Bordeaux
Bordeaux er vel det mest berømte vindistrikt i verden. Både fordi det gennem flere århundrede har produceret vine på et meget højt niveau, og fordi vine fra Bordeaux har været forbillede for vinproducenter mange andre steder i verden. De har været en målestok, som andre gerne ville holdes op imod, hvorfor der gennem årene har været afholdt adskillige blindsmagninger, hvor oversøiske vine har konkurreret med vine fra Bordeaux.
Men faktisk kan vine fra Bordeaux være ret forskellige, da regionen er opdelt i en række underregioner.
-
Chateau Bois De Rolland Bordeaux Superieur 2019
DKK 99,00v/ kassevis á 6 stk.ellers 129,95 DKK stk.Behagelig og intens Bordeaux Superieur! -
Symposium Bordeaux Superieur 2019
DKK 69,95v/ kassevis á 6 stk.ellers 134,95 DKK stk.Pris: Før: 119,00 DKK
EKSTRA NEDSAT 41%! PRISVINDENDE BORDEAUX SUPERIORE TIL KUP PRIS! -
Størrelse: 24,3 cm / 75 cl. Elegance meets lightness...
-
Bordeaux MAGNUM glas med stor kop. Velegnet til rødvi...
Geografien
En overordnet skelnen geografisk er mellem venstre og højre bred af floden Gironde samt længere inde Entre-Deux-Mers mellem de to floder, Garonne og Dordogne, der samles i Gironde. Central på venstre bred ligger hovedbyen Bordeaux, som har givet regionen navn.
På venstre bred ligger de prestigefyldte underregioner i Médoc på rad og række langs floden. Det gælder f.eks. St.-Estèphe, Pauillac, St.-Julien og Margaux, hvor mange af de fineste vinslotte har hjemme. Slotte som Lafite-Rothschild, Margaux, Palmer, Latour og Mouton Rothschild samt Haut-Brion i Graves er rødvinens Rolls Royce.
På højre bred finder vi bl.a. de to kendte distrikter Pomerol og St-Émilion, som har vundet mange danskeres hjerter. Fra Pomerol kender vi f.eks. Chateau-Pétrus, som den nu afdøde politiker Peter Brixtofte fik på mange læber herhjemme.
Bordeaux til overkommelige priser
Det er de færreste forundt at drikke ovennævnte vine, som glimrer med kvalitet og eksklusivitet og derfor også høje priser. Men heldigvis er der også mange fremragende vine i andre prisklasser, og finder man de rigtige slotte og producenter, får man god kvalitet for pengene.
Det gælder f.eks. vine fra nogle af de mindre prestigefulde underregioner som Haut-Médoc, Graves og Fronsac, ligesom naboområderne til Pomerol og St-Émilion som f.eks. Montagne-St-Émilion og Lalande de Pomerol kan byde på positive overraskelser og fremragende vine til en overkommelig pris.
Druerne i Bordeaux
Det er ikke kun geografien, der skelner de to bredder på hver sin side af Gironde. Der er også forskelle i brugen af druesorter og dermed stil. Hvor venstre bred domineres af Cabernet Sauvignon og i minde grad Cabernet Franc og Merlot domineres højre bred af Merlot.
Cabernet Sauvignon regnes af mange for verdens bedste rødvinsdrue. Den giver kraftige og tanninholdige vine, som er langtidsholdbare. Derfor blødgøres den ofte ved at tilsætte andre sorter og især Merlot er fremragende til formålet. Netop derfor er vinene fra højre bred med deres overvægt af Merlot som regel mere bløde og tilgængelige, ligesom de modnes hurtigere. Det er nok netop derfor, at vine fra Pomerol og St-Émilion har høj status herhjemme.
Det er især rødvin, som har vundet hævd i Bordeaux, men der laves også hvidvine i regionen – især baseret på Semillon og Sauvignon Blanc. Det gælder f.eks. i underområdet Entre-Deux-Mers, ligesom samme druer er udgangspunkt for de søde dessertvine i Sauternes, hvor druerne plukkes sent, så de udsættes for ædelråd.
Klassifikationen
Bordeaux er også kendt for sin klassifikation, som blev indført helt tilbage i 1855. Systemet, som kun er blevet ændret lidt siden, opdeler vinene i fem Grand Cru klasser fra Premier Cru til 5. Cru, men det er selvfølgelig kun en lille del af den samlede vinproduktion, som er medtaget – og det hovedsageligt vine fra Médoc. Resten sælges med en af de almindelige franske kvalitetsbetegnelser som AOC, IGP eller Vin de France. Senere fulgte dog også et klassifikationssystem for St-Émilion.
Bordeaux er god til mad
Rødvin fra Bordeaux er ideelt til rødt kød. Er vinen moden kan den også bruges til vildt, ligesom en del oste kan kombineres med en flaske Bordeaux.
Hvidvinene fra Bordeaux er velegnet til såvel fisk og skaldyr.
Endelig er Sauterne jo en fremragende sød dessertvin, men sødmen går også fint med fede forretter som f.eks. foie gras eller til osten.