme gælder de lidt kraftigere udgaver kaldet Valpolicella Superiore, hvor alkoholprocenten er lidt højere, men dog lavere end Amarone. Her er der ofte god kvalitet at hente i forhold til prisen.
Til gengæld drikker vi ikke så meget af den søde Recioto, der sammen med Amarone og delvist Ripasso er baseret på den særlige Passito-metode, hvor druerne tørres før selve fremstillingen. Læs mere herom på opslaget om Amarone & Co.
Selve navnet Valpolicella skulle i øvrigt efter sigende stamme helt tilbage fra Romerriget og betyder ”dalen med de mange kældre”.
Druerne
Der er især fire druesorter, som gør sig gældende i regionen, og som i forskellige målestok bruges til at blende de røde vine fra Valpolicella:
- Corvina: Den vigtigste druesort, som giver krop, fylde og smag. Modnes dog sent, men er kraftig og robust med hensyn til kulde og derfor velegnet til tørring.
- Corvinone: Har nogenlunde de samme egenskaber som Corvina, men regnes for et trin under rent kvalitetsmæssigt.
- Rondinella: Bringer farve, duft og struktur til et blend og giver samtidig højt høstudbytte.
- Molinara: Den mindst vigtige af de fire sorter. Kendetegnet ved stor grad af syre og bitterhed.
Derudover dyrkes der andre lokale druesorter og internationale sorter som Cabernet Sauvignon og Merlot.
Regionen
Valpolicella har flere underopdelinger. Området blev udvidet kraftigt i 1968, da det fik DOC-status. Den oprindelig del i den østlige ende kaldes derfor Valpolicella Classico, mens producenter i de nye, mere flade og varmere områder mod øst ikke må benytte denne betegnelse. Det er især fra sidstnævnte, at de billigere udgaver fra supermarkederne er hentet, men der er også huse, der laver god kvalitet. Imellem disse to områder ligger så det mindre Valpantena – en smal dal som fører ind mellem højderne.
To af vinene, Amarone og Recioto, har endvidere opnået deres egen DOCG status – den fineste klassifikation i Italien. Endelig sælger der også udmærkede vine som IGT Veneto, hvor druesammensætningen er mere fri.