Maynard's Colheita 1988


Denne vare er omfattet af vores prisgaranti!
Når du handler vin på Andrupvin.dk, gør vi os meget umage for at tilbyde dig de bedste vinoplevelser til prisen. Finder du en identisk vare billigere hos en anden butik eller hjemmeside, matcher vi prisen.
Vores egen import af vine med levering direkte til din hoveddør sikrer dig de mest konkurrencedygtige priser og gode vinoplevelser takket være den høje kvalitet.
Vi har nogle få og simple krav til prisen som vi matcher skal opfylde:
- Varen skal være på lager i den butik/hjemmeside vi skal matche
- Varen på Andrupvin.dk skal være omfattet af vores prisgaranti og markeret med ikonet ”Prisgaranti”. Prisgarantien gælder ikke alle varegrupper.
- Vores prisgaranti omfatter udelukkende varer omfattet af danske regler for moms, told, afgifter, garanti og forbrugerbeskyttelse
- Prisgarantien omfatter ikke varer, som kræver medlemskab til fx en vinklub eller anden form for betalende adgang til det pågældende tilbud
- Du bedes fremvise dokumentation for den pris du har fundet i form af link eller lignende
- Prisgarantien gælder for varer der er tilgængelige her-og-nu, og gælder derfor ikke ved speciel tilbud som fx ”Begrænset antal”, ” Begrænset periode”, ”Kø-tilbud”, ”Black Friday” og lignende
- Vi matcher prisen på den vare du har fundet i en anden butik, dog skal prisen, vi matcher, være inklusiv leveringsprisen. Altså, prisen for varen + forsendelsesprisen.
- Er prisen på varen inkl. fri fragt, skal værdien udgøre min. kr. 499,00, før vi kan matche prisen med fri fragt
- Prisgarantien er udelukkende forbeholdt privatkunder
Sådan virker vores prisgaranti
For at købe varen til den lavere pris, som du har set i en anden butik, bedes du kontakte vores kundeservice på info@andrupvin.dk eller på 5080 9005 før du afgiver din ordre. Du bedes medsende dokumentation før vores prisgaranti kan anvendes.
Finder du indenfor 7 dage efter afsendelse varen billigere andre steder jf. ovenstående betingelser, kan du selvfølgelig få differencen refunderet. Du bedes blot rette henvendelse til vores kundeservice på info@andrupvin.dk eller på 5080 9005, så finder vi en løsning.

Maynard's Colheita 1988
Denne gennemlækre portvin, der er passet og plejet af Álvaro van Zeller i Quinta do Novals gamle lagerfaciliteter i Vila Nova de Gaia, er efter hele 25 års lagring på træfade nu klar til at blive nydt af alskens fødselarer, jubilarer og portvinselskere. Denne Colheita er kræs for feinschmeckere, når det skal være ekstra godt.
Portvinen er tappet i en smuk, håndmalet flaske, der er en værdig sarkofag til en vin af denne kaliber.
Colheita Port tilhører gruppen af fadlagrede Tawnys, men adskiller sig ved at stamme fra ét og samme høstår, og ved at skulle ligge minimum 7 år på træfade. Dog ligger de, som i dette tilfælde, ofte meget, meget længere. Det er nemlig den lange lagring, der giver vinen sine karakteristika.
1988 er efterhånden længe siden og huskes blandt meget andet som året, hvor Danmarks Radio med TV2s fødsel nu ikke længere var den eneste landsdækkende tv-kanal. Nu kan året genopleves gennem denne dejlige Colheita, som leverer en sjælden portvinsoplevelse.
Vinens elementer
Maynard’s Colheita 1988 har alderens modne fingeraftryk, og leverer i duft og smag en påfuglehale af afrundede duftoplever med brunsviger, mælkechokolade, valnød, kanel og syltet appelsinskal. Sødmen er balanceret og vinen er nu silkeblød og uimodståelig. Eftersmagen har uforlignelig længde - dette er en vin, hvor man tæller eftersmag i minutter snarere end sekunder.
Serveringstemperatur og anvendelse
Server denne Colheita portvin ved 16-18° grader i rummelige vinglas for den optimale vinoplevelse. Nyd portvinen i den nærmeste Chesterfield-sofa i gode venners lag. Denne Colheita er et måltid i sig selv, men kan også serveres til mad, hvor en lagret Comté med sukker-syltede svesker og et stykke smørstegt maltbrød vil være en værdig modstander.
Denne Colheita er moden og drikkeklar, så vi ser ingen grund til at gemme den væk i kælderens fjerneste hjørne til trods for at den stadigvæk kan lagres i op til 5 år. Det vil dog ikke gavne denne portvin yderligere, da den med sin mangeårige fadlagring er drikkemoden nu.
Vin data
Varenummer | 5605567990617 |
---|---|
Drue | Diverse sorter |
Type | Portvin |
Låg | Prop |
Årgang | 1988 |
Producent | Maynard's |
Region | Porto |
Størrelse | 75 cl |
Alkohol | 20% |
Lagring | 25 år på træfade |
Økologisk | Nej |
Vegansk | Nej |
Drikkes bedst | 2018-2023 |
Allergener | Sulfitter |
Server v/ | 16-18 grader |