BEMÆRK; Grundet problemer i levering af varer mellem vores lagre, er få ordre med Sapiente Limited Edition et par ekstra dage forsinket. Alt leveres senest d. 17/10. Beklager fejlen.

×
VinAvisen
91 points
Guia Penin
Gastroland.dk
Mind If I W(h)ine
FlaskeHalsen
EkstraBladet

La Bestia Monastrell 2015

Oplev "Bæstet" fra Jumilla - spansk Blockbuster af en r&osl...

På lager
DKK 199,00
v/ køb kassevis á 6 flasker, ellers 249,95 DKK stk.
204,00 DKK per stk. i mixkasse. Bland din egen mixkasse af forskellige vine. Dine mixkasser skal gå op i antal af 6 flasker.
  • Fri fragt v/ 499 DKK
  • Dag-til-dag levering
  • Fuld tilfredshedsgaranti
Beskrivelse

Detaljer

Smag på en vaskeægte legende

Der skulle efter sigende være en legende omhandlende et dyr, "Le Bestia" - bæstet, som satte en skræk i de lokale vinbønder i DO Jumilla vinregionen. Et bæst, som i nattens mørke kastede sit truende blik mod deres beboelser. Legenden siger, at dette "bæst" var stærk som en okse, men dog nuanceret, kompleks og forførende. Dette, siger de lokaler vinbønder, var "La Bestia".

Der bliver kun produceret 5.000 flasker af denne spanske vildbasse, som kommer fra 120 år gamle Monastrell vinstokke i DO Jumilla.

Efter endt fermentering, stedes bæstet til hvile på franske egetræsfade i 18 måneder. Her fuldendes dette pragteksemplar med sublime fadnoter og moden frugt, som vil få enhver voksen mand til at tabe kæben ned i bordkanten. Dette bæst efterlader dig ikke uden kradsemærker på ryggen ...

Fedmefuld, harmonisk og krydret

Le Bestia byder på en uimodståelig varm og indbydende næse af fed muskatnød, ristede kaffebønner, vanilje og svage noter af timian, som vokser under vinstokkene på vinmarken. Ved dekantering tilføres vinen elementer af hassel- og valnødder, tørrede frugter og mørke bær.

Dens mund byder på en indbydende silkeblød cremet viskositet, som på skønneste vis slutter af i en lang og vedvarende smag af solmodne mørke kirsebær og blommer. Dette bæst af en kraftkarl opleves fyldig og harmonisk med velintegrerede fadnoter, kompleks med fine tanniner, god syre og masser af nuancer.

Serveringstemperatur og anvendelse

Server denne vin ved 17-18° grader. En topvin som La Bestia vil levere en stor vinoplevelse nu efter dekantering, men kan også med fordel gemmes i kælderen i yderligere 4-5 år - hvis du kan vente så længe ...

Super lækker og indsmigrende Monastrell med en potent overarm af de helt store. Spækket med aromaer, god syre, solmodne bærfrugter og velintegrerede tanniner, byder denne spanske lækkerbisken på en monstrøs vinoplevelse. Har du mod på at gå ombord i "bæstet" fra DO Jumilla? Sådan skal Monastrell smage!

Vin Data
Drue
Monastrell
Type
Rødvin
Årgang
2015
Land
Spanien
Låg
Korkprop
Producent
Artiga & Fustel
Størrelse
75 cl
Alkohol Procent
16%
Region
DO Jumilla
Lagring
18 måneder på franske egetræsfade
Drikkes bedst
2019-2024
Anmeldelser
EkstraBladet

5 stjerner

"Meget tung og alkoholisk i næsen. Tætte mørke bær, bagte krydderier og masser af vanilje. Meget potent i udtrykket og koncentreret vin. Lang afslutning."

FlaskeHalsen

5 stjerner

"La Bestia blandt de bedste Monastrell vine. Monastrell er sådan en drue, der altid udfordrer mig. For ofte er den vild og skæv i sin stil, og den stritter i så mange retninger, at der nærmest skal et stykke ligeså vildt kød til, for at den bliver tæmmet. Men så sker det også nogle gange, at den formår at optræde med en imponerende rolig og balanceret stil, og det gør den altså i denne La Bestia. En rendyrket Monastrell fra druens konge-egn Jumilla i det varme, sydøstlige Spanien. En vin med en fremragende blødhed, som er sjælden for denne drue, og samtidig en vin, der bevarer sin power og sit krydrede udtryl. Det er sydspansk for alle pengene – og lækkert til op over begge ører."

Guia Penin

91 points

"Colour:dark-red cherry.   Nose:toasty, spicy, cocoa bean, characterful, powerfull. Palate:flavourful, fine bitter notes, ripe fruit, long, round tannins, toasty."

Mind If I W(h)ine

5 stjerner

"Ved første møde en smule dunkel, mystisk, skræmmende – og yderst spændende. Duften er umiddelbart frugtig, men jeg fanger også noter af mørk rom og lidt kakao  – og hvis du lukker øjnene, svinger vinen, og snuser som blev du betalt for det, fanges også frisk timian. I smagen er der knaldsorte, solmodne kirsebær. Dem der har fået længe på grenen, og som solsorten endnu ikke har snuppet.

Mørklilla, nedfaldne blommer, sort fuldfed vanilje og en snert af mørk, frugtig chokolade. Der er smæk på alkoholprocenten, og det fornemmede jeg i eftersmagen, samt det faktum at jeg stille og roligt sad og fik varmen i kinderne. “Bæstet” kræver selskab af mad, gerne en rigtig kraftig efterårs-gryderet med mos, eller en virkelig stor og velstegt bøf. Det er ikke meningen at bæstet skal tæmmes, så gå i stedet nysgerrigt på jagt i vildskaben, og hold godt fast!"

 

VinAvisen

5 stjerner

"En stor og flot rødvin med et bredt smagsbillede. Fyldig, moden og afrundet frugt, bløde tanniner og en vifte af smagsnuancer: nødder, krydderurter, kaffe og vanille fra fadlagringen. 16% alkohol, men ingen spritkant."

Gastroland.dk

5 stjerner

"Jeg er normalt ikke til de meget tunge frugtbanditter med masser af alkohol. Men her finder vi alligevel en vin med masser af flot frugt og god balance af frugtsyre. Skal nydes med stor og beskidt bøf eller måske en klasseburger med masser af krydderier og smag. Den høje alkoholprocent kan ikke smages. GENKØB og fem flotte stjerner til bæstet fra Spanien"

Medaljer

Guldmedalje AWC Vienna

Guldmedalje Mundus Vini

Guldmedalhe Berliner Wein Trophy

Guldmedalje Catavinum World Wine & Spirits Competion

Medaljer

Awarded Wine
Gold Winner

Gode alternativer til dette
Andre kunder har også købt