Indlæg udarbejdet af:
Freelancejournalist Bjarne Mouridsen, mourids.dk
Interessen for økologi er stigende. Tilhængere af økologi mener, at det giver et renere og sundere produkt eller er gavnligt for miljøet. Det gælder også på vinområdet, hvor flere og flere producenter omlægger dyrkningen af vin, hvad enten målet er certificeret økologisk drift eller ej. Når det gælder vin, mener fortalerne endvidere, at økologi fremmer tydeligheden af det terroir, som druerne kommer fra.
For den enkelte forbruger kan det være svært at gennemskue området. Mange mindre producenter laver måske nok økologisk vin, men de er ikke certificerede, da proceduren er besværlig og dyr. Samtidig er det forskelligt fra land til land, hvad vinene kaldes, og hvilke krav, der gør sig gældende. Endelig eksisterer der også såkaldt naturvin og biodynamisk fremstillet vin, hvilket kan forvirre yderligere.
Her er en lille oversigt, som kan hjælpe dig på vej.
Konventionel vin
Sådan kaldes vin, som dyrkes på almindelig vis og altså hverken er økologisk eller biodynamisk. Det betyder dog ikke, at der er hel frit spil i fremstillingen, da der i den almindelig vinlovgivning – og især i EU – findes mange forskellige regler om druesammensætning og tilsætningsstoffer.
Vin fremstillet af økologisk dyrkede druer
Her må der ikke anvendes kunstgødning og sprøjtes mod pesticider i vinmarken. Men visse ting er dog tilladt, hvilket f.eks. gælder den såkaldte Bordeauxvæske (kobber, kalk og vand), som bekæmper svampesygdomme som meldug. Når druerne først er plukket, er der derimod frit spil i selve fremstillingen.
Økologisk vin (organic wine)
EU indførte i 2012 nærmere lovgivning for økologisk vin – vel at mærke ikke kun hvad angår dyrkningen, men også fremstillingen. Vil man certificeres, skal man efterleve en lang række regler. For det første gælder ovenstående regler i marken, hvad angår kunstgødning og sprøjtning. For det andet er der regler vedrørende ”ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder”, som det hedder. Det gælder bl.a. metoder som stabilisering ved elektrodialyse og ændring af alkoholniveauet.
Samtidig må man bruge færre tilsætningsstoffer end ved konventionel vin og i mindre mængder. Dette gælder også svovl (SO2), der tilsættes for at give vinen længere levetid. Her siger reglerne, at der i rødvin maksimalt må være 100 mg svovl pr. liter og i hvidvin maksimalt 150 mg pr. liter, hvor der i konventionel vin må være henholdsvis 150 og 200 mg pr. liter.
Biodynamisk vin
Men referencer til Rudolf Steiners antroposofi går biodynamiske vindyrkere et skridt videre. Flere af reglerne er de samme som ved økologisk vin eller endog strengere. I markerne sprøjtes der selvfølgelig ikke med pesticider, men i stedet anvendes der forskellige kompostmidler som kogødning eller kamilleblomst indlagt i kvægtarme. Dertil kommer, at der tages hensyn til månens faser, når der sås eller høstes.
Naturvin
Målet er at blande sig så lidt som muligt i naturens egen proces. Altså med andre ord at minimere tilsætning og manipulation mest muligt. Druerne er derfor økologiske og/eller biodynamiske, men ikke nødvendigvis certificerede. Man undgår kunstvanding, og druerne håndplukkes. Der tilsættes ikke gær, men anvendes kun den naturgær, som findes på druerne. Såvel tilsætning af svovl som klaring og filtrering sker på mindst mulige niveau. Dette giver et ”renere” produkt, men til gengæld øges risikoen for diverse fejl i vinen. Der fines endnu ikke fastsatte regler og certificering på området.