Mousserende vin

Verdens mest kendte type mousserende vin er uden tvivl champagnen. Mange tror fejlagtigt, at de drikker champagne, når de per se drikker mousserende vin, og navnet champagne er nærmest blevet synonym for mousserende vin. Det er dog forkert eftersom drikken champagne kun må kaldes champagne, hvis den er dyrket og produceret i Champagne distriktet i Frankrig. Man kan dog få meget andet glimrende mousserende vin fra andre distrikter og lande.

Champagnemetoden

Mousserende vin fremstilles via en sekundær fermentering, som kan gøres på forskellige måder. Den mest kendte er den såkaldte champagnemetode, som foregår således:

• Man tager en flaske såkaldt stillevin (alm. vin) og tilsætter sukker og gær, så en ny gæring går i gang. Det er vigtigt at vinen opbevares i særligt holdbare flasker, så flasken ikke sprænger ved gæringen. Flasken lukkes med en særlig type plastikprop.
• Gæren spiser herefter sukkeret og udvikler alkohol samt den vigtige og karakteristiske kuldioxid.
• Herefter skal den mousserende vin ligge stille i min. 15 måneder for at udvikle ordentlig krop og bobler.
• Under liggetiden skal flasken hyppigt roteres, så gærceller og bundfald ikke samler sig på siden af flasken. Til sidst ligges flasken med kapslen nedad, så føromtalte bundfald og gær ender i den rette ende. Denne teknik kaldes for remuage.
• Når bundfaldet er samlet i flaskehovedet fryses det, så bundfaldet kan tages ud, uden at resten af den mousserende vin løber ud.
• Sidste skridt inden det færdige produkt er at tilsætte lidt sukker og så sætte en korkprop i.
• Da alt eller det meste af det tidligere tilsatte sukker er gæret væk, vil vinen nu være tør. Den tilsatte mængde sukker afgør derfor, hvor tør den mousserende vin bliver. Denne proces kaldes dosage.
• Zero dosage, dvs. den type mousserende vin uden nogen former for tilsat sukker er i stigende grad begyndt at blive efterspurgt, da tørre vine er i stigende efterspørgsel, også tørre mousserende.
  
  

Det skal nævnes at vendingen af flaskerne under liggetiden tidligere blev gjort manuelt, hvilket fortæller om den tid og omhu, som gjorde champagne kendt: Tid er penge, og det tog tid at lave en god champagne. I dag er det arbejde automatiseret, men der laves selvfølgelig stadig prestige champagne som manuelt er vendt og drejet.

Nye trends indenfor den mousserende verden

Foruden denne champagnemetode kan mousserende vin laves på et hav af måder. En af de nye trends er bl.a. mousserende naturvin, hvor vildgæren fra naturen omkring vinhuset får lov at spontangære stillevinen. Det er en vanskelig og farlig proces, da meget kan gå galt, såsom overgæring, fordi gæringen er uden for menneskelig kontrol. Det er dog en stigende trendtendens efterspurgt af det naturvinglade hipstersegment.

En anden måde er den såkaldte methode ancestrale, hvor man skipper remuage og dermed lader gær og bundfald blive i flasken. En anden måde er at tilsætte en smule kulsyre til stillevinen, hvilket bl.a. ses hos mousserende vine såsom den tyske Perlwein og nogle typer Vino Espumoso.

En betegnelse - mange varianter 

Der findes mange slags mousserende vine i verden, og ofte hedder de noget specifikt alt efter, hvilket land eller område de stammer.

Her kan bl.a. nævnes:

Frankrig:

• Champagne – mousserende vin KUN fra Champagne distriktet i Frankrig
• Crémant – mousserende vin bl.a. fra Bourgogne, Alsace, Loire, Jura og Bordeaux etc.
• Blanquette de Limoux – mousserende vin fra Limoux i Languedoc lavet på methode ancestrale (den antikke metode).
• Clairette de Die – mousserende vin lavet på methode ancestrale (den antikke metode).
  
  

Spanien:

• Cava – mousserende vin fra Spanien ofte produceret i Catalonien, men kan laves i alle vinregioner herunder Valencia, Rioja og Aragon. Penedès regionen er særlig kendt for kvalitet. Lavet på champagnemetoden.
  
  

Italien:

• Spumante – generel betegnelse for mousserende vin fra Italien brugt siden 1908.
• Asti (tidl. Asti spumante) – mousserende vin fra Asti-regionen i Piedmonte i Italien. Der findes en meget sød version lavet på Moscat-druen.
• Prosecco – mousserende vin fra Veneto i Italien af varierende kvalitet og sødme. Laves i fuld mousserende udgave kaldt, og en semi-boblende udgave kaldt Frizzante.
• Franciacorta – mousserende vin fra Lombardiet i Norditalien af høj kvalitet på niveau med Champagne på flere mange områder.
• Lambrusco – Italiensk type af mousserende vine fra Emilia-Romagna.
  
  

Tyskland:

Sekt – mousserende vin per se. Perlwein – let perlende vin tilsat kulsyre.

Oversøiske bobler af svingende kvalitet

Lande såsom England, Australien, New Zealand, Chile, Argentina, USA osv.:

• Sparkling wine, hvilket oversættes direkte til mousserende vin. Svingende kvalitet, men lande såsom England (den sydlige del) laver i dag, grundet deres champagnelignende terroir, verdensklasse mousserende vine. Og vinhuse såsom Nyetimber og Chapel Down Winery vinder medalje efter medalje i blindsmagninger. 
  
  

Mousserende vin kan desuden laves på alle typer druer: hvide og røde. Hvoraf de søde ofte laves på Moscato og Moscatel, og tørre ofte laves på Chardonnay og Pinot Noir. Men i den fagre mousserende vin verden eksperimenteres der med alle type druer, stilarter, sødme og tørhed. Derfor kan man netop ved at drikke mousserende vine få meget spændende og alsidige vinoplevelser.

Så nyd ikke blot noget godt mousserende vin til festlige lejligheder, men også når hverdagen bliver trist og kedelig. Der er ikke det problem eller anfald af kedsomhed, som en god flaske bobler ikke kan råde bod på.

Og gør som den franske madamme Lily Bollinger:

“I drink it when I’m happy and when I’m sad. Sometimes I drink it when I’m alone. When I have company, I consider it obligatory. I trifle with it if I’m not hungry and drink it when I am. Otherwise I never touch it. Unless I’m thirsty.”

Så lad korkpropperne springe og skab lidt hverdagsglæde.