Detaljer
Il Sapiente`s nye storebror i Riserva kvalitet!
Denne Il Sapiente Superiore Riserva er produceret af 100% Sangiovese fra Romagna DOC. Druerne kommer fra særligt udvalgte parceller og håndhøstes i starten af oktober, så kun de bedste og perfekt modne klaser får lov til at blive en del denne topvin. Kold maceration med skallerne i 20 dage, for at udtrække mest mulig farve og smag fra skallerne. Herefter gærer vinen og gennemgår efterfølgende en lang malolaktisk gæring i egetræsfade. Slutlig lagrer vinen i først 18 måneder i egetræsfade og derefter i flasken inden frigivelse. 15% alc.
Farven er dyb rubinrød. Intense aromaer af modne røde- og mørke bær, let tertiære noter samt hints af lakrids og krydderi. Smagen er struktureret, kompleks, fyldig og dyb – men mest af alt er det den overordnede balance der gør denne vin storslået. Balancen mellem den varme mørke frugt og den store struktur samt lange eftersmag, som slutter med hints af fad og krydderier.
Server vinen v/ 18-19 grader. En vin med stor struktur og intensitet, som bør serveres til lige så intense retter af f.eks. rødt kød, lammekølle eller en god simreret - eller som oplagt ledsager til julemaden. Vinen kan drikkes nu efter 1 times iltning, men de har også nok struktur og ungdommelige tanniner til at ligge og udvikle sig mange år endnu.
Hvilken fantastisk nyhed! Il Sapiente Superiore Riserva 2018! Produceret af de bedste Sangiovese druer fra Emilia-Romagna regionen. En opvisning i balance mellem tør, struktureret og dyb rødvin og masser af blød fyldig frugt. En fantastisk madvin, som fortjener at blive serveret til et lige så fantastisk stykke kød.