"Fra det burgundiske Macon-område kommer denne Chardonnay, der overrasker med en rigtig lækker og elegant sammenhængskraft. For det er egentlig ikke en exceptionel vin ud i disciplinen at skabe unikke og helt særlige nuancer, man aldrig har oplevet før. Til gengæld er dette en rigtig flot opvisning i, hvordan man præsterer en fremragende balanceret hvidvin, der er lige-til og som rammer uendeligt bredt. Det er dejligt, fyldigt, cremet og blødt, og selvom den ikke nødvendigvis har en unik stil, der giver den helt særlige kendetegn."
"Denne hvidvin dufter af æbler og har en fyldig let cremet smag med lange noter af moden frugt. En perfekt ledsager til skaldyr og lette fiskeretter. Prisen ved 6 flasker (129 kr) er yderst rimelig for denne kvalitet."
"Så simpelthen kan det være – denne hvidvin skal bare prøves!
Ved første møde fanges duftfornemmelsen fra ’kæmpe læske-isen’. Det leder en til varme lyse sommeraftner på terrassen, hvor man har brug for noget læskende til at slukke tørsten. Denne læskende væske er præcis det som denne vin repræsenterer. Duften har noter fra fersken, pærer og gule æbler som giver det frugtige udtryk. I smagen møder man en fløjlsblød vin, som når den rammer tungen bliver yderst velafbalanceret. For at samle frugterne, suppleres der med en slags fedmen til at forene fyldigheden. Man kan dermed i smagen virkelig fornemme dens kompleksitet og mange smagsnuancer. Notes til en selv må helt sikkert være; pas på dens ’bæller’ potentiale – der kan nemt ryge mange flasker på en god aften. "
"Ret neutral, men med lidt tid i glasset åbner den op for lidt citrus, kalksten, et snift af havsalt og terpentin. Ditto i smagen, som også her forekommer ret neutral og dermed vil gøre den til en glimrende ledsager til skaldyr."
Medaljer
Awarded Wine
Our Favorite