Ny "4,2 på Vivino" smagekasse! Altid hurtigt udsolgt, så skynd dig at få del i denne nye smagekasse. Læs mere her.

×

Gin drinksopskrifter

Gin drinksopskrifter

Gin er populær som aldrig før blandt alle aldersgrupper. Udbuddet af gin varianter har aldrig været større - nogle brands mere trendy end andre som fx Geranium Gin, Old English Gin og Bombay Sapphire Gin.

Der findes mange forskellige gin varianter, hvoraf nogle egner sig bedst til at blive nydt i ren form, hvor andre egner sig fortrinligt i drinks og cocktails.

Geranium Gin har tydelige blomster i smagen, som gør den særlig velegnet til sødere cocktails og frugt.

Generelt fungerer gin rigtig godt i drinks og cocktails, så det er bare med at kaste dig ud i nye opskrifter og ingredienser.

Almindelig gin og tonic med citron eller lime

Tag et glas og fyld det halvt op med knust is, og hæld gin og citronsaft (eller limesaft) over.

Det skal naturligvis være friskpresset citronsaft, da det helt klart giver den bedste smag.

Server evt. din gin og tonic med med et sugerør.

Ingredienser til 1 glas gin og tonic:

  • Isterninger
  • 4 cl gin
  • 1 cl citronsaft (eller limesaft - begge friskpresset)
  • Tonic
  • 1 skive citron (eller lime)


Rør rundt i drinken. Tilsæt en skive citron eller to skiver lime, og fyld glasset op med tonicvand som fx Fever-Tree Tonic Water.

Gin Hass

Denne populære drink er opfundet af den danske bartender Kim Hass, og er på meget få år blevet en meget populær drink. Prøv denne simple, men meget lækre sommerdrink!

Ingredienser til 1 glas Gin Hass:

  • 2-4 cl Gin eks. Bulldog eller Bluecoat American dry gin
  • 2 cl frisk presset lime saft
  • 2 cl mangosirup*
  • Lemon sodavand
  • Isterninger

Fyld glasset halvt op med isterninger og tilsæt gin, saften fra 2 limefrugter og mangosirup i glasset og fyld op med lemon sodavand.

Tom Collins

Tom Collins er en meget kendt cocktail, som blev opfundet tilbage i 1876. En Tom Collins drink er en lækker gin cocktail, der kan laves inden for ganske få minutter. Citronsaften i drinken giver den en let, frisk og opløftende smag.

Ingredienser til en Tom Collins:

  • 4,5 cl Gin
  • 3 cl citronsaft (gerne friskpresset)
  • 1,5 cl sukkerlage, sukkersirup eller flormelis
  • Evt. 1 skive appelsin
  • Danskvand


Hæld gin, citronsaft og sukker i en shaker eller i et glas med knust is og ryst shakeren i 20 sekunder eller rør godt rundt i glasset.

Fyld glasset op og top med danskvand. Pynt evt. med en appelsinskive.

White Lady

En klassisk cocktail som vil behage alle dine smagsløg - ganske enkelt en sand fornøjelse at drikke på en dejlig sommerdag!

Tilsæt alle ingredienserne i en shaker fyldt med knust is. Ryst indholdet kraftigt, og si det op i et cocktailglas. Pynt evt. med en skive citron.

Ingredienser til en White Lady:

  • 3 cl gin 
  • 3 cl Cointreau 
  • 3 cl friskpresset citronsaft 
  • 1 frisk citronskive


Rigtig god fornøjelse.