
Opskrifter, foodstyling og fotos af:
Madblogger Søren Willadsen, Gastromad.dk
4 personer som forret eller frokostret
Forberedelsestid: 20 minutter.
Tilberedningstid: 25 minutter
Ingredienser:
- 1 bundt store hvide asparges
- 150 g. små rejer, evt. vadehavs- eller fjordrejer
- 3 æggeblommer
- 250 g. smør
- 2 spsk. vand
- Saften fra ½ citron
Fremgangsmåde:
- Smelt smørret over lav varme indtil vallen (det hvide) er faldet til bunds.
- I mellem tiden skrælles de hvide asparges ved, at placere dem på et skærebræt, og skrælle dem fra hovedet og ned. Skær dernæst de nederste 2 – 3 cm af bunden på aspargeserne.
- Sæt en gryde over ved meget lav varme.
- Kom æggeblommer, citronsaft og vand i gryden.
- Pisk det sammen indtil det begynder, at tykne.
- Begynd langsomt, at hælde den klare del af det smeltede smør i mens der fortsat piskes indtil sauce tykner.
- Smag til med salt og evt. mere citronsaft.
- Hold saucen lun ved meget lav varme.
- Kog en gryde op med vand, og kog blancher de hvide asparges i 3 minutter.
- Placer 3 asparges på hver tallerken, hæld hollandaise sauce over, og til sidst et par skefulde rejer.
Fra april til slut maj er det sæson for hvide asparges, og en traditionel måde, at serverer dem på er med hollandaise sauce. Søren har tvistet det ved, at bruge friske vadehavsrejer på toppen. Rejerne kan erstattes af små rejer, hvis man ikke kan købe vade- eller fjordrejer.
En riesling vin passer utrolig godt i de lidt syrlige aspargeser og den fede hollandaise sauce. Rieslingen er en perfekt syre og let fylde der matcher retten rigtig godt.



