12 FLASKER PRISVINDENDE RØD OG HVIDVIN TIL KUN 499 KR INCL FRI FRAGT. BEGRÆNSET ANTAL. LÆS MERE HER.

×

Portvin m.v.

Dourodalen i Portugal er portvinens hjemland, men omkring to tredjedele af portvinene bliver stadigvæk lagret i Vila Nova de Gaia ved flodbredden over for Porto.

I tankskibe bliver vinen sendt ned ad Douro floden til Vila Nova de Gaia, hvor den verdenskendte portvin bliver hældt på fade og gemt væk under jorden.

Portvin er en sød og stærk vin på 20% alkohol. Portvin bliver fremstillet på bl.a. den blå drue, Touriga Nacional, som er Portugals flagskibsdruesort.

Én druemost - mange typer portvin

Der findes mange varianter af portvin, og for de personer, som ikke ikke har den store indsigt i portvin, skaber det forvirring og frustration. 

Du kan både købe hvid- og rød portvin. White er lavet på grønne druer og rød portvin er fremstillet på blå druer. Hvad betyder "Colheita" og "Tawny" og kan man nyde portvin til andet end desserter?

Spørgsmålene er mange - og med god grund.

De forskellige portvinstyper er:


Du kan både købe hvid- og rød portvin. White er lavet på grønne druer og rød eller Ruby er fremstillet på blå druer. Kendetegnende for disse to portvine er en kort fadlagring og en forholdsvis lav pris - dagligdagsportvin.

Den rubinrøde eliksir - Ruby portvine

Rubinrød er nok en af de farver, som man oftest bruger til at beskrive farven på en rødvin. Det er også farven, som har givet navn til en hel type af portvin – nemlig de røde og flaskelagrede. Som det gælder for hele Tawny-familien hedder standardudgaven det samme som hele familien, der omfatter almindelig Ruby, Reserva Ruby, Late Bottled Vintage, Crusted Port og Vintage.

Ruby er en blanding af forskellige druesorter. Der dyrkes over 100 forskellige druesorter i Douro-regionen, hvoraf de 30 anbefales til fremstilling af portvin. Det er dog ikke alle 30 druer, som indgår i hver enkel portvin.

De 30 mest anvendte druesorter består af både hvide og røde druer, og som udgangspunkt er det kun en håndfuld druer, som anvendes til langt størstedelen af alle portvine i dag med henblik på at opnå den bedste kvalitet og portvinsoplevelse.

De fem store druesorter til portvin:

Tawny og Colheita

En Tawny portvin byder på flere års fadlagring - lige fra få år til 50+. Nogle af de bedste kvaliteter betegnes "Colheita", som betyder årgang og som består af vine fra en enkelt årgang - fx 1975. De kan også have en aldersbetegnelse som "20-års" og består af et blend af flere forskellige årgange, som tilsammen svarer til en 20-års fadlagring. Et blend, som bliver godkendt af en portvinskomite.

Vintage og Late Bottled Vintage

Vintage portvin er karakteriseret ved lagring på flaske og tappes ufiltreret. Vintage portvin har kun ligget på fad i få år og bliver herefter tappet på flaske, hvor portvinen lagrer videre. Vintage portvin har et stort lagringspotentiale og hører til den dyreste kategori indenfor portvine.

LBV er et kompromis imellem Tawny og Vintage, hvor man fadlagrer portvinen i op til 6 år, inden den bliver renset for bundfald og tappet på flaske. LBV kaldes også for det moderne menneskes "Vintage", da man opnår lidt af de samme kvaliteter fra en Vintage, men hurtigere og billigere.