Ny "4,2 på Vivino" smagekasse! Altid hurtigt udsolgt, så skynd dig at få del i denne nye smagekasse. Læs mere her.

×

Pighvar, stenbiderrogn, vadehavsrejer og brunet smør

Pighvar, stenbiderrogn, vadehavsrejer og brunet smør

Opskrifter, foodstyling og fotos af: 
Madblogger Søren Willadsen, Gastromad.dk
 

Denne simple og lette forårsanretning er en hyldest til stenbiderrognen der er i sæson fra februar til maj måned. Stenbiderrognen er nærmest den danske form for kaviar, da stenbideren opholder sig i de danske farvande.

Ingredienser:

  • 4 pighvar fileter af ca. 75 – 100 g. stykket
  • 2 spsk. smør
  • 4 spsk. renset stenbiderrogn
  • 4 spsk. vadehavs- eller fjordrejer (eller små rejer i lage)
  • 125 g. smør
  • 1 citron
  • Løgspirer
  • 2 spsk. olivenolie

Fremgangsmåde:

  • Salt pighvarfileterne 1 – 2 timer inden tilberedning for, at kødet bliver mere fast.
  • Kom 125 g. smør i en gryde ved middelvarme og lad det smelte. Det kan godt sprøjte lidt. Når det er smeltet og vallen er faldes til bundt skrues der lidt op for blusset. 
  • Smørret skal bruse for, at det brunes og får en smag og duft af nødder. Såfremt det lugter og smager brændt har det fået for høj temperatur.
  • Si smørret og kom det tilbage i en ren gryde. 
  • Lad det køle lidt ned og smag det til med citronsaft.
  • Hold smørret lunt indtil servering.
  • Tag pighvarfileterne ud af køleskabet 30 minutter inden tilberedning.
  • Varm en pande op med lidt olie i ved høj temperatur.
  • Læg fileterne på panden. Efter 30 sekunder tilsættes de 2 spsk. smør. Steg fileterne i ca. 2 minutter i det smeltede smør. 
  • Vend dem dernæst og tag dem af efter 30 sekunder.
  • Læg de sprøde fileter i enten en dyb eller almindelig tallerken.
  • Anret med vadehavsrejerne rundt om, hæld 1 spsk. brunet smør over fileten. Kom 1 spsk. stenbiderrogn på fileten og anret lidt løgspire på toppen.


Forslag til valg af vin:

Pighvar er uden tvivl en af de mest velsmagende fisk herhjemme og den mest lækre fladfisk.

I modsætning til andre hvidkødede fisk som fx torsken, byder pighvaren på masser af smag.

Som udgangspunkt vil en fadlagret Chardonnay eller en kraftig rosé være et ideelt match til denne type fisk, som fint matcher det smagfulde kød fra pighvaren.

Er en fadlagret Chardonnay ikke lige din stil, vil en frisk og fyldig Sauvignon Blanc fra New Zealand være et godt bud.

Til denne opskrift fik vi en skøn Sauvignon Blanc fra Marlborough i New Zealand. Den hedder Tikohi Marlborough Sauvignon Blanc 2016, en velskabt hvidvin, der byder på masser af skønne aromaer, fin syre og en lethed, som kendetegner de klassiske hvidvine fra New Zealand.

Pighvar med stenbidderrogn, vadehavsrejer og hvidvin fra New Zealand