Hvidvin

Denne brede palet af hvidvine skyldes det store antal af hvidvinsdruer, vinmetoder og mængden af sukker i vinen. Druerne tager smag efter det såkaldte terroir, hvilket er landskabet, jordbundsforhold, klima (antal solskinstimer, temperatur dag/nat, nedbør m.m.), vinklen og placering af vinmark i forhold til verdenshjørne, sortering af druer, høsttidspunkt m.m. Herunder har lagring af hvidvine f.eks. ståltank vs. trætønder stor betydning.

Hvidvinens mange facetter

Hvidvin produceres overalt, hvor der dyrkes vin. Visse hvidvine udvikles til mousserende vin. Den mest kendte franske er Champagne efter det distrikt, hvor den fremstilles. Andre mousserende vine bærer lokalitetens navn, eller har en fælles betegnelse såsom Cavaen i Spanien. Mousserende vine er som oftest hvide, og skabes ved en anden gæring, hvor kuldioxid udvikles i flasken. 

Den tørre hvidvin er den mest almindelige, og markedet er stigende. Søde hvidvine er en trend, som hører fortiden til. Den tørre stil skabes ved at man fermenterer hele druer, hvoraf ved søde vine stoppes fermenteringen inden restsukker og gær er omdannet til alkohol. Det betyder derfor også at alkoholprocenten er lavere i søde hvidvine end i tørre. Nogle søde dessert hvidvine kommer dog op i højere procenter, men det skyldes vinmetoden: man kan f.eks. lade druerne modne på stokkene for at høste sent, lige før eller under frosten, eller skabe den såkaldte Nobel råd, som er en svamp, som giver druerne en himmelsk smag. 

Hvidvin - datidens lægemiddel

Det første spor af hvidvin er over 7.500 år gammel, og stammer fra Nærorienten, vor tids Iran. Det var dog for alvor grækerne, som perfektionerede vinen, som blev anset som en drik til både hverdag og fest, men også som ren medicin. Den græske læge Hippokrates udskrev i år 460 f.v.t. jævnligt recepter på bitter hvidvin, som et lægemiddel mod alt fra mavepine til sløvsind. Hvem vil ikke gerne have sådan en recept fra sin læge? 

Vinen var en så kærkommen drik at den havde sin egen gud kaldt Dionysos, og der blev afholdt særlige vinfester, de såkaldte ’Symposier’, til ære for ham. Da romerne overtog herredømmet skiftede guden navn til Bacchus, og nu blev druerne for alvor udbredt i Europa. Særligt lykkedes det romerne at plante hvidvine i Tyskland, datidens Germanien, og områder såsom Mosel og skråningerne langs Rhinen viste sig særlig gunstige. Vinen blev fragtet i både tilbage til Rom, hvor selveste kejseren nød godt af de gyldne dråber. Da Rom senere blev forladt som kejserlig hovedstad og udskiftet med Moselbyen Trier fik Moselvin en særlig gunstig plads i verdenshistorien. Det var nemlig her at Kejser Konstantin d. Store skabte verdens første appellation: Vinum Moselanum, Vinen fra Mosel. Og det var et kvalitetsstempel. 

Senere har hvidvinsdruerne, måske med hjælp fra vinguden, spredt sig til hele verden, og der dyrkes hvidvin i alle vinlande i hele verden.

De mest populære hvidvinsdruer i dag er:

• Chardonnay
• Riesling
• Sauvignon Blanc
• Pinot Gris/Pinot Grigio
  
  

Chardonnay

Er en af de såkaldte burgundiske druer dvs. den stammer fra Bourgogne. Den dyrkes dog i dag i hele verden. I de oversøiske lande opnåede den nærmest kultstatus sidst i 90’erne-start nullerne. Det skabte dog også en modbevægelse og i dag findes der ligefrem et ABC slogan: ”Anything But Chardonnay”, ”Alt Andet end Chardonnay”. USA er den største Chardonnay producent i verden, efterfulgt af Frankrig, Australien og Italien. Chardonnay er en meget alsidig drue, som kan være rank og elegant såsom vinene fra Chablis, og den kan være frisk og sommeragtig såsom fra Roussillon-Languedoc og det kan være en fuldfed bulderbasse fra Australien eller USA. 

Riesling

Riesling kommer også fra Frankrig, mere præcist den nordlige del kaldet Alsace. Tyskland har dog også fået sat rieslingens mangfoldighed på verdenskortet. Landet er gået fra at masseproducere søde klistrede riesling vine til at fokusere på tørre hvidvine af forskellig karakter, men af høj kvalitet. Riesling druen er den mest alsidige drue, og selv en cm. hældning i f.eks. en vinmark i Mosel ændrer markant druens smag, og dermed også vinens. Derfor kommer riesling meget forskelligt til udtryk alt efter land, terroir og vindyrkningsmetode. 

Sauvignon Blanc

Er endnu en drue af fransk oprindelse. Sauvignon Blanc dyrkes dog også i hele verden, og har fået markant øget opmærksomhed de seneste år. Dette skyldes de mange fremragende oversøiske Sauvignon Blanc, som byder på vine med tropiske- og frugtrige noter af passionsfrugt, ananas, stikkelsbær, hyldeblomst og græs. Særligt New Zealand er blevet indbetegnelsen af god ”Sauv”, som man kalder den Down Under in Kiwiland. I det mere klassiske hjørne er det særligt Sancerre i Frankrig, som er kendt for deres elegante og stilrene Sauvignon Blanc. 

Pinot Gris/Grigio

Er en af de druer som kommer fra Pinot-stammen. Gris betyder grå, og det kaldes den pga. drueskindets grålige nuance. Det er også en mørkere hvidvinsdrue og den menes at være en afart af Pinot Noir. Vindruen stammer også fra Alsace, men har opnået stor popularitet i Italien. Vinene kan være sprøde og friske i udtrykket, men også fyldige med noter af pære. Pinot Grigio er en rigtig terrassevin. 

Så gør som grækerne og romerne og bliv In Vino Sanitas, sund med vin, det er godt for krop og sjæl. Uanset om du skal bruge en hvidvin som aperitif, til skaldyrsbordet, til den grillede fisk, til desserten eller blot til at nyde en varm sommerdag med gode venner, så findes der noget for dig. Fra den fyldige Chardonnay, til den blomstrede Riesling, til den parfumerede Sauvignon Blanc og den sprøde Pinot Gris samt mange flere slags hvidvine.

Så kast dig ud i et vineventyr og prøv lidt af hvert, så er det sikkert at du finder lige netop din yndlingshvidvin.