
Opskrifter, foodstyling og fotos af:
Madblogger Søren Willadsen, Gastromad.dk
4 personer, forret eller lille hovedret
Forberedelsestid: 5 minutter
Tilberedningstid 15 minutter
Ingredienser:
1 – 2 stk. wagyu entrecotes steak af 2 – 3 cm i tykkelsen.
3 fed Hvidløg
Timiankviste
Neutralolie
2 spsk. smør
Fremgangsmåde:
Tag kødet ud af køleskabet 30 minutter inden tilberedning.
Varm en pande op ved fuld styrke.
Skær lidt af fedtet af steaken og kom dette på panden så det smelter, hvorefter der hældes en spsk. neutralolie på og dernæst smørret for ekstra smag til entrecoten.
Kom kødet på og lade det stege 3 – 4 minutter på hver side sammen med hvidløg og timiankviste.
Tag kødet af panden og lad det hvile i 8 minutter.
Skær det dernæst ud i skiver.
Søren fra Gastromad.dk har i denne opskrift set på ægte Wagyu kød fra Japan, som er noget af det ypperste oksekød der kan købes. Dette skyldes en kraftig fedtmarmorering, der giver kødet dets helt specielle smag, hvilket er grunden til at man ikke serverer særlige store portioner af det. Meget ofte serveres entrecote udskæring som en forret eller lille hovedret.
Traditionelt serverer man kødet sammen med confiteret eller rå æggeblomme, teriyakisauce og lidt wasabi. Man skal tænke på at det er kødet som er i centrum og ikke meget andet.
Fedtmarmoreringen kommer af et specielt foder man giver wagyu kvæg i Japan. Ægte wagyu kød med den bedste fedtmarmorering er ret dyr. Man kan i stedet købe australsk og amerikansk wagyu kød, som er billigere end den japanske. Smagen er stadig rigtig god, og man fornemmer den helt specielle fedtmarmorering.


