Fri fragt v/499,00 kr.

Dag-til-dag levering alle hverdage

100% tilfredshedsgaranti

Product was successfully added to your shopping cart.
    Svulstig Zinfandel der performer langt over det fo...

Dancing Coyote Zinfandel 2015

På lager

134,95 DKK per stk.
110,00 DKK ved køb kassevis á 6 flasker.
115,00 DKK per stk. i mixkasse. Bland din egen mixkasse af forskellige vine. Dine mixkasser skal gå op i antal af 6 flasker.


Vin fra samme region

Dancing Coyote Zinfandel 2015

Detaljer

Veldrejet og tætpakket Zinfandel

Vinhuset Dancing Coyote er en familiedrevet vingård beliggende i den smukke vinregion Clarksburg i Californien. Deres 600 hektar store vinmarker ligger i Sacramento Valley langs Sacramento-floden. I dag er det 5. generation der står i spidsen for produktionen af disse skønne oversøiske amerikanske vine, hvis ekstraordinære kvalitet og karakter er et produkt af familiens kærlighed til deres vine og vinstokke.

Denne rødvin kommer fra Clarksburg, som er et sandt slaraffenland for bl.a. Zinfandel som druesort. Det varme og solrige klima med dets kølige nætter skaber optimale vækstbetingelser for Zinfandel. Det samme ideelle klima som i Syditalien ved Middelhavet, hvor dens tvilling, Primtivo, trives i bedste velgående. Den næringsrige sandende lerjord i Clarksburg er et sandt mekka for Zinfandel.

Vinfremstilling

Druerne til denne svulstige Zinfandel er håndhøstet en tidlig oktober morgen i 2015 på markerne i Lodi. Druerne er efterfølgende blevet transportet til vingården, hvor selve vinifikationsprocessen foregår. Macerationen foregår ved ca. 3-4° grader i en temperaturreguleret ståltank. Vinen bliver efterfølgende fermenteret ved ca. 29° grader med tre daglige "pump-overs" - en proces hvor man pumper druemosten fra bunden af gæringstanken op i toppen for at holde skallerne fugtige og trække så meget farvestof, aromaer og tanniner ud af druerne.

Når fermenteringsprocessen er færdig separeres druemosten fra drueskallerne og vinen bliver herefter lagret i ca. 16 måneder på egetræsfade. Herefter er vinen tappet på flaske i juni 2017.

Vinens elementer

Dancing Coyote Zinfandel byder på en flot mørkerød farve i glasset med en lækker cremet viskositet. Dens næse byder på solmodne mørke bærfrugter som brombær, kirsebær og solbær. I munden mødes du af et sandt sansebombardement af de friske bærfrugter. Smagen er intens og fedmefuld med en frisk frugtsyre og bløde tanniner. Dejlig fyldig med en god struktur og et harmonisk udtryk, som sammen med en lang blød og frugtig eftersmag efterlader dig med et smil på læben.

Serveringstemperatur og anvendelse

Server denne veloplagte Zinfandel ved 16-18° for den optimale vinoplevelse. Nyd den i selskab med marineret svinekød eller andre krydrede grillmåltider samt pizza og modne oste. Denne Zinfandel befinder sig også godt i sit eget selskab, hvor den vil levere en fed og fyldig vinoplevelse i sofaen.

Big. Better. Zin. Her er der virkelig tale om en svulstig Zinfandel fra Clarksburg - fed, kraftig og spækket med friske bær og power. Her får du virkelig en veldrejet oversøisk Zinfandel, som leverer en vinoplevelse langt over det forventelige til prisen.

Dancing Coyote Zinfandel 2015

Drue
Zinfandel
Type
Rødvin
Vintype
Årgang
2015
Land
USA
Låg
Skruelåg
Producent
Dancing Coyote Wines
Størrelse
75 cl
Alkohol
14,5%
Region
Clarksburg
Website
Lagring
16 måneders fadlagring på egetræsfade
Drikkes bedst
Nu og yderligere lagring frem til 2025

Dancing Coyote

Vinregionen Clarksburg

Clarksburg har de seneste år for alvor gjort sig bemærket på den internationale vinscene blandt vinelskere og gastronomiske fagfolk for regionens høje druekvalitet. Optimale vækstbetingelser med varme sommerdage og kølige nætter med maritime briser fra San Francisco bugten, gør denne region ideel for en lang vækstsæson som afstedkommer en høj kvalitet af de forskellige druesorter. Dancing Coyote råder i dag over en vinserie, som består af Zinfandel, Cabernet Sauvignon, Pinot Noir og Chardonnay.

Vinifikationsprocessen

Familien bag Dancing Coyote har kun et mål som vinproducent. At producere nogle af de bedste vine i regionen. Vine, der afspejler regionens unikke terroir og får det bedste frem i hver enkelt druesort. Hele processen håndteres med stor omhu og professionalisme. Ved at anvende teknikker som kold gæring og begrænse indflydelsen af ​​nye egetræsfade, bevarer man druernes naturlige frugtsmag og DNA, der er endemiske til familiens vinmarker. Målsætningen med Dancing Coyote er at producere komplekse, elegante vine, der både er nemme at nyde med og uden mad.

Fra kornkammer til vingård

Kimen til familiens vingård blev bygget i 1868, hvor man først etablerede kornkammer. I begyndelsen af ​​1900-tallet blev det omdannet til en vingård, som i starten producerede port, brandy og prisvindende eddike. Først i 2001 begyndte man produktionen af Dancing Coyote vinene. I dag råder vinhuset over en 14.000 kvadratmeter stor temperaturreguleret opbevaringsareal, der kan rumme op til 85.000 flasker vin. Derudover råder familien over et 10.000 kvadratmeter temperatur- og fugtighedsstyret lagerrum, som kan lagre mere end 5.000 tønder samt rustfrie ståltanke med en samlet kapacitet på over 2,8 millioner liter vin.

Faciliteter der kan imødekomme den stigende efterspørgsel, år efter år.

Dancing Coyote vine fra Clarksburg i Californien

  1. Vær den første til at bedømme dette produkt

Indsend din bedømmelse

Giv produktet karakterer *

  1 stjerne 2 stjerner 3 stjerner 4 stjerner 5 stjerner
  1x 2x 3x 4x 5x
Din bedømmelse