Fri fragt v/499,00 kr.

Dag-til-dag levering alle hverdage

100% tilfredshedsgaranti

Product was successfully added to your shopping cart.
    FinansBureauet
    Smag På Vin
    92 points
    James Suckling
    Testvinder Barolo med imponerende styrke og finess...

Sobrero Ciabot Tanasio Barolo 2012

På lager

249,95 DKK pr. stk.
199,00 DKK ved køb kassevis á 6 flasker.
Bland din egen mixkasse af forskellige vine. Dine mixkasser skal gå op i antal af 6 flasker. 204,00 DKK per stk.


Vin fra samme region

Detaljer

Her får du virkelig en skøn Barolo fra den familieejede vingård Sobrero i Castiglione Falletto.

I de romantiske og bølgende bakker omkring Castiglione, er druerne til denne Barolo med nøje udvælgelse og håndkraft blevet plukket. Druerne kommer fra flere forskellige vinmarker i Valentin, Pianta og Pernano. Flavio, som er vinmager på den familieejede vingård, forvandler efterfølgende druemosten til denne skønne Barolo. En flermarks Barolo, som der kun produceres 20.000 flasker af årligt.

Vinfremstilling

Sobrero Ciabot Tanasio Barolo 2012 er fremstillet på 100% Nebbiolo Michet.

På de kuperede vinmarker i ca. 350 m.o.h., finder man de op til 55 år gamle vinstokke, som klippefast står forankret i undergrunden, som primært består af sand og kalksten. Høstudbyttet ligger på ca. 6.000 kg. per hektar. 

Macerationen og gæringen foregår på mindre ståltanke i ca. 35 dage. Druerne bevarer deres skal under hele processen. Selve udblødningsprocessen styres manuelt ved hjælp af omrøring i karret.  Efter den første gæringsproces, ledes druemosten over i nye ståltanke, hvor den malolaktiske gæringsproces finder sted. Denne proces tager ca. 6 måneder og tilfører vinen mere klarhed, kompleksitet og syren blødgøres.

Herefter kommer vinen på 2500 liters egetræsfade i mindst 24 måneder, inden den tappes på flaske uden filtrering.

Vinens elementer

Dens visuelle udtryk er fængende og påfaldende med dens meget lysende rubinrøde skær med en let brunlig kant. Stor, smuk og inviterende aroma med roser, hindbær, kirsebær, sød tobak, læder og ceder.

Dens næse er berusende og generøs, som i en lind strøm sender skønne aromaer af kirsebær, hindbær, lakrids, læder, kakao og krydderier op af glasset.

Den har en imponerende og indbydende frugtig mund af koncentrerede sorte bærfrugter, som understøttes af livlige, men imødekommende tanniner, som med alderen vil blive mere bløde. Den frugtige mund akkompagneres af en skøn syre, som munder ud i en lang eftersmag af krydrede frugtnoter.

Med Sobrero Ciabot Tanasio Barolo 2012 for du virkelig en flot Barolo oplevelse til prisen, hvor alle elementer spiller flot og harmonisk sammen og dens særpræg, kvaliteter og DNA fra Sobrero fammilien og Castiglione Falletto træder frem i karakter.

Serveringstemperatur og anvendelse

Sobrero Ciabot Tanasio Barolo 2012 bør serveres ved en temperatur på 16-18 grader. En Barolo som denne vil være den perfekte ledsager til rødt kød, vildt, kraftfulde gryderetter, lam og modne oste. Bør iltes 1-2 timer før servering.

Skøn og imponerende Barolo fra den familieejede vingård Sobrero i Piemonte. Her er der virkelig tale om en Barolo, der oser af lidenskab, passion og kærlighed til området og traditionel vinfremstilling i nye klæder. Her får du virkelig en overdådig Barolo oplevelse til prisen, som oser af kvalitet, styrke og finesse.

Sobrero Ciabot Tanasio Barolo 2012

Drue
Nebbiolo
Type
Rødvin
Vintype
Barolo
Årgang
2012
Land
Italien
Låg
Korkprop
Producent
Sobrero
Størrelse
75 cl
Alkohol
13%
Region
Piemonte
Website
Lagring
24 måneders fadlagring
Drikkes bedst
2017-2032
FinansBureauet

6 stjerner

TESTVINDER: En drøm af en Barolo vandt denne uges test hos FinansBureauet. Sobrero Ciabot Tanasio Barolo 2012 hedder den og forhandles af Andrup Vin til en pris af 199 kr. ved 6 stk. Det er ellers sjældent, at de normalt meget syre- og tanninrige Barolo vine byder på nogen fornøjelse med blot fem år på bagen. Men denne vin behager fra første sip til sidste slurk med sin harmoniske og elegante stil. Kirsebærintensiv næse med strejf af peber og tobak og besnærende og fyldig mund med overraskende imødekommende tanniner og kontrolleret syre, som sammen med de opulente noter af espresso, balsamico, vanilje og lakridsrod får vinen til at fremstå som en fuldendt fornøjelse. Gid al Barolo smagte så godt i så ung en alder.

James Suckling

92 points

"Aromas of blackberries and spices with hints of rose petals. Full-bodied, round and so delicious now. Drink now."

Smag På Vin

6 stjerner

Lys i farven med en let brunlig kant. Stor, smuk og inviterende aroma med roser, hindbær, kirsebær, sød tobak, læder og ceder. Koncentreret smag af sort frugt med potpourri og krydderier som nelliker og anis – og så et vidunderligt syreangreb, der giver den noget struktur. Tanninerne er endnu ungdommelige og ganske markante, og selv om de vil blive blødere med alderen, er vinen en fornøjelse at drikke allerede nu. Jeg dekanterede den og gav den et par timer i hvile, og så er var den klar. Skøn Barolo med lige dele rå styrke og finesse – og til en ganske rimelig pris.

Vinhulen Points

90 points

"Rubinrød. Duften har blomme, tjære, asfalt, tobak og dejligt varmt indtryk. Smagen er blød og rund med frisk blomme, frisk frugtsyre med bid og undertoner af lakrids, tobak, tjære, asfalt og endnu tørrende tanniner i denne unge vin. Der er dog en dejlig imødekommende smag allerede trods den unge alder og mod behørig iltning, vil vinen kunne nydes allerede nu. Meget harmonisk og velstruktureret."

VinExpressen

Ugens Vinhit

UGENS VINHIT af Vinexpressen;
"Ugens vinhit kommer fra Barolo, og den er et af de bedste køb, vi længe er stødt på fra området. Frugten er i centrum, og man fornemmer ingen anmasende fadtoner. Den har ligget på store gamle 2500 liters egetræsfade i mindst 24 måneder, inden den tappes på flaske uden filtrering. # Barolo Sobrero – Ciabot Tanasio 2012 (Italien) Vidunderlig duft af kirsebær, blå blommesten, læder og tobak. Tæskelækker og velafstemt frugtsødme kombineres her med en delikat tørhed. Svinsk lækker barolo….."

Sobrero

Siden 1940'erne og indsatsen fra bedstefar Francesco Sobrero, er den vitale Sobrero ånd blevet yderligere forstærket. Fra 1960'erne med Settimo og Pier Franco, og Flavio siden 2000 har vingården oplevet uafbrudt vækst - lige fra deres løssalg af flasker på gården, køb af nye vinmarker til ekspansion på eksportmarkederne.

De vine, der produceres af Sobrero familien, er en konstant stigende parabel - et symbol på modernitet, der krydser tiden uden at slette sit grundlæggende fundament, den tradition, der ledsager arbejdet i vinmarken og kælderen, trin efter trin, år efter år.

16 hektar vinmarker

Sobrero familien ejer hele 16 hektar vinmarker, hvoraf 13 er beliggende i Castiglione Falletto, hvor de røde vine fødes og hvor druerne vokser fra det bankende hjerte i Barolo-området. Unikke, ægte og fascinerende. Jorderne omkring Castiglione Falletto er i centrum, som definerer områdets store vine. De resterende hektarer vinmarker ligger i Canelli, dedikeret til dyrkning af Moscato druen, og til berigelse af vigtige udvalgte vine.

Sobrero vine fra Piemonte - Barolo, Dolchetto, Langhe, Barbera

Passion, kærlighed og tradition

Passion, kærlighed og tradition fusionerer arbejdet med det land,  som skaber flere ”cru” vine - Barolo, Barbera og Dolcetto, gjort unikke ved specifikke karakteristika, dufte og smag. Villero, Pernanno, Ornato, Pianta, Valentino og Parussi - seks pragtfulde ”cru” vine, der kommer fra forskellige områder, der giver grobund til fremragende vine. Den unikke og pragtfulde jordsammensætning, består af gulrødligt sand vekslede med grå mergel fra Helvetian-Tortonian periode, der er rig på mineraler og et tegn på det engang tilstedeværende varme havvand, der har sat deres præg på jorden og skænket mennesket den gave, at kunne udnytte disse jorde til en uovertruffen vinproduktion.

Vinens vugge

Vinifikationen er vinens ”vugge”, hvor vinen plejes og forædles. Efter høsten er det her, at arbejdet med vinen fortsætter. Vingården hos Sobrero er opdelt i et fermenterings område, hvor ”gudernes nektar” anvendes til vinfremstillingen. Når fermenteringsprocessen afsluttes, stedes vinen til hvile på slavoniske og franske egetræsfade (fra 25 til 45 hl kapacitet) for at ophøje dets karakteristika. Den konstante temperatur kontrol gennem hele processen tillader Barolo vinen at beholde den storhed, som den er så kendt for, og de yngre vine deres friskhed og umiskendelige duft.

Vinen bliver tappet på flaske og fyldt på lageret, til den endelige udgave af vinen bliver klar og kan smages og nydes.

Sobrero vine fra Piemonte i Italien

  1. Vær den første til at bedømme dette produkt

Indsend din bedømmelse

Giv produktet karakterer *

  1 stjerne 2 stjerner 3 stjerner 4 stjerner 5 stjerner
Din bedømmelse