BEMÆRK; Grundet problemer i levering af varer mellem vores lagre, er få ordre med Sapiente Limited Edition et par ekstra dage forsinket. Alt leveres senest d. 17/10. Beklager fejlen.

×
96 points
Romhatten.dk
90 points
Wiskey & Rom Magasinet

Unhiq XO Malt Rom - 50 cl

På lager
DKK 785,00
  • Fri fragt v/ 499 DKK
  • Dag-til-dag levering
  • Fuld tilfredshedsgaranti
Beskrivelse

Detaljer

Maltrom er den betegnelse man på Cuba, i midten af det 19. århundrede, brugte om de bedste og mest aromatiske rom. Rom som var destilleret op, så de havde en alkoholprocent på mellem 72-74% og hældt på flaske ved en alkoholprocent på 42%. Producenten har ønsket at skabe en rom, som produktionsmæssigt og smagsmæssigt ligger sig op ad disse såkaldte Malt rom, som var kraftfulde rom med intens sødme og robust styrke.
Unhiq rom er produceret på et destillat på 72% og blandet med et ”lettere” destillat på omkring 90% alkohol, inden det har fadlagret på brugte Bourbon whiskyfade i 31 år efter solera-metoden.

Duften er meget aromatisk af muskatnød, tørret frugt som svesker og figen, med noter af vanilje og mandel, kokosnød og sukkerrør. Der er tale om en smagseksplosion, hvor fadsmagen går i et sublimt sammenspil med smagsnuancer af vanilje, ristede kaffebønner og Bourbon, samt et mere subtil hint af kanel. 

Til hver flaske hører en lille bog, som indeholder et såkaldt autenticitet certifikat underskrevet af producenten. Den lille bog, som er skrevet på spansk, indeholder også fortællingen om denne meget specielle roms historie og et skema over mængden af rommens estere, aldehyder og højalkoholer. Interessante informationer for alle romentusiaster.

Der er tale om en begrænset produktion på 6500 liter til hele verdensmarkedet og hver flaske er nummereret.

Vin Data
Type
Rom
Land
Den Dominikanske Republik
Låg
Korkprop
Producent
Oliver & Oliver
Størrelse
50cl
Alkohol Procent
42%
Lagring
25-30 år solera
Anmeldelser
Romhatten.dk

96 points

Anmeldt d. 08-12-2013 af Mads Heitmann, Romhatten.dk

Duft
Duften er ikke så gennemtrængende som fx Puntacana Club XOX 50 Aniversario Oporto, men den har naturligvis alligevel en masse at byde på. Her findes noter af tørrede figner, mørk marcipan, sød tobak, toffee og vanilje. Yderligere findes her en del brændte fad-noter der ganske roligt udfordrer det sødlige i rommen. Der er ikke nær så meget karamel-sødme i Unhiq XO Malt Rum, som man kunne have ventet, men det gør ikke noget. Det er rart, at alt ikke altid er så sukkersødt.

Smag
I smagen er her mange forskellige ting der udfordrer. Bl.a. er her en meget ”mørk” smag, som jeg tror, kommer fra et fad der har været udsat for voldsom toasting. Den er lidt mere ”lige på og hård” end Puntacana Club XOX 50 Aniversario Oporto, men har samtidig også lidt mere at byde på i smagen. Den er mindre sød og lidt mere tør – også en anelse mere tør end Puntacana Club XOX. Den har yderligere en eksploderende effekt i munden – dejlig oplevelse!

Læs hele bedømmelsen her

Wiskey & Rom Magasinet

90 points

Gode alternativer til dette
Andre kunder har også købt