BEMÆRK; BUTIKKEN I ESBJERG HOLDER LUKKET LØRDAG D. 3/6-2023. AMAZING DISCOVERIES SMAGEKASSEN ER TILBAGE - LÆS MERE HER.

×
Smag På Vin
Gastromand.dk
FlaskeHalsen

La Guaite di Noemi Valpolicella Superiore 2009

Glem alt om billige Amaroner og prøv i stedet denne!

Ikke på lager
DKK 199,00
v/ køb kassevis á 6 flasker, ellers 229,95 DKK stk.
205,00 DKK per stk. i mixkasse. Bland din egen mixkasse af forskellige vine. Dine mixkasser skal gå op i antal af 6 flasker.
  • Fri fragt v/ 499 DKK
  • Dag-til-dag levering
  • Fuld tilfredshedsgaranti

Denne vin er velegnet til:

  • Lam
  • Oksekød
  • Ost
  • Varieret buffet
  • Vildt
Beskrivelse

Detaljer

Superiore på højde med mange Amarone

Vinen er produceret af Corvina 35%, Corvinione 35%, Rondinella 20% og de resterende er Oseleta og Coatina. Alle druer håndhøstes, så det sikres at kun optimalt modne drueklaser benyttes, i starten af oktober. Herefter tørres druerne i 30-40 dage. Selve fermenteringsprocessen foregår på temperaturregulerede ståltanke i ca. 4 dage med daglige pumpovers. Efter endt vinifikation lagrer vinen videre, i først 15 måneder på små franske egetræsfade og derefter 6 måneder i rustfri ståltanke. Vinen lagrer videre i flasken 3-4 år inden den frigives til salg.

Farven er rubinrød. Intense, frugtrige og komplekse aromaer af mørke og modne kirsebær, peber, vanilje og balsamico. Smagen er fyldig, medium kraftfuld og afbalanceret. Smagen er domineret af modne kirsebær, samt noter af rosin og krydderier. Fine tanniner og afstemt syre sikre balancen. Eftersmagen er blød og lang.

Server vinen v/ 18-20 grader. Prøv den til grillmad, smagsfulde pastaretter, svinemørbrad eller vildt. Ilt vinen en times tid før servering for den bedste oplevelse.

Denne Valpolicella Superiore fra den lille kvalitets producent La Guaite di Noemi er en rigtig klassevin, og en vin der smager langt bedre end de billige Amaroner. Tæt, fyldig og kompleks – og alle pengene værd!

Vin Data
Drue
Corvina
Corvinone
Rondinella
Type
Rødvin
Årgang
2009
Land
Italien
Låg
Prop
Producent
La Guaite de Noemi
Størrelse
75 cl
Alkohol Procent
14,5%
Region
Veneto
Lagring
15 mdr fadlagring og 6 mdr ståltanke
Drikkes bedst
2017-2024
Indeholder sulfitter
Ja
Anmeldelser
FlaskeHalsen

5 stjerner

"Fra italienske Valpolicella, hvor Amarone er kongen, finder vi denne Superiore-blanding af Corvina, Corvivone, Rondinella og et par mindre kendte druesorter som Oseleta og Coatina. Det giver en vin, der har et rustikt og bastant udtryk, men som har rigtig godt styr på balancen, så de enkelte nuancer træder flot frem og får plads og rum til at spille op mod hinanden. Du skal måske have modet til at gå op opdagelse i den store vinverden, for at du for alvor får valuta for pengene, for der skal en relativt fokuseret smagning til, for at få det hele med, men selv hvis du bare nyder vinen uden at det skal være kompliceret, så får du en rigtig lækker oplevelse. Den bløde og fine stil, den efterlader i eftersmagen, kan du dog godt finde billigere andre steder, hvis du hører til dem, der undlader at slupre, skvulpe og slynge vinen for at trække de sidste spændende nuancer frem af dråberne. Klasse-vin til feinschmeckere – lidt dyr nydning til den mere forsimplede vinoplevelse."

Gastromand.dk

5 stjerner

"Herlig næse med røde bær, bålrøg og urter. Medium kraftig mund, godt med modne tanniner og en saftig afslutning. Kadeau for at sende vin med lidt alder, vi kvitterer med 5. Drik til lammefilet."

Smag På Vin

5 stjerner

"Kræs for Venetofans, der kan lide koncentration, struktur og kvalitet, der er til at betale. Lækker, tæt kirsebærnæse med lidt tørret frugt, grønne peberkorn og let vanilje. Smagen har, hvad der skal til for at give baghjul til mange amaroner i samme prisklasse – flot koncentration af det rigtige forhold mellem syrlig og tørret sød frugt. Noter af syrlige kirsebær, blommer, rosiner og grønne noter. Mild tannin og knald på syren og let prikken på tungen af de 15 procent alkohol, men det balancerer, så der er grund til at være glad."

Læs hele anmeldelsen her
Om producenten

La Guaite di Noemi

Noget af de bedste der findes i Valpolicella

La Guaite di Noemi producerer 5 fantastiske vine. Fælles for dem er at de er kraftfulde, med stor frugtfylde og en perfekt afstemt syre. Produktionen er meget begrænset, men til gengæld er kvaliteten helt i top. Ligeledes frigives vinene først når de er drikkeklare, tit efter først 8+ år.

La Guaite di Noemi producerer en frisk og frugtrig Rosso Veronese, en intens Valpolicella Superiore, en kraftfuld og frugtrig Ripasso, en sød Recioto og selvfølgelig deres intense og magtfulde Amarone.

Bonus info; Vinmarkerne og vingården ligger ved siden af legendariske Romano Dal Forno, som er La Guaite familens ven, og mentor for deres vinproduktion.

box
Gode alternativer til dette
Andre kunder har også købt