NYHED! FYLDIG OG RIG SYDITALIENSK BOMBE MED 4,5 VIVINO STJERNER! NEDSAT 30% NETOP NU!  LÆS MERE HER

×

Flanksteak med kartoffelsalat

Flanksteak med kartoffelsalat

Opskrifter, foodstyling og fotos af: 
Madblogger Søren Willadsen, Gastromad.dk

4 personer

Forberedelsestid: 25 minutter
Tilberedningstid: 30 minutter 

Flanksteak

Ingredienser:

  • 2 x flanksteak af 300 g., i alt 600 g
  • Dry rub (BBQ tørkrydderi)
  • BBQ sauce

Fremgangsmåde:

Massér dry rubben ind i flanksteaken, evt. aftenen inden.
Start grillen op og grill flanksteaken direkte (over kul eller brænder) i 8 minutter, hvor den ofte vendes. Får den for meget bliver den tør. 
2 minutter inden den er færdig smøres den med ens ynglings bbq sauce.
Tag den af grillen og læg den på et fad med stanniol over. Lad den hvile i ca. 10 – 15 minutter.
Skær den på skrå ud i tynde skiver.  

Kartoffelsalat:

Ingredienser:

  • 500 g nye små kartofler 
  • ½ dl. mayonnaise
  • 1 dl. cremefraiche 5% eller A-38 
  • 2 spsk. dijonsennep 
  • 1 - 2 rødløg 
  • 5 - 8 små cornichoner 
  • 1 – 2 spsk. hele kapers
  • 6 radiser 
  • Purløg 
  • Salt og peber
     

Fremgangsmåde:

Vask kartofler, og kog dem i masser af vand og salt. Husk, at vandet skal være lige så salt som havvand. Kog dem i 10 minutter, hvorefter de tages af varmen indtil de er færdige.
Lad dem dernæst køle ned i køleskabet, og skær dem i skiver.
Bland mayonnaise, cremefraiche og sennep. Smag til om der evt. skal mere sennep i, og tilsæt salt og peber.
Skræl løgene, som skæres i små tern.
Cornichonerne skæres ligeledes i tern.
Radiserne skæres i skiver og purløget hakkes fint.
Bland alle ingredienserne i en skål og vend dressingen i.
Pynt med radiser og kapers. 

Flanksteak er en billig og nem måde, at grille et stykke kød på under 10 minutter, og smager desuden utrolig godt. Kødet kan blandes i salater, bruges i sandwich eller som her serveret sammen med en sommerlig kartoffelsalat. 

 Flanksteak