10 points
BedsteVinTilPrisen
VinAvisen
FlaskeHalsen
Smag På Vin
Kanonvin til spotpris
Vinhulen

Conte Zardi Caveja Sangiovese Rubicone 2016

Caveja tilbyder chokerende høj kvalitet til prisen!

På lager
DKK 79,00
v/ køb kassevis á 6 flasker, ellers 99,95 DKK stk.
84,00 DKK per stk. i mixkasse. Bland din egen mixkasse af forskellige vine. Dine mixkasser skal gå op i antal af 6 flasker.
  • Fri fragt v. køb for min. 499 DKK
  • Dag-til-dag levering
  • Fuld tilfredshedsgaranti

Denne vin er velegnet til:

  • And og gås
  • Lam
  • Oksekød
  • Vildt
Beskrivelse

Detaljer

Unik kvalitet ift. prisen.

Topvinen fra Conte Zardi, denne Caveja Sangiovese Rubicone, forbløffer enhver der smager den ..og du vil formentlig også tro at det er løgn at den koster under en 100-mand! Den er produceret af 85% Sangiovese, tilsat nogle mindre kendte lokale druer Malbo Gentile og Centesimino. Alle druer kommer fra Emilia-Romagna regionen, fra vingårdens bedste og særligt udvalgte vinmarker. Disse druer frembringer en vin der er langt udover det sædvanlige. Fadlagret hele 18 måneder i et mix af nye og brugte egetræsfade. 15% alkohol.

Vinens elementer

Farven er helt mørk og næsten uigennemsigtig i glasset. Intense aromaer af modne skovbær, brombær og noter som tobak, peber og let vanilje. Vinen har en utrolig flot fylde, intensitet og blød frugt samt mærkbare, men afrundede tanniner og en fin frugtsyre, der holder den sødmefulde frugt på plads. Eftersmagen synes aldrig at forsvinde. 

Serveringstemperatur og anvendelse

Server vinen ved 16-17 grader for den optimale vinoplevelse. Den vinder yderligere ved 30 min. iltning før servering. Kan gemmes i op til 6 år. Denne vin er den perfekte ledsager til julens fede måltider som fx and, gås og flæskesteg. Er også en skøn bordherre at have til bords til et stykke kød af okse eller vildt, eller til gode modne oste.

Caveja tilbyder chokerende høj kvalitet til prisen! Vinen bliver rost til skyerne af anmelderne år efter år. Bl.a. kåret til "årets bedste vin til prisen" og "Årets julevin under 100 kr". Denne årgang er også topanmeldt og smager fantastisk!

Vin Data
Drue
Sangiovese
Type
Rødvin
Årgang
2015
Land
Italien
Låg
Korkprop
Producent
Conte Zardi
Størrelse
75 cl
Alkohol Procent
15%
Region
Emilia-Romagna
Lagring
18 måneders fadlagring
Drikkes bedst
2017-2023
Anmeldelser
BedsteVinTilPrisen

10 points

VALUE 10 ud af 10!

FlaskeHalsen

6 stjerner

“Det er måske ikke ligefrem et kunstværk, men det er en vin af den slags, der bare virker. Vi har at gøre med en meget blød og mørk vin, der betegnes som Sangiovese, selvom druen udgør 85% og ikke det hele. Alkoholprocenten er på 15, men det virker på ingen måde som en tung vin, for det er så blødt og charmerende, at man kun fornemmer velsmag, og det er suppleret under den bløde overflade med en lille og veltilrettelagt symfoni af urter og nydelige krydderier. I sammenhæng giver det en flot smag med diversitet, der både giver den charmerende og ukomplicerede overflade – og alligevel noget at komme efter for de nysgerrige, der gerne vil gå på opdagelse i nuancerne. En blød vin på den nuanceret måde og det er enormt tiltrækkende”

Smag På Vin

5 stjerner

"Med Caveja ved man, hvad man får. Det er nu tredje årgang i træk, at jeg smager denne koncentrerede og frugtige sag fra Emilia-Romagna, og den holder et fast, højt niveau år for år. Kraftfuld aroma af sorte bær, mynte, krydderier og et røget indslag fra fadet med noter af bacon. Heftig og intens i smagen med koncentrerede kirsebær, sød lakrids og mere mynte. God fylde og blødhed med runde og polerede tanniner. Alkoholen er på ikke mindre end 15 procent, men de er pænt pakket ind og river ikke i halsen. Oplagt til federe retter… Jeg tænker Mortens Aften og juleand."

Læs hele anmeldelsen her
VinAvisen

5 stjerner

"Denne gode toskaner skal have lidt luft. Så åbner den sig med sine noter af røde bær, tobak og læder."

Vinhulen

Kanonvin til spotpris

"Rubinrød. Meget krydret duft med næsten juleduft/nelliker/brunkagedej. Denne nuance dækker noget over de røde kirsebær, der ligger niveauet under. Smagen er frisk med fast frugtsyre og bid afstemt mod de mørke kirsebær og igen i smagen masser af brunkagedej/nelliker. Imponerende intensiv og tæt vin med masser af kraft og saft. Hvis du kan acceptere nelliker m.v, så er dette en enorm tæt vin til prisen, så den får kanonvin til spotpris – fremragende til prisen."

Medaljer

Guldmedalje Asia Wine Trophy

Guldmedalje Mundus Vini

Om producenten

Conte Zardi

Sangiovese bliver blandet med druer som Shiraz og Merlot, samt mindre kendte lokale druer. Foruden de 2 Sangiovese-blends laver de også en super hvidvin på den lokale Albana drue.

Gode alternativer til dette
Andre kunder har også købt