Ny "4,2 på Vivino" smagekasse! Altid hurtigt udsolgt, så skynd dig at få del i denne nye smagekasse. Læs mere her.

×

Krydrede Lammefrikadeller

Opskrifter, foodstyling og fotos af: 
Madblogger Søren Willadsen, Gastromad.dk

Krydrede lammefrikadeller er en skøn frokostret eller forret der passer rigtig godt til påskebordet, som en anerledes måde at fejre foråret på.
Den let krydrede tomatsauce er ideel til lammefrikadellerne, og sammen med en frisk tomatsalat bliver påskebordet ikke bedre.

4 personer

Forberedelse 60 minutter.
Tilberedning 25 minutter.

Krydrede Lammefrikadeller:

500 g. hakket lammefars
2 fed presset hvidløg
1 tsk. stødt kanel
1 tsk. tørret rosmarin
1 tsk. tørret timian
½ dl. hvidvin
Salt og peber

Tomatsalat:

4 – 6 store tomater
2 – 3 skoleagurker
1 salatløg
150 g. fetaost
Olivenolie
Salt og peber

Krydret tomatsauce:

2½ dl. tomat passata
½ dl. hvidvin
1 fed presset hvidløg
1 fint hakket skalotteløg
1 fint hakket bladselleri
2 tsk. tørret oregano
Salt og peber

Fremgangsmåde:

Krydrede Lammefrikadeller:

Kom alle ingredienser i en skål og bland dem godt sammen.
Lad farsen trække et par timer eller natten over i køleskabet.
Forvarm grillen eller en grillpande, som smørres med neutral olie.
Form farsen til små minipølser.
Grill eller steg dem i ca. 10 minutter.

Tomatsalat:

Skær tomaterne i skiver.
Skoleagurkerne skæres på langs og dernæst i skiver.
Del salatløget, som deles i både og skæres i tynde skiver.
Placer tomater, agurker og løg i et fad, hvorefter de drysses med fetaost. Lav et nyt lag indtil der ikke er flere grøntsager.
Drys salaten med en god olivenolie og lidt oregano og havsalt.

Krydret tomatsauce:

Varm en gryde op ved middelsvag varme. Hæld lidt olie i gryden, og sauter grøntsagerne indtil de er glasklare. Hæld hvidvine i, og dernæst tomat passataen og krydderierne.
Lad det små simre under låg i et par timer.
Smag til med salt og peber.

Forslag til valg af vin: 

Til disse lækre lammefrikadeller har vi valgt en oversøisk Pinot Noir, Collier Creek Pinot Noir som er en flot klassisk Pinot Noir med en indsmigrende næse og mund, og en ekstraordinær intens, men meget tiltalende bouquet af røde bærfrugter som kirsebær, hindbær og friske danske jordbær.

Til lammefrikadeller vil man ikke vælge en alt for kraftig rødvin, gerne en vin med en intens frugt men ikke for mange krydderier og tanniner. Derfor er Pinot Noir et oplagt valg, dog kunne man også gå efter noget let Grenache fra Frankrig eller nogle af de fantastiske vine fra Portugal.