Rom

Vi skal små 30 år frem til år 1655, før man ser et romdestilleri som ligger på Barbados. Det er her man begynder at få øjnene op for at bruge "melassen" til produktion af spiritus. Dengang var "melassen" noget som man bare smed ud, da det var et spildprodukt under produktionen af sukker.
Det var her plantageejerne så en mulighed, for at udnytte alt og tjene ekstra penge på et spildprodukt. Til en start var denne rom dog meget stærk og brændende, med en dårlig lugt. 

Rom blev drukket af slaver, hvor de finere folk drak brandy. Dengang var rom så stærkt, at nogle valgte at bruge det til medicinering. Man ved ikke præcis hvornår plantageejerne valgte at gøre mere ud af rom, men dog ved man at de fandt ud af at man kunne tage flere penge for en højere kvalitet. Der blev i år 1700 importeret ca. 1000 liter rom til England, men over de næste 100 år ser man en kæmpe vækst i salget af rom. Omkring 1800-tallet blev der årligt importeret ca. 9 millioner liter rom til England. Det må siges at være noget af en stigning, men kvaliteten på rommen var også blevet væsentlig bedre.

Det var middelklassen som drak størstedelen af den fineste rom, hvor man så at overklassen drak gin. Rommen havde stadig ikke noget den kvalitet vi kender i dag, da de stadig produceret rommen som man gjorde i 1500-tallet. 

Det kendte kedelsystem som vi også kender i dag, begyndte man først at tage i anvendelse i 1830'erne. Det var med til at kvaliteten af rom stiger meget, men samtidig kan det nu gøres meget billigere. Rom når dog aldrig at blive det helt store hit i England, da whisky var den helt store trend. Vi skal helt frem til Anden Verdenskrig, før man ser rommens popularitet stiger. Det skyldes at der er mangler på andre vare, og da man i USA ser at rommen får sit indtog fik rommen endelig sin anerkendelse. 

Rom som vi kender det

Rom er en af verdens mest alsidig drikke, den har ikke et traditionelt geografisk tilhørsforhold, som eks. Whisky der traditionelt bliver fremstillet i de keltiske lande, eller Cognac som hører til i et bestemt område i Frankrig. Rom bliver fremstillet i hele verden - lige fra USA til Australien, England og Tyskland, men de mest berømte og kendte rom stammer fra Latinamerika og ikke mindst Caribien.

Rom er en mere mangfoldig end nogen anden drik, det er ikke kun geografisk at den er alsidig. Rom spænder fra helt klar/hvid rom såsom vores Cubanacan som man typisk bruger til drinks eller cocktails. Til "flavored" rom, hvor der er tilsat smagskomponenter som citron, karamel eller kokus. Og til fadlagrede mørke rom, som varierer i farven fra de lys gyldne til de meget mørkebrune med en alder på mellem 2-30 år. Se hele vores romsortiment her.

Fremstilling af rom

Til en start skal sukkerrørene høstes og knusens, så saften kan opsamles. Ved at opvarme denne saft, krystalisseres rent sukker på overfladen, og den saft som er tilbage bliver mørk og sirupsagtig. (også kaldt melasse). Stort set alt rom er idag lavet på melasse men du kan også bruge den rå sukkerrørssaft til rom, dette er dog
kun på på de Fransk Vestindiske øer og bliver kaldt "Rhum Agricole". Herefter tilsætter destilleriet gær og fortynder melassen, og gæringsprocessen omsætter sukkeret til alkohol.

Gæringsprocessen

Gæringsprocessen kan tage lige fra 12 timer til flere dage, alt efter hvilken slags rom der ønskes. Når gæringsprocessen er færdig, har massen en alkoholprocent på omkring 7-10 procent. Når man skal have øget alkoholprocenten i massen, skal væsken distilleres for at fjerne det overskydende vand. I de første år brugte man kun store kobberkedler, til at opvarme væsken og herefter opsamle destillatet. Siden hen er der kommet nye metoder til, såsom kolonnedestillationen som var med til at
revolutionere romproduktionen.

Inde i første kolonne kommer væsken ind og opvarmes når spiritus fordamper ved 78,3 grader, driver den ind i næste kolonne dampen afkøles og destillatet kan aftappes i forskellige højder, alt efter hvilken karakter og alkoholprocent man ønsker. I toppen findes den reneste og mest alkoholrige rom, mens der længere nede findes mere tung og smagsfuld rom med en lavere alkoholprocent. Denne proces kan gentages flere gange, for at give rommen flere nuancer.

Efter destilleringen bliver det meste rom lagret, det er typisk de rom som bliver solgt som mørke rom, nogle med alder andre ikke. Inden rommen kommer på flasken blender man rommen, altså man blander forskellige romtyper for at få den samme smag hver gang. Denne opgave udføres af master-blenderen, som har en ekstrem ekspertise og erfaring med de forskellige romtyper.

Lagring af rom

Man lagrer typisk rom på egetræsfade, som man også gør det med vin og portvin. Igennem hele lagringsprocessen ånder rommen, det vil sige at det omkringliggende klima har stor indflydelse på hvordan rommen udvikler sig. Det siges, at rom udvikler sig omkring 3 gange hurtigere end whisky, dette skyldes de høje temperaturer i det tropiske klima. Faktisk mister man 6-7% af tøndens indhold, hvorimod whisky kun mister 2-3%.

En af de mest anvendte lagringsmetoder er Solera-metoden. Solera-metoden går i sin enkelthed ud på at man hele tiden fylder tønderne med nyt rom, da man som tidligere nævnt mister 6-7% af rommen om året. 

Det er normalvis opstillet som en pyramide og er oftest med 5 tøndelag i højden og et uvist antal på langs. Alderen vil variere fra række til række, hvor den øverste række er yngst og den nederste række er ældst. Den øverste rom bliver tappet ned i den ældre række under og sådan fortsætter det nedad indtil den nederste række har en procentdel af hver årgang. Herefter tager man "solera-række" altså den nederste række og tapper på flaske. I sin enkelthed betyder det at solera rom, er en blanding af gammel og ung rom.

Man tapper på flaske et par gange om året.
- Årgangen på en solera rom er den ældste rom som er blevet brugt under lagringen, altså ikke en
gennemsnitsalder eller fast årgang.