Ripasso

Ripasso er en skøn vin fra Vapolicella, som har vundet stor udbredelse herhjemme. Det skyldes ikke mindst kvaliteten, hvor man tilnærmelsesvis får nogle af de samme kvaliteter som de noget dyrere Amarone vine, blot til en lavere pris.

Man kalder også en Ripasso for en "baby-Amarone", fordi den netop besidder de samme aromaer og smageprofiler.

Det bedste fra to verdener

Betegnelsen "Ripasso" kommer fra det italienske ord "ripassare", som betyder at passere igen. Valpolicella vinen gennemgår en andengæring på kvaset fra Amarone produktionen.

Kvaset fra Amarone vinen blilver pumpet over til den unge og mere spinkle Valpolicella vin, som så får tilført mere af det hele. Mere farve, smag, intensitet, struktur og alkohol. 

Rent kvalitetsmæssigt ender man ud med en vin, som ligger et sted imellem en Valpolicella og en Amarone.

I forhold til en Amarone, hvor vinifikationsprocessen tager min. to år, før den må frigives, er vinifikationen for en Ripasso meget kortere. Det er bla. også det der lader sig afspejle i den prisforskel, der er mellem en Amarone og en Ripasso.

Ripasso fik sin officielle betegnelse i 2007, hvor Valpolicella Ripasso kun må anvendes, når denne andengæring har fundet sted. Tidligere brugte man betegnelsen "Ripasso" for vine, som blot var fremstillet på delvis tørrede druer - det man kalder for appasimento metoden. Det er kun Amaronen, der anvender Appasimento metoden i Valpolicella.

Blot fordi en vin bærer betegnelsen "Valpolicella Ripasso", er det ikke ensbetydende med høj kvalitet og en god vinoplevelse. Der findes mange Ripasso vine, hvor en god Valpolicella Superiore ofte overgår disse. 

Når en Valpolicella Ripasso sidder lige i skabet, er det en udsøgt og stor vinoplevelse, hvor man oplever mange af de samme elementer fra Amaronen, dog i en mere afdæmpet udgave.

Det perfekte trekløver

De tre druesorter, som anvendes til en Valpolicella vin er Corvina, Rondinella og Molinara.

Corvina betragtes som den fineste af de tre druer, og er også den mest traditionelle druesort i Valpolicella. Rondinella havde sin storhedstid i 1960'er og 1970'erne pga. dens store høstudbytte. Den blege Molinara drue anvendes primært som blandingsdrue, hvor den tilfører noget ekstra syre til vinen, eller hvis man ønsker en anden rødlige nuance, kan man tone vinens rødlige farve.

Som det også gør sig gældende med Brunello di Montalcino vine, har mikroklimaet og vinmarkernes beliggenhed stor indflydelse på druernes kvalitet og karakteristika, hvilket lader sig afspejle i det endelige slutprodukt. Corvina, som udgør langt størstedelen i en Valpolicella vin, opnår en højere kvalitet fra bakkerne i det traditionelle Amarone "Classico" område, end de traditionelle vine fra sletterne. Klimatiske forhold som sollys, vand og varme, der har stor indflydelse på druernes kvalitet.

Derfor er vine fra "Classico" området også noget dyrere end de "almindelige" Valpolicella vine fra sletterne.