SUPER VALUE SMAGEKASSER M/ 12 FL FOR KUN 525 KR! 12 FL RØDVINE LÆS MERE HER. 12 FL HVIDE OG ROSE LÆS MERE HER.

×
94 points
Mad og Monopolet
92 points
Houlberg Vinblog Points
94 points
Wine Manual
94 points
Flaskehalsen Point
Wine Manual
VinAvisen
93 points
Vinhulen Points
Gastromad

Conceito Vintage Port 2021

Helt ny Vintage 2021!

På lager
DKK 299,00
v/ køb kassevis á 6 flasker, ellers 349,95 DKK stk.
305,00 DKK per stk. i mixkasse. Bland din egen mixkasse af forskellige vine. Dine mixkasser skal gå op i antal af 6 flasker.
  • Fri fragt v/ 499 DKK
  • Dag-til-dag levering
  • Fuld tilfredshedsgaranti

Denne vin er velegnet til:

  • Hygge
  • Ost
Beskrivelse

Detaljer

Pragteksemplar af en vintage port!

Denne Vintage 2021 portvin er lavet på de klassiske druer som: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinto Cão og Tinta Barroca m.fl. Druerne til denne vin kommer fra Vale da Tejas. Et terroir der giver druerne fremragende syre og balance, takket være jordbund, højde og ensemblet af druesorter. Tawny Ports kommer traditionelt fra dette terroir. Det var derfor en kæmpe overraskelse, da Conceito certificerede den første Vintage Port tilbage fra 2005-høsten. Winemakeren Rita Marques bruger traditionel portvinificering uden afstilkning og druerne fod-trædes i granit lagares. To-dages maceration, og tre-dages gæring. Herefter lagrer vinen 20-22 måneder inden den flaskes. 

En imponerende mørk farve i glasset. Vinen præsenterer en upåklagelig struktur, farve og koncentration. Duften byder på intense og indbydende noter domineret af modne, mørke bærfrugter og florale noter. En tætpakket sag med fremragende koncentration og en behagelig sødmefuld frugt, der får modspil af vinens tanniner. Vinen kan sagtens drikkes nu, da tanninnerne allerede nu er til at klare.

Conceito Vintage Port passer perfekt til chokolade- eller æbledesserter samt nødder eller fuldfede oste.

"Leder du efter en Vintage Port som virkelig leverer, en Vintage som kan drikkes allerede nu, så har du et pragteksemplar lige her."

Vin Data
Drue
Tinta Barroca
Tinta Roriz
Tinto Cão
Touriga Franca
Touriga Nacional
Type
Portvin
Årgang
2021
Land
Portugal
Låg
Korkprop
Producent
Conceito Vinhos
Størrelse
75 cl
Alkohol Procent
19,5%
Region
Porto
Drikkes bedst
2023-2053
Indeholder sulfitter
Ja
Anmeldelser
Flaskehalsen Point

94 points

"Nogle gange er det svært med portvin. For en Vintage som denne fra Conceito er så ung, at den i princippet ligeså godt kan gemmes til næste generation. Eller næste igen. Potentialet er ikke til at tage fejl af, men den trænger til noget mere tid, for den er endnu lidt skarp i tanninerne og i syren. Det vidner om, at det er en potent og kompetent 2021’er, men det er ikke én jeg vil anbefale dig at købe til nydelse nu og her. Med andre ord – det er ikke portvinen til julebordet, men snarere en portvin til julens ønskeliste, hvis du skal have noget nyt og spændende til at ligge i kælderen."

Gastromad

5 stjerner

"Portvinens farve er meget dyb og mørk. I næsen fornemmes tydeligt fad og lette tanniner samt mørke bær. Smagen er lækker fyldig og kraftig af mørke bær og sort peber. Vinen er velbalanceret mellem fyldighed og tanniner, som giver en lang og kraftig eftersmag."

Mad og Monopolet

94 points

"Det spændende ved at drikke ung portvin, som fx denne Conceito Vintage Port 2021 er, at du får en helt anden portvin end de ældre. Udtrykket er mere energisk, og det er ofte tanniner og syre, som skaber en fremragende balance til frugten. Sådan er denne portvin - utrolig flot i udtrykket og en skøe duft af brombær, kirsebær, mørk chokolade, læder men også af figner og tørret frugt, som du kender fra de ældre portvine. Den kommer til at udvikle sig utrolig meget de næste år, men lige nu har den utrolig meget charme."

VinAvisen

5 stjerner

"Farven på denne dejlige portvin er tæt og dyb rød. Duften byder på svesker og korender, mens smagen er sød, intens, blød og delikat krydret - og med en lille forfriskende syre til slut."

Vinhulen Points

93 points

"Violet og tæt. Duften indleder passende sødmefulgt suppleret med mørke bær af brombær, sveske og blomme. Noter kommer til af bitter chokolade, krydderi, sort peber og lakrids. Smagen indleder sødmefuldt, som den skal, og herefter kommer intens smag af blomme, sveske og brombær med supplement a krydderi, sort peber og lakrids. Fast og ung med fin syre og relativt hård tannin – dog stadig blød i smagen befriet for den store alkohol. Kraftfuld og intens men intet til hinder for at drikke nu eller gemme 20-30 år. Der er frit valg. Slutter med megen tannin og tørrende effekt."

Houlberg Vinblog Points

92 points

"Duftmæssigt en dyb, mørk og alligevel nogenlunde frisk frugt, fyldig og samtidig mærker man fadlagringen, men ingen lang, rund og blød lagring, men fortsat intenst, mørkt og bestemt anderledes - og efter min vurdering - bedre end Ruby. Den virker faktisk også lidt ung og har frugt med blommer, men også lidt umoden, tør og urtet.

I munden mærker man du langt mere kraft end fx hos Ruby portvinene, for det er sødme, kraft samt et blødt og varmende alkoholkick. Der er tydelig tanniner, peber, lidt sødbitre noter og har en lang og kraftig eftersmag. Den er den portvin - so far - med fleste tanniner og denne lidt unge og halvfriske fornemmelse med noget engelsk tør lakrids hængende i den lange eftersmag. 92 point."

Wine Manual

94 points

Wine Manual

6 stjerner

"Ekstremt ungdommelig næse med syrlig blommekompot, blød lakrids og tørret græs. Der er desuden viollikør, stærk wasabi og en tæt koncentration af julekrydderier og hvid peber. Paletten er superkoncentreret og ekstremt velsammensat rent strukturelt. Harmonien mellem astringerende tannin, frisk syre, perfekt afstemt sødme og varmende alkohol er flettet sammen til perfektion.

I smagen får man brombærmarmelade, hindbær og blommer. Engelsk lakrids, violer og julekrydderier hænger stadig ved og skaber en robust koncentration. Denne unge Vintage Port er meget rå i øjeblikket, hvor blødheden slet ikke er til stede endnu, men den drikker dog alligevel virkelig flot i øjeblikket. Vinen er sød med fyldig krop, eleveret syre samt høj tannin og alkohol. Virkelig flot Vintage Port, som er supercharmerende nu, men som vil udvikle sig til en dyb og kompleks sag, når den opnår flere tertiære noter med tiden. Det er svært at lade denne vin ligge i kælderen, da den allerede nu har så meget karakte"

Om producenten

Conceito

De første vine fra Conceito-mærket (som oversættes 'koncept') blev lavet i 2005; før dette blev druerne solgt til andre producenter. Vinhuset har siden selv produceret vine, og dette flotte arbejde fortsætter den dag i dag. Conceito ejer 86 hektar vinmarker. De er alle organisk forvaltet, uden brug af pesticider. Deres vinmarker ligger i Teja-dalen, en af ​​de koldeste Douro-mikroklimaer. 86 hektar fordelt på 5 forskellige Quintas. 

Når du smager en Conceito-vin, kan du smage dens essens – kærlighed til naturen, respekt for klima og jordbunds egenskaber. Ambitionen om at gøre det bedste med det, moder jord kan producere. Deres vine har sjæl, fordi de er autentiske, men også fordi de bærer konsistensen af ​​et vinfremstillingsprojekt, som involverer lokalsamfund, i et partnerskab med hyrder og landmænd, der stimulerer naturlig og økologisk produktion i regionen.

Bag vinene står Rita, som er Conceitos ansigt. Rita er Conceitos sjæl. Rita var den, der gjorde det muligt for den familieejede virksomhed, ledet af hendes mor Carla Ferreira, at kombinere historie med ambitionen om at skabe nye vine med moderne touch. Rita kombinerer ungdom med visdom og teknisk knowhow med intuition. Med præcision, elegance, respekt for naturen og dens kredsløb, er der kommet lette men dybe vine. Tiltalende, men langtidsholdbar og alligevel givende og sofistikeret.

Gode alternativer til dette
Andre kunder har også købt