Kæmpe kup! Power rødvin fra Sicilien med hele 46% rabat. Aldrig solgt billigere. Læs mere her.

×
VinAvisen
Vin i Øjenhøjde
FlaskeHalsen
Houlberg Vinblog

Groh Grohsartig 2020

Livligt hvidvinsblend fra Weingut Groh.

På lager
DKK 79,00
v/ køb kassevis á 6 flasker, ellers 99,95 DKK stk.
85,00 DKK per stk. i mixkasse. Bland din egen mixkasse af forskellige vine. Dine mixkasser skal gå op i antal af 6 flasker.
  • Fri fragt v/ 499 DKK
  • Dag-til-dag levering
  • Fuld tilfredshedsgaranti

Denne vin er velegnet til:

  • Asiatisk mad
  • Fisk
  • Kylling og kalkun
  • Skaldyr
Beskrivelse

Detaljer

Livligt hvidvinsblend fra Weingut Groh

Vinen er produceret af Weissburgunder og Chardonnay fra Rheinhessen, i det sydlige Tyskland. Vinen er lagret kortvarigt i ståltanke.

Strågylden farve. Aromaer af citrus, gule frugter, hints af fersken og pære. Vinen er smagsfuld og med en livlig og sprød syre. Lang eftersmag med en delikat, krydret mineralitet, som afrunder nydelsen. En virkelig storartet smagsoplevelse, til en yderst fornuftig pris.

Server vinen v/ 7-8 grader. Brug den f.eks. til retter med fjerkræ, fisk, jomfruhummere eller let krydret asiatisk mad.

Grohsartig er en fantastisk vin til prisen. Aromatisk, elegant og livlig. En særlig hvidvin som bare smager super godt til prisen.

Vin Data
Drue
Chardonnay
Weissburgunder
Type
Hvidvin
Årgang
2020
Land
Tyskland
Låg
Skruelåg
Producent
Weingut Groh
Størrelse
75 cl
Alkohol Procent
12,5%
Region
Rheinhessen
Lagring
Ståltanke
Drikkes bedst
2021-2023
Anmeldelser
FlaskeHalsen

5 stjerner

"Jeg kan ikke helt sige mig fri for at være skeptisk, når jeg skal smage en tysk blanding af Weissburgunder og Chardonnay – og dermed kan jeg heller ikke sige mig fri for at være aldeles positivt overrasket over resultatet i denne vin fra Rheinhessen. For det smager faktisk rigtig godt og fremstår med en dejlig balance, hvor der både er plads til lyse frugter, en god syre og en frisk og lækker helhedsfornemmelse. Når vi tager prisen med i betragtning, lever den til fulde op til sit navn – som en storartet vin."

VinAvisen

5 stjerner

"En rigtig dejlig hvidvin med en aromatisk blomsterduft og en imødekommende, blød smag med tilpas frugtsødme og en pikant syre til slut."

Vin i Øjenhøjde

5 stjerner

"I glasset er noterne langt mere inspirerende og fangende end farven i glasset. Især de gule frugter i form af honningmelon, pære og gule æbler er meget fremtrædende. Hertil kommer et friskt udtryk fra det syrlige lime eller citrusblomster. Ved at svinge glasset og videregive aromaer, er det muligt at opfange en smule kalk og salt, som også kan være typisk for vin lavet på Chardonnay i de køligere områder. Alt i alt en næse, som giver selv den dygtigste vindrikker lyst til at drikke en tår, et glas eller måske endda en hel flaske.

Smagen er flot i balance med den forventning, som skabes i aromaerne. Man bliver hurtigt præsenteret for gule æbler, som efterfølgende bliver overdynget af en lang syrlig smag, som næsten klistrer sig til tænderne. Efter at have smagt vinen flere gange, vil man kunne ane nogle flere lag i form af et kalket og mineralsk udtryk samt en smule bitter eftersmag, som måske kan give associationer til hasselnødder. Vinen har en god viskositet, den fylder en del i munden, hvortil den høje syre i vinen er afgørende for, at vinen ikke føles for tyk og kvalm i munden.

Alt i alt en livlig mundfuld med lækker sprød syre, som sammen med et mindre mineralsk udtryk er med til at give hvidvinen en lang og appetitvækkende blød smag."

VinExpressen

Anbefalet points

"Herlig blomstret næse med et viff af honningmelon, citrus og lidt ananas. Dejlig, luftig og relativt syresvag fætter med en lille, fræk og legesyg frugtsødme, der giver en engleblid og cremet blødhed i munden. Meget let drikkelig sommervin til en fremragende pris. Høj genkøbsfaktor."

Houlberg Vinblog

4,5 stjerner

"I næsen er lidt sødkrydret vin, faxe kondi, tonsvis fersken, der suppleres af lidt pærer og honningmelon. Den virker sgu meget imødekommende med et glimt i øjet, let muskat, blomster, en lille smørsødme og let lidt nødder … bare en strejf. Smagsmæssigt er det også sødkrydret, hvor der melon, honningmelon, lidt en smule grape, men mest af alt en sødlig, rund, blød og imødekommende hvidvin, som er svær ikke at holde af. Det er en vin med stor bællepotentiale … og hurra for det. Grohsartig."

Medaljer

Awarded Wine
Our Favorite

Gode alternativer til dette
Andre kunder har også købt