Derfor er rødvin sundt
Der er meget delte meninger om, hvor sund rødvin er for krop og sjæl.
De fleste forskere er dog enige om, at rødvin som nydelsesmiddel i de rette mængder, har en gavnlig effekt både fysiologisk og mentalt.
Men det er vigtigt at understrege, at rødvin er et nydelsesmiddel, som skal indtages i begrænsede mængder.
Nogle undersøgelser har ligefrem opløftet rødvin til en "gudedrik", hvilket rødvinen ikke kan bære.
Rødvin har fx en gavnlig effekt i forebyggelsen af blodpropper. Omvendt er rødvin ikke den perfekte godnatdrik, da søvnstudier har påvist, at blot 1-2 glas rødvin før sengetid giver en mere urolig nattesøvn.
Derfor - brug din sunde fornuft og nyd et glas rødvin som nydelsesmiddel, når du har lyst og behov for det.
Ikke som en ekstra vitaminpille eller mirakelkur mod diverse sygdomme.
Du bliver gladere af at drikke rødvin
Det kan nok ikke komme bag på nogen, der har nydt et glas vin eller to, at vin har en dejlig afslappende effekt. Et spansk studie har nu påvist, at de personer der drikker imellem to og syv glas vin om ugen, har en nedsat risiko for at få depression.
Rødvin stabiliserer blodsukkeret
Rødvin indeholder en masse antioxidanter - bl.a. polyphenol, der går i forbindelse med kroppens celler, og som påvirker lagringen af fedt og reguleringen af ens blodsukker. Selv små mængder rødvin har vist sig at have en stabiliserende effekt på blodsukkeret.
Rødvin giver sundere hud
Det har vist sig, at stoffet Resveratrol i blå druer, hæmmer væksten af bakterier, som bl.a. kan forårsage akne.
Det lyder næsten for godt til at være sandt, men den bedste måde at indtage dette stof på er bl.a. ved indtagelse af rødvin. Det har en mere effektiv effekt end selv den bedste hudcreme.
Rødvin er gavnligt for tarmene
En spansk undersøgelse har påvist en gavnlig effekt i sammensætningen af gode og dårlige bakterier, som forefindes i din tyktarm.
Rødvin med en lav alkoholprocent som fx Merlot, skulle efter sigende være gavnligt for tarmsystemet. Det er de såkaldte polyfenoler fra de røde druer, som forårsager den gavnlige effekt.
Rødvin modvirker overvægt
De røde druer, som i struktur minder om antioxidanten resveratrol, kan tilsyneladende blokere for cellulære processer, som ellers normalt tillader fedtceller at udvikle sig.
Amerikanske forskere fra Purdue University i USA har påvist, at stoffet piceatannol blokerer umodne fedtcellers evne til at formere sig. Piceatannol har samme struktur som resveratrol, som bl.a. forefindes i røde druer og som menes at have en gavnlig effekt i bekæmpelsen af kræft og hjertekarsygdomme.
Rødvin beskytter tænderne
Det har vist sig, at stoffet Resveratrol også har en gavnlig effekt på ens tænder. Stoffet har også i munden en bakteriehæmmende effekt, som beskytter tænderne mod skadelige bakterier.