Ny "4,2 på Vivino" smagekasse! Altid hurtigt udsolgt, så skynd dig at få del i denne nye smagekasse. Læs mere her.

×

Ceviche

Opskrifter, foodstyling og fotos af: 
Madblogger Søren Willadsen, Gastromad.dk

4 personer

Forberedelsestid: 25 minutter
Tilberedningstid: 30 minutter

Ingredienser:

  • 400 g. frisk torsk
  • 1 -2 lime frugter
  • 1 hele avocado
  • ½ - 1 jalapeño chili
  • 1 rødløg
  • 12 – 15 små forskelligfarvede cocktail tomater
  • 2 mini peberfrugter i forskellige farver
  • 6 hele radiser
  • 1 bundt frisk koriander
  • Salt og peber
  • Tilbehør evt. tynde skiver sprødt rugbrød eller små tortillas.

 

Fremgangsmåde:

Fjern benene fra torsken, og skær fileten i mindre tern, som kommes i en skål.
Del limefrugterne og pres saften over torsketernene, som stilles på køl i 30 minutter, mens de langsomt tilberedes af syren fra limefrugterne.
Del avocadoen, og fjern stenen. Fjern kødet vha. en ske, og skær kødet i mindre tern.
Del jalapeño chilien og mini peber frugterne, fjern kernerne og skær dem i små tern.
Rødløget skæres ligeledes i små i tern.
Tomaterne skæres i kvarte, og radiserne skæres i skiver på langs.
Hak groft korianderen.
Når fisken er klar efter 30 minutter vendes det hele med hinanden og serveres med f.eks. sprødt rugbrød eller små tortillas.

Ceviche er en ægte Sydamerikansk ret, hvor syren fra lime eller citron tilbereder den rå fisk. Rette er utrolig frisk og passer rigtig godt til forår og sommer som en let forret.
Man kan selv varierer grøntsagerne og styrken fra chilien.
Ceviche er utrolig nem, at tilberede og dine gæster vil elske retten.

Forslag til valg af vin:

Til denne fantastiske ret har vi valgt at servere en New Zealandsk Sauvignon Blanc, som fungere helt perfekt til denne ret. Den komplementere retten rigtig godt med sin fine syre som gør at fisk og vin falder sammen i en STOR smagsoplevelse! - Den elegante frugt er med til at give dette den helt perfekte afslutning.

Vinen vælger man selvfølgelig efter egen smag, men vi anbefaler at man vælger en vin som har en frisk smag uden for meget sødme. Gerne frisk, frugtrig samt en smule mineralsk.Det kunne være Sauvignon Blanc, en IKKE fadlageret Chardonnay eller en frisk Riesling! Valget er dit!