BLACK FRIDAY - SÅ ER BLACK FRIDAY IGANG. SPAR MELLEM 20-45% PÅ EN LANG RÆKKE UDVALGTE VINE. BEGRÆNSET ANTAL PÅ FLERE AF VINENE. FØRST TIL MØLLE. ★ SE ALLE TILBUDDENE HER

×

Fri fragt v/499,00 kr.

Dag-til-dag levering alle hverdage

100% tilfredshedsgaranti

Product was successfully added to your shopping cart.

Rosévin

Rosévin er indbegrebet af forår og sommer. Når fuglene efter en lang vinter begynder at synge igen i marts og blomsterne springer ud i skovens bund, så er det tid til at finde roséen frem. Det skal fejres, at vi går fra den mørke vintertid til forårets lys og sommerens varme dage og aftener med kølig rosé på terrassen.

Læs mere  

   

18 vare(r)

Sorter faldende

   

18 vare(r)

Sorter faldende

Rosévin - den trendy forårsbebuder

Ordet rosé kommer fra fransk og betyder lyserød, eller rettere noget så poetisk som rosenfarvet. Denne type vin kan rangere fra lyse laksefarvede toner til næsten helt mørkelyserøde og lilla farver.

Vinen får sin farve fra kontakten med drueskindet på røde druer - jo mørkere roseen er, jo længere tids skindkontakt - det man også benævner som macerationstiden. Oftest er der tale om 1-3 dages kontakt, hvorefter skindene sies fra.

Druesorten kan dog også afgøre, hvor mørk roseen bliver, da de forskellige rødvinsdruer indeholder forskellige mængder anthocyaniner, dvs. farvestofkombinationer, som afgør drueskindets farve. Jo mere rød farve i skindet, jo mørkere vin. Denne skindkontaktsteknik kaldes som sagt for maceration, og giver rosévinen sine tanniner, udseende og smag. 

Rosévin - forårsbebuderen

Tre forskellige udgaver af rosévin

Rosévin kommer i både stillevin, semi-mousserende udgaver samt i mousserende stil som fx Cava og Champagne.

De rangerer fra tørre, liflige og lyse vine fra fx Provence, til sødlige eller frugtige typer lavet på druer såsom Pinotage og Zinfandel til dybe, mørke og næsten olierede typer fra fx Spanien, Italien eller Frankrig.

Mange drikker rosé som en slags aperitif før maden eller til en snack, men faktisk laves der så god rosé, at denne vintype til enhver tid kan konkurrere med både hvid-og rødvin, når det gælder om at sammensætte mad og vin.

Rosé kan både bruges til fiskeretter og skaldyr, men kan også sagtens parres med fjerkræ som fx grillet kylling eller sågar til oste. Prøv dig frem og du vil blive overrasket over rosévinens alsidighed. 

En af verdens ældste vinmetoder

Det menes, at den korte macerationsteknik kan være en af verdens ældste vinmetoder, og at oldtidens vine nærmere har været rosévine end decideret rødvine.

Det skyldes først og fremmest, at teknikkerne til at fremstille rødvin ikke blev skabt før senere i verdenshistorien, såsom hårdere presningsmetoder og længerevarende macerationstid.

Både hvid- og rødvinsdruer blev presset med det samme efter høst - enten via håndkraft eller stampning eller ved brug af mindre udviklede vinpresser (nogle fra romersk tid kan ses langs Moselfloden).

Det forårsagede, at der ikke blev anvendt længerevarende macerationstid, og dermed blev rødvinene lyse. Man ved fra skriftlige kilder fra romersk tid og tidlig Middelalder, at de lyse rødvine - altså rosévinen, blev foretrukket fremfor de strenge, bitre og mørkere vine, ergo de ”rigtige” rødvine.

Det skyldtes, at lagringsteknikkerne var af så ringe kvalitet, at rødvine blev fyldt med voldsomme tanniner og garvesyre, en nærmest udrikkelig vin. Så vi kan roligt konkludere, at oldtidens rødvine egentlig var rosévine, og dermed er rosé verdens ældste farvede vintype. Ja, selv dengang var de med på rosétrenden.

Fra nederste til øverste vinhylde

Og man må i den grad sige, at roséen er blevet trendy. For år tilbage var rosévin sådan noget sødt stads man fik serveret som aperitif til familiesammenkomster, eller noget syrligt og tyndt sjask på supermarkedernes nederste hylder.

Det har sørme ændret sig på rekord tid. Amerikanerne, særligt de hippe New Yorkere, begyndte pludselig at drikke rosévin, og den ene rosévinbar efter den anden poppede op i bybilledet, og snart fulgte Nordeuropa efter. Danmark blev ramt af roséstormen og den har ikke sluppet sit tag i os nordboere siden.

I Danmark kalder vi alle ”lysere” rødvine for rosé uanset stilart og restsukker. I andre lander skelner man ofte mellem typer af rosé, særligt i Frankrig, hvor nogle typer rosévine endda har fået betegnelsen Vin Gris (grå vin), fordi vinen næsten har et gråligt skær. Den grå vin må desuden kun laves på druerne Cinsault, Gamay og Grenache gris.

Italien er også et af de lande, som har særlige navne for rosévine, alt efter hvilket område de stammer fra. Der er sågar en ny slags vin på markedet, den såkaldte Orangevin, opstået i Støvlelandet, som laves på hvidvinsdruer, men den historie må vente til en anden gang. Eksemplet fortæller dog om de mange kreative vinstile, som dukker op i disse tider. 

Rosévin - den trendy vintype

Rosé - kært barn med mange navne

Herhjemme kalder vi de lyserøde vine for rosé, som tidligere nævnt kommer fra fransk, men denne vintype laves i hele verden og kaldes noget forskelligt fra land til land:

  • Italien:
    Rosato er overbetegnelsen, men der kan forekommer underbetegnelser alt efter område, såsom Ramato fra Veneto. 
  • Tyskland:
    Rosewein eller roseewein, som oftest laves på Spätburgunder (Pinot Noir).
  • Spanien:
    Rosado, som produceres i alle områder af landet på alskens røde druer.
  • USA, Australien, New Zealand og Sydafrika:
    Rosè wine, ligesom vi bruger det franske ord på dansk, bruges det også i oversøiske lande. Laves oftest på Zinfandel og Pinotage. 


Der findes rosévine for enhver smag. Uanset om den skal nydes kold på terrassen en varm sommerdag før aftensmaden. Til en god omgang grillede skaldyr eller kylling eller til et godt ostebord, så kan rosévinens verden byde ind med det rette valg.

Den hellige treenighed 

Eller hvorfor ikke lave den hellige treenighed:

Så får du prøvet nye spændende vine af indenfor hver farvekategori på en og samme aften. Eller prøv tre forskellige farvenuancer af rosé: lys, medium og mørk, og få indblik i rosévinens eventyrlige og farverige verden.

Skål for forår og sommer.