
Opskrifter, foodstyling og fotos af:
Madblogger Søren Willadsen, Gastromad.dk
4 personer
Forberedelsestid: 20 minutter.
Tilberedningstid: 40 minutter.
Ingredienser:
500 g. kyllingebryst fileter
150 g. bacon
250 g. østershatte, kantareller eller brune champignon
1 løg skåret i tern
2 fed hvidløg skåret i tern
1½ dl hvidvin
2½ dl. fløde
125 g. soltørrede tomater skåret i tern
50 g. revet parmesanost
250 g. frisk spinat, skyllet
500 g. pasta store korte rør
Frisk basilikum til pynt
Olie til stegning
Salt og peber
Fremgangsmåde:
Skær kyllingebryst fileterne i større tern.
Baconen skæres i tern.
De store østershatte deles på langs. Hvis der bruges champignon skæres de i skiver.
Varm en stor pande op ved høj varme, hvor i der kommes 1 tsk. olie i. Brun østershattene eller champignonerne.
Tag dem af panden og sæt dem til side.
Brun baconen, hvorefter kylling ternene tilsættes og brunes på alle sider. Kyllingen skal ikke tilberedes helt.
Tag bacon og kylling af panden og skru ned for varmen til under middel.
Kom løg og hvidløg på panden med eventuelt lidt mere olie på. Steg dem glasklare, hvorefter bacon og kylling kommes tilbage i panden.
Skru op til middelhøj varme og hæld hvidvinen i som skal fordampe 4 minutter.
Hæld fløden ved, som koges op, hvorefter soltørrede tomater og parmesanost tilsættes.
Smag til med salt og peber.
Skru ned for varmen og sæt låg på.
Lad det simre i 20 minutter og tilsæt spinatbladene som vendes rundt i retten.
Kog pastaen efter anvisning, hvilket ofte er mellem 10 og 15 minutter.
Når pastaen er kogt, vendes kyllingesaucen med pastaen som dekoreres med frisk basilikum og anrettes.
Søren fra Gastromad.dk har skrevet denne lækre pastaret med en cremet og fyldig sauce med kylling i. En ret som passer både til hverdag og weekend, og gæster. Bruges der kantareller får retten en skøn smag af svampe.
Valg af vin til Cremet pasta med kylling
Oplagt valg er en Cremet Chardonnay i den fede og friske stil og det har netop denne El Grillo y La Luna 12 Lunas Blanco fra vinhuset El Grillo y La Luna. Kombinationen af Chardonnay- og Gewürztraminer gør 12 Lunas til en meget elegant hvidvin. En citrongul farve med intense aromaer og noter af ferskensirup og ananas. Smagen byder på en intens hvidvin med masser af smag som er silkeblød med en olieagtig fornemmelse. Frisk, meget parfumeret og fyldig, alt i alt en imponerende hvidvin med masser af smag og karakter.


