Le Guaite di Noemi Valpolicella Superiore 2010

"Valpolicella-området i det nordøstlige Italien er berømt for både Amarone, Ripasso og Valpolicella-vine. Blandt de fineste Valpolicellaer er dem, der også hedder Superiore, og denne 2010’er er absolut blandt de rigtig gode af slagsen. Mens Amarone-vinene er store, komplekse og alkholtunge, så er Ripassoerne ofte meget krydrede og markante i smagen. Valpolicellaerne har gerne en mere frugtig stil, og det er det, der gælder for denne Le Guaite di Noemi. Sammen med de let flydende frugter er der en anelse parfume i duften, og smagen er flot balanceret. Det giver en vin, der er lækkert afstemt, saftig, krydret, let – og alligevel enormt kraftig og fyldig. Det er superlækkert."

"De fleste Valpolicellavine kan bedst betegnes som simple. Velsmagende, friske, livlige, men ikke med den store rigdom og variation i smagsnoterne. Men betaler man dobbelt op på en almindelig Valpolicellavin fra det lokale supermarked, sker der noget mere. Som her med Le Guaite, der tilmed har fået næsten 10 år i kælderen at udvikle sig på – hvilket i øvrigt også kan ses på den let orange kant i glasset. Den skal lige have lidt tid i glasset, eventuelt en dekantering, men så åbner den sig også med store mængder kirsebær – både de syrlige friske og de mere syltede og koncentrerede. Læg dertil marcipanbrød, rosin, grønne peberkorn og kun ganske let fad. Selv om mange af noterne bevæger sig mod de udviklede og tertiære, har den alligevel stor friskhed i kraft af en høj syre. Noter af kirsebær, rød blomme, kirsch, rosin og balsamico. Virkelig lækker Venetovin."

"En stor og flot rødvin med et bredt smagsbillede - blommer, mørke bær og fin krydring. Ti år gammel og helt på toppen. En vin, man straks bliver ven med."

"Du bliver noget overrasket, når du skænker første glas af denne Valpolicella Superiore, for den er langt mere transparent end du lige forventer ... og så lige med et svagt brunligt skær. I glasset skal vinen lige have tid til at åbne sig, for i starten er den lidt lukket. Så lukker den lige så stille op med nogle modne lyse bær, lyse blommer, lyse kirsebær, en lille æterisk syre, mentol, mynte, marcipan og lidt balsamisk i udtrykket. Det er sgu ret spændende.

Smagsmæssigt er dette meget anderledes end foregående Valpolicella Superiore, for denne er let som en balletdanser, rap på tæerne som en stepdanser og syrlig som en kun en hustru kan være. Læg dertil, at frugten er let, moden og virkelig elegant. Normalt er jeg ikke verdens største Valpolicella fan, men det smager sindssyg godt, syrlig, bitter og næsten som et møde mellem Valpolicella og Piemonte eller måske Bourgogne. Sådan burde enhver Valpolicella Superiore smage. Noemi kan altså bare mere end sit fadervor."

"Det er en relativt let vin med god syre, lave tanniner og moderat alkohol. Vinens alder har gjort den godt, men den virker stadig yngre, end den er. Afslutningen er lidt for neutral og syrlig, men før dekantering finder man en dejlig peber, som næsten bliver burgundisk i smagen. En spændende Valpolicella med klassiske smagsnoter, som kun er blevet bedre med alderen."