SÅ ER DEN HER! SAPIENTE LIMITED EDITION NO. 2! DEN ULTIMATIVE VIN TIL PRISEN! FØRST TIL MØLLE! LÆS MERE HER

×
Wine Manual
VinAvisen
Smag På Vin
92 points
Vinhulen Points
Houlberg Vinblog

Ferragu Valpolicella Superiore 2016

Fyldig, kompleks og meget intens Valpolicella!

På lager
DKK 249,00
v/ køb kassevis á 6 flasker, ellers 279,95 DKK stk.
254,00 DKK per stk. i mixkasse. Bland din egen mixkasse af forskellige vine. Dine mixkasser skal gå op i antal af 6 flasker.
  • Fri fragt v/ 499 DKK
  • Dag-til-dag levering
  • Fuld tilfredshedsgaranti

Denne vin er velegnet til:

  • And og gås
  • Hygge
  • Oksekød
  • Ost
Beskrivelse

Detaljer

Langt bedre end de fleste kvalitets Amaroner!

Vinen er produceret af Corvina, Corvinone og Rondinella fra 2,5 hk hektar marker. Disse marker er øst-vest vendte så de får stor meget sol, og de er beliggende i ca. 250 meters højde. Vinstokkene er ca. 15-20 år og er plantet tæt med ca. 13.000 stokke per hektar. Til gengæld producerer stokkene kun ca. 800 g per vinstok – men 800 g af druer af høj kvalitet. Alle druerne håndhøstes i starten af oktober og fragtes skånsomt til vinhuset i små kasser. Herefter ligges druerne til tørre i 30 dage. Efter knusning og gæring af vinen har den fadlagret 24 måneder i små amerikanske egetræsfade og herefter min. 6 måneder i flasken inden frigivelse. Der produceres ca. 20.000 flasker af denne årgang

Denne Superiore slå de fleste Amaroner

Farven er helt mørk rubinrød. Rige aromaer af modne mørke frugter samt noter af vanilje, krydderier og rosin. Vinen er fyldig, fint struktureret og med tilpas syre. Smag af fed mørk frugt i en vildt koncentreret stil, og komplekse noter af spændende krydderier, vanilje og fad. Eftersmagen er himmelsk og bliver hængende meget længe.

Server vinen ved 16-17° grader for den optimale vinoplevelse. Lad vinen dekantere i min. 2-3 timer inden servering, så den virkelig får åbnet op for sit potentiale. Ideel ledsager til efterårets simreretter, kraftigt oksekød, vildt eller modne oste. Vinen er også oplagt som luksus meditationsvin af de meget intense og kraftige vintyper. Derudover vil den fede danske juleand elske at blive matchet med denne Ferragu Valpolicella Superiore!

Måske er denne vin `kun` en Valpolicella Superiore, men den er langt bedre end selv de fleste kvalitets Amarone der produceres. En fantastisk rigdom og koncentration, samt stor kompleksitet og dybde i denne Valpolicella Superiore, som samtidigt formår at bevare en vis friskhed. En dyr Valpolicella – men alle pengene værd!

Vin Data
Drue
Corvina
Corvinone
Rondinella
Type
Rødvin
Årgang
2016
Land
Italien
Låg
Prop
Producent
Ferragu
Størrelse
75 cl
Alkohol Procent
15.5%
Region
Veneto
Lagring
24 mdr fadlagring
Drikkes bedst
2022-2028
Anmeldelser
Smag På Vin

6 stjerner

"Ren lindring midt i en coronatid. Stor, fyldig, kraftfuld men også blød og kærlig. En kompromisløs Valpolicella Superiore, der kunne gå som en Amarone hos mindre ambitiøse producenter i Veneto. Men ikke hos Carlo Ferragú, der bor tæt ved en af de helt store Amarone producenter, Dal Forno. Det siges, at han i mange år leverede druer til det lokale kooperativ, men at han kom til at indgå et væddemål om at lave en Amarone, der kunne matche Dal Fornos i kvalitet. Mange mener, at han har vundet det væddemål.

Umiddelbart skulle man ikke tro, at potentialet til stor og koncentreret vin er der, da beplantningstætheden i marken er meget stor med 13.000 stokke pr. hektar. Men Carlo Ferragú høster grønt to gange, så der til sidst kun er cirka 800 gram druer på hver plante – det er så til gengæld 800 gram kvalitetsdruer, der nyder godt af hele plantens leverancer af næringsstoffer. Minimum to måneders tørring af druerne, så de taber cirka 40 procent af deres oprindelige vægt giver nogle meget koncentrerede vine med masser af tørstof – en Passito dessertvin, den aktuelle Valpolicella Superiore og en Amarone della Valpolicella. Ikke mere… ingen Ripasso!

Jeg har tidligere anmeldt Ferragús Valpolicella Superiore og henvist til den relativt høje pris. Men den er pengene værd. Hellere en fantastisk flaske end to OK flasker. I 2016’eren har vi en meget tæt intensitet i næsen med fuldmodne kirsebær, blommekoncentrat, kakao, cigarkasse, sveske og et lille prik af nogle grønne urter. Smagen er tæt, koncentreret, ren og fokuseret med stor mundfylde og let cremet viskositet. Igen moden blomme- og kirsebærfrugt med en del krydrede fadnoter. En sand lækkerbisken, der ikke bør serveres for kølig til eksempelvis modne oste. Har tidligere prøvet den med et julemåltid og senest med succes til en salat med confiteret and."

Læs hele anmeldelsen her
VinAvisen

5 stjerner

"En stor og meget flot rødvin, harmonisk og kompleks. I smagen modne, mørke bær, krydderier, bløde tanniner, tilpas syre og en lille sødme samt fint integrerede fadnoter. Lige så god som de bedste Amaroner. 15,5% alkohol, men ingen spritkant. Vinen er lavet på druerne Corvina, Corvinone, Rondinella, Croatina og Oseleta."

Vinhulen Points

92 points

"Violet. Klar duft af kirsebær med note af brombær suppleret med træ, stearin og vanilje. Intens, varm og imødekommende duft i moderne stil. Smagen er fra første mundfuld intens med mørke kirsebær, brombær, vanilje og træ med kontrolleret og fast frugtsyre med bid. Super koncentreret smag. Vinen er endnu ung og præget af fadnuancer fra lagringen, og den skal have tid i kælderen, inden den er klar til at blive nydt. Imponerende koncentration og tæthed. Den udkonkurrerer mange Amarone della Valpolicella, og her er tale om et fremragende glas."

VinExpressen

Anbefalet points

"Lettere urtegrøn duft, hvor man finder indslag af nellike, cedertræ, cigarkasse, frisk skåret tobak, sveske, rosin, grønne blade, mørke bær og lidt krydderier på toppen. Smagsmæssigt dybt koncentreret og struktureret vin med masser af solmoden garvesyre, en kant af lakrids og apotekerskuffe. Jeg overvældes og fascineres af strukturen, koncentrationen og frugten her, men venter i spænding på at fadet opsluges og integreres helt i smagen. Serious stuff!"

Wine Manual

6 stjerner

"Dejlig næse med tydelige pyraziner i form af peberfrugt, tørrede krydderurter og laurbærblade. Imponerende krydret udtryk med yderligere chokolade, kaffe og dild. Der sker rigtig meget i næsen, hvor man på frugtsiden får saftige og sirupsagtige blommer, tørrede kirsebær og syltede agurker.

Paletten er supersaftig og velbalanceret. Smagen spejler næsen rigtig godt, men i afslutningen finder man yderligere lakrids og en espressoagtig bitterhed, som hænger ved længe. En maskulin smagsoplevelse med flot struktur og robusthed.

Det er en tør vin, men med en sødmefornemmelse fra den modne frugt. Syren og alkoholen er høj med god krop og moderate tanniner.

En imponerende Valpolicella med både saft, kraft og finesse."

Houlberg Vinblog

5 stjerner

"I næsen er det da også en mørk og kraftig vin, masser af power og mørk frugt, blommer, solbær, svesker, men det bliver dog ikke sådan overdone, da der også er nogle mere ranke noter som både engelsk lakrids, brændte fade, masser af træ, cedertræ, tobak, grønne urter, en smule blomster, sødme og samtidig kølig elegance.

Det smager sgu godt ... der er både masser af power, fylde ... måske endda også lidt peber og alkohol, men frugten er både mørk, intens og virkelig frisk, og det gør også, at denne Valpolicella Superiore er frisk, hvilket også forstærkes af, at vinen har nogle unge, tørre og markante tanniner, som virkelig tørrer munden ud.  Samlet er der masser af frugtsmag, blommer, kirsebær, solbær, en stor tørhed og kraft, Det er vildt tørt, men også noget bedre end 2014'eren i min småduggede optik. 5 store fingre med pil op."

Medaljer

Awarded Wine
Our Favorite

Om producenten

Ferragù

I 1997 eksperimenterede brødrene Ferragù med deres første Amarone. Inden for en kort årrække var deres unikke vine at finde i eksklusive vinbutikker og restauranter samt i eksklusive og yderst prestigefyldte steder som Harrods - det store britiske stormagasin, hvor Amarone fra Ferragù vingården udgør en del af deres unikke præferencetriade.

Verdenskendt brand

Vingården begyndte at deltage i Merano WineFestival i 2006 med stor succes, og modtog sideløbende certificering som producent af Amarone Valpolicella DOC og Valpolicella Superiore DOC - de samme vine, som også eksporteres til Schweiz, Danmark, Sverige og USA (hvor de er særligt værdsat i Washington, San Francisco, Los Angeles og New York) samt til Asien og Fjernøsten: Ferragù er et kendt brand selv i Japan.

Vine med stærke følelser

Selve høsten og vinfremstillingen er forbundet med stærke følelser, som kommer til udtryk i de gamle, men fuldstændig nyrestaurerede vinkældre, fyldt med alle de værktøjer, som en vingård har brug for nu-om-dage. Herunder de førende produktionstekninkker, der gennem årene er blevet Ferragù's varemærke med vingårdens karakteristiske logohåndskrift på flaskerne. Stærke følelser og en unik tilgang til dette håndværk, som kommer til udtryk i hver eneste flaske fra Ferragù. 

Det virker umuligt, at et enkelt glas kan holde så meget!

Ferragu Amarone Veneto vin

Gode alternativer til dette
Andre kunder har også købt