Fri fragt v/499,00 kr.

Dag-til-dag levering alle hverdage

100% tilfredshedsgaranti

Product was successfully added to your shopping cart.

Rødvin

Rødvin hører til blandt danskernes foretrukne valg af vin - både når det gælder vin til middagsbordet, fest eller almindelig sofahygge.

Hos AndrupVin.dk finder du et kæmpe udvalg af både europæiske og oversøiske kvalitets rødvine for enhver pengepung. Uanset pris, er du altid sikker på en god vinoplevelse til prisen.

Læs mere  

   

1 til 48 ud af 299

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
Sorter faldende

   

1 til 48 ud af 299

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
Sorter faldende

Man har fundet rødvinskar i de gamle pyramider i Egypten, på papyrusser og skrifttavler. Faraonerne producerede rødvin allerede 4500 f.kr. En fjern tid, som er svær at forholde sig til. Dengang blev rødvin brugt som væske under arbejde, i kamp, efter elskov og i sorg.

Vores vinhistorie kan spores tilbage til Oldtiden og grækerne, som kolonisrede store dele af Middelhavet omkring 1100 f.kr. Den store kolonisering bragte vinen rundt i de forskellige sydeuropæiske lande, som i dag er blevet deres hjem.

Grækerne industrialiserede vindyrkningen i Syditalien, som romerne efterfølgende førte videre længere mod nord. Selve vinfremstillingen blev af de førende forfattere og poeter i det gamle Rom beskrevet så detaljeret, at man i dag kan lave en detaljeret oversigt over deres vine i det tidligere romerrige.

Rødvinsproduktion i uset målestok

Romerne dyrkede rødvin i et hidtil uset målestok, og blev udbredt til hele imperiet. Både som nydelsesmiddel og ren forretning. Romerne var gode vinmagere, som havde styr på deres håndværk. De fandt ud af, at rødvin blev dårlig ved iltning, så de opfandt tilnærmelsesvis lukkede lerkar og kunne dermed forlænge holdbarheden betydeligt. 

Roms store årgangsvine som den berømte "Opimia", blev efter sigende stadig drukket 125 år efter produktionsåret.

Inden Romerrigets endeligt, havde de lagt kimen til de vinmarker i Europa, som vi kender i dag med italiensk rødvin som forebillede.

I kølvandet på Romerrigets fald, fortsatte rødvinsproduktionen i Europa og i særdeleshed i Frankrig. Op igennem Middelalderen gjorde man meget ud af at forbedre vinkvaliteten - ja, der blev lige frem lavet lovgivning på området. Bortrejsende korsfarere og døende vinavlere testamenterede lige frem deres vinmarker til kirken, som kom til at besidde de bedste vinmarker i Europa. Det var også gejstlige personer, der grundlagde de fine, muromkransende vinmarker Clos de Vougeot i Bourgogne og Steinberg i Rheingau ved siden af deres kloster.

Rødvin og kirken kom uløseligt til at hænge sammen og udviklede sig til en kæmpe forretning.

Tårnhøjt rødvinsforbrug

I begyndelsen af 1600-tallet var rødvin noget af det eneste man kunne drikke - ihvertfald det mest sunde alternativ, hvis man skulle undgå at blive syg eller ligefrem omkomme.

Datidens drikkevand var beskidt og fyldt med bakterier. Øl uden humle blev hurtig dårlig og spiritus, kaffe eller te fandtes endnu ikke.

Det eneste sunde alternativ var rødvin. I rigelige mængder.

Dette billede ændrede sig dog i løbet af 1600-tallet, idet rejser til Sydamerika og Asien bragte nye føde- og drikkevarer til Europa. Vinproduktionen var med andre ord truet. Siden Romertiden havde man anvendt fade, men i 1600-tallet opfandt man glasflasker, som kunne forlænge holdbarheden. Derudover fandt man på nye teknikker som fx korkprop og proptrækker. 

Selve rødvinsproduktionen blev også udviklet til en mere raffineret produktion, hvor man lagde vægt på mere "bouquet" og karakteristika ved den pågældende vin.

Industrialiseringens betydning for rødvin

1900-tallet bød på to revolutioner - den industrielle- og den videnskabelige revolution. 

Pasteurs forskning blev kendt og gæring var ikke noget længere et mysterium, men en proces i vinifikationen, som kunne styres af den enkelte vinmager.

Ny viden og indsigt og industrialiseringen stillede den etablerede vinverden overfor nye store udfordringer og problemstillinger. Problemstillinger, som de enkelte vinlande og vinbønder selv måtte løse. Stillingstagen til nye produktionsmetoder og beplantning af nye druesorter var på dagsordenen.

Det var først i 1950'erne, at vinindustrien igen for alvor blomstrede op takket være øget velstand og nye teknikker, som fx køleteknikken, der muliggjorde nedkøling af den gærede druemost.

I 1960'erne opdagede man hvilken effekt fadlagring på eg havde på de klassiske vine. Det var opdagelsen af fadlagring på eg, der byggede bro imellem de franske vine og efterligningerne. Den store teknologiske udvikling indenfor kommunikation globaliserede vinverdenen og dermed fulgte den store globale konkurrence.

Rødvin kommer fra en vinstok som denne

Rødvinens opvækst

Et godt glas rødvin stammer ene og alene fra en enkelt, gæret frugt: druen. 

Druen bliver til på en vinplante, hvor de første år i vinplantes levetid går med at etablere et dybt rodnet, som igennem hele dens levetid vokser sig større.

Tilbage i romertiden lod man vinstokkene vokse sig store og høje - man plantede ligefrem elmetræer, som vinstokken kunne vokse op ad.

Moderne vinstokke får ikke lov til at blive ret høje i dag. Al deres energi og kraft kanaliseres over i druerne, så man opnår det bedst mulige udgangspunkt for en god rødvin.

Geografien har en vis indflydelse på, hvordan en rødvin smager, men det er druesorten, der spiller den væsentligste rolle.

Der findes mange forskellige druesorter på verdensplan - nogle trives kun meget lokalt, andre internationalt.

Internationale druesorter til rødvin

Regionale druesorter til rødvin

  • Zinfandel
    (Varm og krydret, bærsmag, høj alkohol, sødmefuld)
  • Primitivo
    (Frugtig og sødmefuld, høj alkohol, bærduft, rustik, lav syre)
  • Sangiovese
    Skarp og syrlig, livlig, varierende fra blommer til animalsk)
  • Cabernet Franc
    (Aromatisk med bladpræg, forfriskende og let)
  • Tempranillo
    (Tobaksblade, krydderier, læder)
  • Nebbiolo
    (Tjære, roser, appelsin, violer)
  • Malbec
    (Krydret og fyldig)
  • Grenache Noir
    (Lys, sød, moden, god til rosé)
  • Touriga Nacional
    (Mange tanniner, høj alkohol, intens farve - portvinsagtig)
  • Gewurztraminer
    (Aromatisk, roser, høj alkohol, dyb farve, god syre) 

Rødvinsdruens opbygning

Druens stilk

Selve druen hænger på en stilk. I starten er denne stilk grøn og frisk, men under modningsprocessen ændrer stilken farve fra grøn til brun og træagtig. Stilkene kan få en vin til at smage bittert, og der er også vinmagere der fjerner stilkene inden vivifikationen. Netop for at forebygge denne bitterhed, som bliver tilført vinen.

Druens kerner

Størrelsen og antallet af kerner i en rødvinsdrue varierer meget for de forskellige druesorter. Det er i kernerne, at de bitre tanniner bliver frigivet, når de knuses. En drue som fx Cabernet Sauvignon er rig på tanniner, hvilket skyldes den store mængde tanniner i denne druesort.

Druens frugtkød

Langt størstedelen af druen indeholder druesukker, syre og ikke mindst vand. Næsten alt druekød har den samme grågrønne farve - uanset druesort.

Druens skal

Det er i druens skal eller skind, de vigtigste ingredienser til rødvinen sidder.

Det er skallen der afgør, hvor intens en farve den pågældende rødvin får. Ligeledes er det også indholdet af tanniner og aromaer, der bestemmer rødvinens smag.

Sådan producerer man rødvin

Sådan producerer man rødvin

  1. Drueklaserne bliver forsigtigt overført fra mindre beholdere, der skal forhindre, at druerne bliver beskadiget. Alle drueklaser gennemgår en sortering, hvor alle umodne og beskadigede druer bliver fjernet.
  2. Efterfølgende bliver drueklaserne afstilket på en maskine.
  3. I afstilkeren fjernes stilkene og drueskallerne knuses. Maskinen kan indstilles til at fjerne et bestemt antal stilke, alt efter hvor tanninrig den pågældende druesort er.
  4. Druemosten og drueskallerne pumpes over i et åbent gæringskar, som i dag ofte er lavet i rustfrit stål. Her vil den gær der er i luften og som sidder på ydersiden af skallerne, langsomt igangsætte den alkoholiske gæring. Nogle vinmagere afkøler druemosten inden gæringen for at sikre en længere tid med skallerne. Andre vinmagere foretrækker at varme druemosten op for at fremme den alkoholiske gæring.
  5. Sukkerniveauet begynder at falde, da druesukkeret bliver omdannet til alkohol, og den kuldioxid der dannes under denne proces, skubber drueskallerne op til overfladen, hvor de danner en såkaldt "hat", som beskytter mod yderligere oxidering. "Hatten" bliver løbende skummet ned eller brydes af druemosten, så den ikke tørrer ud.
  6. Når gæringen er forbi, er der nogle vinmagere der foretrækker, at lade vinen macerere i en given periode, hvilket udtrækker yderligere fenoler fra skallerne. Det er en proces man fx ser i Valpolicella, hvor Amaronen får lov til at macere efter alkoholgæringen er stoppet.
  7. De "faststoffer", der ligger på bunden af gæringskarret, bliver efterfølgende overført til en traditionel kurvepresse, hvor "pressevinen" presses ud og opsamles.
  8. "Pressevinen" er rig på tanniner og den anvendes forskelligt - alt efter geografi. I kølige områder opbevares "pressevinen" separat, hvorimod man i varmere egne blander den i direkte i rødvinen for at tilføre den mere struktur.
  9. Vinen bliver efterfølgende lagret på egetræsfade i op til 36 måneder.
  10. Egetræsfade er ikke hermetisk tætte og vinen fordamper derfor en smule under fadlagringen. Fadene bliver derfor efterfyldt og af og til "omstukket" fra bundfaldet over på nye fade for at undgå ophobning af skadelige forbindelser i vinen.
  11. Rødvinen bliver til slut klaret, hvor man tilsætter et klaringsmiddel, der har til formål at tiltrække opløste faststoffer. Rødvinen gennemgår også en let filtrering for at sikre, at den er mikrobiologisk stabil.
  12. Efter aftapning af den færdige rødvin, lægges vinen i kasser til flaskelagring.
     

Rødvinens udbredelse i dag

Rødvin er i dag et udbredt nydelsesmiddel i hele den vestlige verden. Øget velstand og fritid har ført til et stort forbrug af rødvin. Rødvin i de rette mængder er sundt og mange forbinder et glas rødvin med social hygge og meditation efter en lang arbejdsdag.

Der findes ca. 3000 forskellige druesorter i verden - fordelt på grønne, røde og lilla druer. Alene i et vinland som Italien, findes der mere end 300 forskellige druesorter, hvor mange ligger meget tæt op ad hinanden og har en begrænset udbredelse.

De førende vinnationer indenfor rødvin er i dag:

Rødvin til mad og hygge

AndrupVin.dk har rødvin til enhver lejlighed, måltid og pengepung

Hos AndrupVin.dk finder du altid et stort og bredt udvalg af kvalitetsrødvin, som matcher enhver smag og pengepung. 

Kendetegnende for alle rødvine er, at du får utrolig meget kvalitet for pengene og en god vinoplevelse - med garanti!

Vi har fx et kæmpe udvalg af italiensk rødvin, som både byder på Amarone, Barolo, Ripasso, Brunello og de populære syditalienske vine som fx Primitivo og Aglianico.

Under fransk rødvin finder du store klassikere som Chateauneuf-du-Pape, Cotes du Rhône, Bordeaux og Bourgogne.

Kort sagt - kvalitetsrødvin fra hele verden til Danmarks laveste priser.