Klassificeringen i Champagne er for de langhårede. Grundlæggende er alle Champagner underlagt AOC-betegnelsen, dvs. der er striks overvågning med vinene, herunder om de rent faktisk bliver produceret i Champagne-distriktet. Champagne må nemlig kun kaldes Champagne, hvis vinen er produceret i dette geografiske område.
Restriktiv kvalitetskontrol
Klassifikationssystemet i Champagne opstod i midten af det 20-årh. da vinbønderne krævede faste priser på druer samt kvalitetskontrol af deres respektive marker. Det skete efter de voldsomme udbrud af den frygtede Phylloxera, en rigtig nederdrægtig vinlus, som lagde Champagne, og store dele af Europa, i knæ. Herefter blev der produceret meget dårlig Champagne, hvilket udvandede priserne på markedet. Dette førte til kravet om klassifikationer.
I modsætning til f.eks. Bourgogne blev den ypperlige Grand Cru betegnelse ikke baseret på markernes kvalitet, men på landsbyernes placering og navne. Dette er sidenhen blevet kritiseret, eftersom flere marker uden for disse Grand Cru landsbyer kan producere mindst lige så gode Champagner. Dette er sidenhen blevet modificeret, men systemet er stadig baseret på landsbyer, og ikke marker, hvilket vækker hovedrysten.
Procenterne bestemmer
Champagner deles op i Grand Cru, Premier Cru og andre Cru. Som tidligere nævnt sker udvælgelse af de 17 kommuner ved at finde de byer med den bedste beliggenhed og hvor de bedste druer produceres: f.eks. kaldes Grand Cru kommuner 100%s kommuner og Premier Cru for 99-90% kommuner. Procentsatsen henviser til druernes handelspris. Grand Cru får således fuld betaling for druerne. Man skelner desuden i Champagne mellem såkaldte negociants (vinfirmaer) og recoltants (vinbønder). Firmaer såsom Möet & Chandon og Ruinart er to blandt de ca. 140 såkaldte negociants. De opkøber druer og producerer deres Champagne fra forskellige vinmarker og vinbønder dvs. at de ikke selv dyrker druer eller ejer jord i Champagne. I vinverdenen kaldes disse typer firmaer for kooperativer.
There is more to Champagne
Hvis man slår sine folder i Champagnen-verdenen ved man også, at det er en kompleks verden af betegnelser og klassifikationer. Faktisk skelnes der ikke kun til Grand Cuvee, Premier Cuvee, Cuvee etc. men også til betegnelserne NV (Non Vintage) og Vintage (med årstal). Dette indikerer netop om Champagnen er sammensat af en lang række årgange eller kommer fra et specifikt år.
Vintage er dyrere end Non Vintage, men man kan ofte gøre gode fund til prisen i Non Vintage kategorien – særlig, hvis man ser at degorgeringen har flere år på bagen. Det betyder nemlig alder på Champagnen, og alder er godt.
Hvordan er det så lige med de der Cru’er?
Grand Cru:
Tophuses Grand Cru's, som har topbetegnelsen, bliver ofte kun produceret i gode år. De fleste kender Moët et Chandons, Dom Perignon, men også "Crystal” fra Roederer og ”Cuvée Winston Churchill” fra Pol Roger, er sværvægtere. Trods problemer ved klassifikationen er det gældende, at en Grand Cru Champagne som oftest vil være af højere kvalitet end en Premier Cru eller en Champagne uden klassifikation (andre cru). Som Comté Champagne, Champagnes egen forening, skriver, så er denne betegnelse kun forbeholdt de ‘aux vins provenant des communes classées à 100 p. 100’ dvs. de kommuner som får 100 ud af 100 point/procenter.
Disse kommuner er:
- Ambonnay
- Avize
- Aÿ
- Beaumont-sur- Vesle
- Bouzy
- Chouilly
- Cramant
- Louvois
- Mailly-Champagne
- Le Mesnil-sur- Oger
- Oger
- Oiry
- Puisieulx
- Sillery
- Tours-sur- Marne
- Verzenay
- Verzy
Premier Cru:
Denne betegnelse er en kategori under Grand Cru. Det er altså kommuner med marker med et yderst godt, men ikke prima, terroir. Premier Cru landsbyer eller marker tildeles en procentsats mellem 90 og 99, der oprindelig var en indikator af den pris, vinbønderne fik for deres druer, men som også i praksis er en indikation af kvaliteten på landsbyens marker og druer. Herunder kan en mindre god mark i et Grand Cru område tildeles Premier Cru status.
Eftersom klassifikationen baseres på procentdele af en druepris, som baseres på klassifikationen af en landsby og kommune, kan man sagtens opleve at en Premier Cru er bedre end en Grand Cru. Dette skyldes netop at klassifikationen er vurderet på baggrund af druepriser og geografi frem for markens kvalitet og beliggenhed.
Og hvad gør man så? Ja, man må smage sig frem, og det er jo heller ikke værst. Premier Cru benyttes oftest af mindre producenter, hvilket gør at man kan få rigtige gode niche Champagner lavet med finesse og omhu frem for et standardprodukt fra en af de store vinkooperativer.
Der findes 42 Premier Cru landsbyer:
- Avenay-Val- d'Or
- Bergères-lès- Vertus
- Bezannes
- Billy-le- Grand
- Bisseuil
- Chamery
- Champillon
- Chigny-les- Roses
- Coligny (Val-des- Marais)
- Cormontreuil
- Coulommes-la- Montagne
- Cuis
- Cumières
- Dizy
- Écueil
- Etrechy
- Grauves
- Hautvillers
- Jouy-lès- Reims
- Ludes
- Mareuil-sur- Ay
- Les Mesneux
- Montbré
- Mutigny
- Pargny-lès- Reims
- Pierry
- Rilly-la- Montagne
- Sacy
- Sermiers
- Taissy
- Tauxières
- Trépail
- Trois-Puits
- Vaudemange
- Vertus
- Villedommange
- Villeneuve-Renneville
- Villers-Allerand
- Villers-aux- Nœuds
- Villers-Marmery
- Voipreux
- Vrigny
Prestige Cuvéer - rent lir:
For de store vinhuse er betegnelsen Grand Cru ofte ikke nok. Som et led i de store huses markedsføring og branding, så har de skabt betegnelsen Prestige Cuvée, som ofte dækker mere over lir end kvalitet. Kvaliteten er naturligvis Grand Cru, og det allerbedste, men Prestige Cuvée Champagne kommer ofte med et imponerede udstyr såsom specialdesignede flasker og kasser. Dette er for dem, som finder ordsproget ”Less is more” komplet idiotisk, for der er her fuld gas på indpakningen. ”Kejserens nye klæder” mener mange, men disse særlige editions og Prestige Cuvèer sælger, som varmt brød. Her viser man ikke blot, at man drikker dyr Champagne, man viser også, at man har penge.
De andre Cru:
De vinbønder som sælger deres druer til 89-80% får Champagnebetegnelsen ”Autres Cru”, Andre Cru’er, og har ingen standard kvalitetsklassificering – de skæres alle over en kam. Her er det vigtigt, at kende sit vinhus, eller årgang, for man kan gøre nogle fine køb. Her kommer viden om Vintage og Non Vintage i brug. Man kan få gode Champagner til gode priser - særligt fra mindre producenter, som falder uden for Grand Cru og Premier Cru geografien, men som stadig har gode marker. Der produceres Champagne ned til 60% pris, og det går nok under betegnelsen ”Supermarkedschampagne”.
Øvelse gør mester
Stilarter af Champagner kan nærmest få folk til at forvandle sig til Champagne religiøse stilartsfanatikere. Et eksempel er Zero Dosage, dvs. Champagne uden tilsat restsukker, og som er knivskarpe som dansk flint; denne stil har vundet en fanskare, som kun sværger til denne stilart. Sagen er den, at der er Champagne for enhver smag. Oxidative fede Champagner med smørnoter og bagt æble, og stålranke dråber, som rasper plakken af tænderne - og alt indimellem.
Champagne kan være en gudedrik, som mere end nogen anden vin forvandler sig i glasset over tid, men det kan også være det værste skidt, hvor selv en halvsød Cava ville være, at foretrække. Så brug ”Øvelse gør Mester” tilgangen – drikke en masse Champagne, ikke blot til fest, men også på en regnvåd onsdag i november, når alt føles trist. Smag dig frem til din yndlingsklasse, stil, NV/V og område.
Salut!