Dessertvin

I Frankrig kan man derimod få serveret dessertvin f.eks Sauternes til en forret såsom foie gras.

Franskmændene mener, at søde vine fremmer lysten til at spise ved at skabe appetit. Og der er noget om snakken! Forskning viser, at dessertvine pga. det høje sukkerindhold, fremmer appetitten. Derfor serveres der på gourmetrestauranter ofte en såkaldt ”Amuse bouche” (en smagsvækker) lavet på sød vin. Kan det blive mere dekadent? Dessertvin til forret og dessert. Ah, c’est la vie!

Dessertvin i alle afskygninger

Dessertvin kan laves på et hav af forskellige måder og metoder. Fx ved at dyrke druer med meget sødme såsom Riesling eller Muscat (Moscato). Nogle gange lader man druerne hænge længe på planterne for at plukke dem Late Harvest - dvs. senhøstet (Auslese på tysk).

Andre gange tillader man en ”svitsning” af frost for at danne mere sukker i druen, eller lader druerne tørre ind for at sikre den såkaldte ”ædle råddenskab” med det poetiske navn Botrytis. Denne ædle råddenskab er egentlig en svampeinfektion, som giver dessertvinen en karakteristisk smag og fylde. Hvem havde troet, at en druesvamp skulle smage godt? Men den giver himmelske vine.

Derudover tilføjes der nogle gange sukker til vinen enten før eller efter gæringen, andre gange tilføjer man alkohol før alt restsukkeret er gæret bort (mautage), eller også fjernes vand f.eks. når man laver Eiswein eller frugtvine. Der er mange måder at skabe en god dessertvin.

Forskellige typer af dessertvine:

• Late Harvest Riesling (Auslese)
• Eiswein
• Muscat
• Portvin
• Sauternes
• Moscato d’Asti
• Rivesaltes
• Passito
  
  

Dessertvin deler vandene blandt folk

Dessertvin har altid været en vintype, som delte vandene. Enten var man ellevild, eller også tænkte man, at man sagtens kunne undvære. Ofte skyldtes det dårlige oplevelser med uligevægtige kvalm-søde vine uden finesse og syre, men meget er sket de seneste år.

Vinbønderne har indset, at markedet efterspørger dessertvine med flot balance og frugtsødme, men med fin syre og kompleksitet. Portvinen har nærmest fået en renæssance og er blevet kult. Portvinsklubber knopskyder rundt i det ganske land, og vinene stornydes til oste og charcuterier. Folk har fået øjnene op for portvinens mangfoldighed: den klassiske mørke Ruby, den spændende gyldne Tawny og den liflige hvide portvin. Der findes en Portvin for en hver smag og stil.

Vintype med historiske rødder

Historisk set går dessertvinen langt tilbage i historien. Romerne blandede almindelig tør vin med honning og urter, og skabte den søde varme drik kaldt Muslum, en form for lys gløgg. De første dessertvine opstod i Karthago, fønikernes hjemby, hvor druerne blev tørret før de blev mostet og gæret. Det skabte en mørk, alkoholrig og sød vin, som blev fragtet rundt i hele MIddelhavsområdet i antikken. I Middelalderen opstod en kendt type dessertvin, den såkaldte Vin Santo, hvilket bogstaveligt talt betyder Sund Vin. Vinen blev forbundet med sundhed og god fordøjelse, og blev også brugt i alskens kristne ritualer herunder nadveren.

Navnet dessertvin spænder over en lang række vintyper fra lette søde Moscatoer, lyse Late Harvest Rieslinger til den klassiske Sauternes og den mangfoldige Portvin. Dessertvin er næsten en for fattig betegnelse for en bred kategori af fantastiske søde vine, som både kan nydes til søde sager, men som i den grad bør prøves til foie gras, charcuterier, pateer og oste.

En palette af muligheder

Så hvorfor ikke prøve lidt af hvert? Vær fræk og skab en hel middag centreret om søde vine og overrask dine gæster. Start med paté eller foie gras med en skøn Sauternes til, server en Ruby eller Tawny Portvin til en gryderet baseret på vildt eller til en portvinsmarineret vildsvinekam, og slut af med en frisk fersken sorbet med Moscato d’Asti eller en osteplatte med en liflig Late Harvest Riesling.

Det er en aften din familie, gæster og du sent vil glemme.

In Vino Sanitas Salute!

Skål på vinens sundhed.