Anmeldelse af årgang 2021 - Ugens Bedste Køb - uge 16 2022
Masser af jordbærnoter i duften. Mørk og intens i smagen meget frugtig og velbalanceret. Lang vedvarende eftersmag. Atypisk rosé i den kalret kraftigere ende og som bør nydes til mad.
Anmeldelse af årgang 2020 - Ugens Bedste Køb - uge 20 "En fyldig og kraftig rosé fra Tavel. Masser af jordbærnoter i duften. Mørk og intens i smagen meget frugtig og velbalanceret. Lang vedvarende eftersmag. Har virkelig meget at byde på men server den til mad."
Anmeldelse af årgang 2020 "Rosévin kan være alt fra fersk, lys og let i sin kulør – og til dyb og næsten mørkerød. Dette er en meget dyb, rød vin, der smagsmæssigt er sødmefuld og meget rund i sin smag. Vi er i den absolut frugtrige kategori af rosé-vine, men de krydrede noter undervejs er med til at sikre balancen."
"Der var en gang, hvor valget typisk faldt på Tavel, når der skulle rosé på bordet. Men i mange år har der været lidt stille om roséerne fra Tavel-distriktet, der ligger i Côtes-du-Rhône. Måske skyldes det, at de ofte har en mørkere farve end de lyse trendy fra Provence. Men her er altså en af dem - og ja, den har en flot, klar mørk farve, næsten som en lys rødvin. Duften er fuld af modne sommerbær, og smagen er fyldig og tør med noter af ribs og kirsebær og med en pikant lille rosinsødme i spidsen af eftersmagen. Det er en rigtig dejlig vin, der vil egne sig til lette kødretter - fx patéer, kalv eller flæskesteg."
"Klassisk dybrød tavel-rosé med en let jordbærduftende karakter toppet op med en frisk syre, lidt frugtsødme og en god portion røde bolsjer. Slank og kraftig rosé, hvor særligt den lidt slikne bolsjekarakter går igen. Afslutningen byder på et lille tørhedsbid og en saltet mineralitet, der strammer op og giver lidt kant. God Tavel"
"Farven er måske lidt porno, men skal det være rosé, så er denne Tavel Cuvée Royal Rosé fra Les Vignerons de Tavel & Lirac ved den lille by Tavel i Rhône bare én af mine favoritter. Jeg elsker sgu denne lidt kraftfulde og mørke rosé..
I glasset er det - som det skal være - en ganske mørk rosé, hvor duftene er kirsebærtærte, kirsebærsauce og jordbær, som giver kraftige og fyldige dufte af røde bær. Derudover er der grøn peber, citroner, grønne krydderurter samt en vis tørhed. Det er en brovten, maskulin og næsten bondsk duft.
Smagsmæssigt er der også tonsvis af smag med både tranebær, syrlige kirsebær, rabarber, grape, godt med krydderier, god, stor og fyldig saftighed, noget peber og bitterhed ... og alligevel en lille sødme til at balancere smagene. Klart 4,5 tomler med pil op."
Medaljer
Anmeldelse af årgang 2020 - Guldmedalje - Concours Agricole de Paris & Orange
TOP 10 over de bedste vinkøb i hele 2021! Kåret af EkstraBladet
Medaljer
Awarded Wine
Gold Winner
Our Favorite