Calmel + Joseph Les Effervescents Blanquette de Limoux Brut

Næse og mund byder på hvide frugtaromaer af fersken, pære og æble samt citrusnoter. I ganen føles vinen glat og afbalanceret med en frisk syre og en diskret mineralitet. Vinen er medium fyldig og tør.
Frankrig
Land Frankrig
Type Mousserende vin
Årgang Uden Årgang
Drue Blend
Region Languedoc-Roussillon
Alkohol 12%
149 kr.
Prisgaranti
x

Denne vare er omfattet af vores prisgaranti!

Når du handler vin på Andrupvin.dk, gør vi os meget umage for at tilbyde dig de bedste vinoplevelser til prisen. Finder du en identisk vare billigere hos en anden butik eller hjemmeside, matcher vi prisen.

Vores egen import af vine med levering direkte til din hoveddør sikrer dig de mest konkurrencedygtige priser og gode vinoplevelser takket være den høje kvalitet.

Vi har nogle få og simple krav til prisen som vi matcher skal opfylde:

  • Varen skal være på lager i den butik/hjemmeside vi skal matche
  • Varen på Andrupvin.dk skal være omfattet af vores prisgaranti og markeret med ikonet ”Prisgaranti”. Prisgarantien gælder ikke alle varegrupper.
  • Vores prisgaranti omfatter udelukkende varer omfattet af danske regler for moms, told, afgifter, garanti og forbrugerbeskyttelse
  • Konkurrenten er en danskregistreret virksomhed/webshop med dansk CVR.
  • Prisgarantien omfatter ikke varer, som kræver medlemskab til fx en vinklub eller anden form for betalende adgang til det pågældende tilbud
  • Du bedes fremvise dokumentation for den pris du har fundet i form af link eller lignende
  • Prisgarantien gælder for varer der er tilgængelige her-og-nu, og gælder derfor ikke ved speciel tilbud som fx ”Begrænset antal”, ” Begrænset periode”, ”Kø-tilbud”, ”Black Friday” og lignende
  • Vi matcher prisen på den vare du har fundet i en anden butik, dog skal prisen, vi matcher, være inklusiv leveringsprisen. Altså, prisen for varen + forsendelsesprisen.
  • Er prisen på varen inkl. fri fragt, skal værdien udgøre min. kr. 499,00, før vi kan matche prisen med fri fragt
  • Prisgarantien er udelukkende forbeholdt privatkunder

Sådan virker vores prisgaranti

For at købe varen til den lavere pris, som du har set i en anden butik, bedes du kontakte vores kundeservice på info@andrupvin.dk eller på 5080 9005 før du afgiver din ordre. Du bedes medsende dokumentation før vores prisgaranti kan anvendes.

Finder du indenfor 7 dage efter afsendelse varen billigere andre steder jf. ovenstående betingelser, kan du selvfølgelig få differencen refunderet. Du bedes blot rette henvendelse til vores kundeservice på info@andrupvin.dk eller på 5080 9005, så finder vi en løsning.

På lager
v/ køb af kassevis á 6 stk. ellers 169,95 kr. pr. stk.
155 kr. per stk. i mixkasse. Bland din egen mixkasse af forskellige vine. Dine mixkasser skal gå op i antal af 6 flasker.
Trustpilot score summary

Calmel + Joseph Les Effervescents Blanquette de Limoux Brut

Denne Blanquette de Limoux er en sand fornøjelse at gå ombord i med sit forfriskende og elegante væsen, der byder på skønne hvide frugtaromaer og en diskret mineralitet. En ukompliceret mousserende vin, som er eminent som aperitif, og vil behage langt de fleste ganer.

Himmelsk fransk terroir i boblende lystspil

Med denne fortryllende mousserende vin fra sydfranske Calmel + Joseph, skal vi helt ned til det skønne Limoux-område, hvor disse perlende bobler bliver fremstillet. Blanquette de Limoux består af 90% Mauzac og 10% Chardonnay. For at denne mousserende vin må benytte betegnelsen "Blanquette de Limoux", skal vinen bestå af mindst 90% Mauzac, som er en lokal druesort på disse kanter. "Blanquette" betyder på franske "de små hvide" og refererer til druesorten Mauzac.

Vinmarkerne er plantet vest for Limoux i ca. 200-300 moh. Dette terroir byder tæt på optimale betingelser for den lokale druesort, Mauzac, som nyder godt af en årlig nedbørsmængde på ca. 800 mm. i et fugtigt og tempereret klima med periodisk varme. Druerne modner senere her i Limoux-området end ved Middelhavet, og tilfører derfor druerne en god koncentration. Undergrunden består primært af ler-kalksten, som tilfører vinene i Limoux-området en genkendelig mineralitet fra terroir til terroir.

Druerne til denne mousserende vin håndhøstes og transporteres i små kasser til vingården, hvor de presses og forarbejdes i temperaturstyrede tanke ved ca. 15° grader efter traditionelle fremstillingsmetoder af hvidvin. Druemosten fra flere tanke blandes forsigtigt sammen, og dyrkede gærceller tilsættes, hvorefter mosten aftappes. Den sekundære fermentering påbegyndes og de begyndende bobler af kulsyre kommer til syne i flaskerne.

Efter 15 måneders hvile drejes flaskehovedet, så bundfaldet i vinen synker ned i bunden af flaskehovedet - klar til at blive frosset og fjernet fra vinen. Denne proces medfører et lille væsketab, som erstattes med en blanding af vin og sukker, inden flasken forsegles med en korkprop og ståltrådskurv..

Vinens elementer

Denne mousserende vin fra det prisvindende sydfranske vinhus, Calmel + Joseph, byder på flotte gyldne nuancer i glasset, som sammen med de små, perlende bobler fremkalder et berusende sanseligt øjeblik.

I både næse og mund mødes man af svage hvide frugtaromaer bestående af fersken, pære og æble akkompagneret af livlige citrusnoter. I ganen føles vinen dejlig glat og afbalanceret med en skøn frisk syre i afslutningen. Vinen opleves medium fyldig, tør og elegant i udtrykket med en diskret mineralitet. Det er en skøn og uhøjtidligelig mousserende vin, som vil behage langt de fleste ganer.

Server vinen ved 10-12° grader og nyd den som en skøn elegant aperitif eller som ledsager til diverse desserter med bl.a. frugt. Denne Blanquette de Limoux er også eminent som velkomstdrink ved bryllupper, receptioner og andre festlige anliggender.

Vin data

Varenummer 110218-00
Drue Chardonnay, Mauzac
Type Mousserende vin
Låg Prop
Land Frankrig
Årgang Uden Årgang
Producent Calmel + Joseph
Region Languedoc-Roussillon
Underregion Limoux
Størrelse 75 cl
Alkohol 12%
Lagring Flaske
Lagringstid 15 måneder
Økologisk Nej
Vegansk Nej
Drikkes bedst mellem nu og Nu og et par år frem
Allergener Sulfitter
Restsukker 10,6 g/l
Server v/ 10-12 grader
chevron-down

Anmeldelser

  • -Vivino
  • Medal

    TESTVINDER og eneste 6 stjernet i `De bedste mousserende til nytår`; "Nektarin, stenfrugt, citrus, salt mineralsk/calcaire. Fine insiterende bobler. Harmonisk og raffineret vin med en god mineralitet."

    -Alt Om Vin
  • Medal

    "Forrygende mousserende vin fra Calmel & Joseph med citrus og kældermug i næsen og blød og finesserig mund med lime og gærtoner tilsat et strejf af syrlig æble."

    -FinansBureauet
  • Medal

    "Alright, det er selvfølgelig ikke en Champagne. Og lad os nu bare holde os det for øje fra starten. For med det udgangspunkt, kan vi vurdere denne Cremant ud fra nogle lidt andre og mere passende forudsætninger, hvor vi også kan tage udgangspunkt i det væsentligt lavere prisskilt, der på en god tilbudsdag siger 119,-. Og al den snak for at nå til sagens kerne – nemlig smagen og udtrykket på denne Cremant, der er sat sammen af lidt Chardonnay – og mest Mouzaq. Det er en druesort, hvis navn man ikke støder på ret ofte, men den er dels en af de godkendte Bordeaux-druesorter, dels er den en fast bestanddel af Cremant-vine fra netop Limoux-området, hvor denne vin kommer fra. Jeg er ikke så vanvittig med den, når den sættes sammen med Chenin Blanc – men når den som her bliver blendet med Chardonnay, så ender det fremragende. Det her er nemlig superlækre bobler til prisen, for de har et lyst og dejligt udtryk, en god bund – og faktisk er der visse referencer til smagen af Champagne, der også meget ofte har Chardonnay som en af druesorterne. Boblerne i denne Cremant er små og livlige, og smagen er sprød og dejlig. Det er intet mindre end imponerende, at man kan få en flaske med så lækre bobler til en tilbudspris på 119,-."

    -FlaskeHalsen
  • Medal

    "Selvom det er efterår får jeg forår på hjernen af denne vin. Spæde nyudsprungne hvide blomster, sarte solstråler, nyslået græs og korte kjoler. Umiddelbare og elegante bobler der summer af sjov, lethed og fest. Let gylden i farven, der er fart på boblerne og i duften rammes jeg af en lille smule mandel og blomster. I smagen er det mest grøn, sprød, saftig pære der rammer mine tanker, med mandel og blomst som andenviolin. Et dejligt og harmonisk samspil med en mild syre, der for mig giver nogle letdrikkelige, sprøde bobler der er perfekt at servere til gæster inden maden, eller til brunch når det skal være ekstra lækkert. Jeg er fan – og den får 5 stjerner herfra!"

    -Mind If I W(h)ine
  • Medal

    "En meget lækker boblevin med fine bobler og en elegant, ikke alt for kraftig mousse. I smagen noter af æble og pære og en fin lille sødme. Vinen hænger længe i munden og er en god vin til en attraktiv pris - og et godt alternativ til champagne. Ikke mindst prismæssigt."

    -VinAvisen
  • Medal

    "WAUW det dufter godt ... vi læner os med hele vægten mod højklasse ægte champagne. Næsen er berusende og bebrusende med nødder, rugbrød, pærer, æbler, fersken, ganske gæret i frugten, hvide blomster, sommermarker, et skvis citrus samt nogle salte mineraler. WAUW igen. Det dufter vildt godt.

    Smagsmæssigt har vinen først en lidt bitter note, masser af trutmund med citronsyre, kalket, tør mineralitet og flintsten, mens boblerne er små, tætte, sarte og intense, selvom de aldrig bliver helt aggressive. Der er sure, umodne æbler, lemon, citron, citronskal, frisk, stram, stenet og mundrensende med lang finish."

    "Denne Les Effervescents Blanquette de Limoux Brut er en lille genistreg og måske et af de bedste boblekøb i landet."

    -Houlberg Vinblog
  • Medal

    "Dejlig og frisk næse med grøn æbleskræl, hård pære og citronkerner. Desuden finder man brioche, crème fraîche og muslingeskal. Rigtig flot udtryk, som også udstråler lækker oxidering i form af stødte æbler og ristede mandler sammen med en god kalket mineralitet.

    Paletten har en betydelig, men let mængde restsukker, som dog fungerer fint sammen med de modne frugter. Igen er det lettere oxiderede grønne æbler og citron, som dominerer, men der er fint følgeskab af autolysenoterne og en flot og livlig mousse.

    Æblesmagen intensiveres mod afslutningen og efterlader en god mineralsk og rensende mundfølelse.

    Her får man meget forfriskende og velbalanceret mousserende for pengene!"

    -Wine Manual
  • Calmel + Joseph Les Effervescents Blanquette de Limoux Brut får 16 point af Jancis Robinson
    -Jancis Robinson
  • Medal

    Guldmedalje Effervescents du Monde


    Guldmedalje Gilbert & Gaillard


    Top 10 af alle franske vine ved `Effervescents du Monde`, også kendt for verdensmesterskabet for mousserende vine. Denne Blanquette de Limoux udklassifiserede stibevis af dyre Champagner m.v.

    -Medaljer
Product manufacturer image
Mød producenten

Calmel + Joseph

Frankrig

Små projekter - tonsvis af medaljer

De 2 venner Jerôme Joseph og Laurent Calmel har sammen lavet en serie af små unikke vine. Sammen ejer de et mindre domaine, men primært lejer sig ind hos forskellige vinderbønder, hvor de kan finder nogle `ledige` vinmarker - gerne med meget gamle vinstokke, gode jordbundsforhold og marker som de mener har et stort potentiale. Selve høsten og produktionen styres og følges tæt af Jerome og Laurent.

Udforsk Calmel + Joseph