Montemajor

Montemajor

Topvine fra hele Syditalien

Montemajor producerer vine fra de syditalienske regioner Apulien, Sicilien og Campanien. Ejer og winemaker er Mario Ercolino, som også står bag vores populære Nativ Srl vine. Selve vinhuset ligger i Campanien, men de har løbende opkøbt marker, med gamle vinstokke og stort potentiale, fra de nævnte regioner i Syditalien. 

Filtre
varer
pr. side

Mario Ercolino ved hvordan man laver gode vine, og det kan smages i Montemajor`s vine. Hans forældre startede populære Feudi di San Gregorio, som Ercolino var med til at drive til toppen. Siden har han været medejer i flere vinhuse, og nu arbejder han som konsulent på rigtig mange top vinhuse, og derudover driver han, sammen med sin hustro, vinhuset Nativ Srl. Ercolino er kendt for at lave vine med masser af fylde, ren frugt og med masser af fad.

Hver flaske fra Montemajor er en fortælling om Syditalien; et område rig på historie, kultur og tradition. Deres vine repræsenterer en perfekt balance mellem land og hav, afspejler den unikke sammensmeltning af østlige og vestlige kulturer, der har formet denne solrige del af Italien. Oplev smagen af Syditalien gennem vores udsøgte sortiment af vine, fra kystnære hvide til robuste røde, alle dyrket og fremstillet med respekt for tradition og med moderne finesse.