HALV PRIS PÅ DUCKS & PHEASANTS RESERVE SAUVIGNON BLANC! KVALITETS HVIDVIN FRA NEW ZEALAND! LÆS MERE HER

×
94 points
Tim Atkin
95 points
descorchados
93 points
EkstraBladet points
FlaskeHalsen
Wine Manual
Smag På Vin
EkstraBladet
Houlberg Vinblog

Caballo Loco Grand Cru "Maipo" 2015

Intens og himmelsk Grand Cru oplevelse fra Chile

På lager
DKK 220,00
v/ køb kassevis á 6 flasker, ellers 249,95 DKK stk.
225,00 DKK per stk. i mixkasse. Bland din egen mixkasse af forskellige vine. Dine mixkasser skal gå op i antal af 6 flasker.
  • Fri fragt v/ 499 DKK
  • Dag-til-dag levering
  • Fuld tilfredshedsgaranti
Beskrivelse

Detaljer

Ikonisk vinserie fra et af de bedste vinhuse i Chile

En af Chiles bedste vine, Caballo Loco, er opkaldt efter en af ​​Valdivieso's tidligere winemakers, Jorge Coderch, der skabte Cabollo Loco i 1994. En vinproducent, der længe blev omtalt som den vanvittige hest indenfor vinbranchen. 

I dag er det winemaker Brett Jackson hos Valdiviesos, der står i spidsen for denne ikoniske vinserie, som hører til blandt Chiles bedste vine.

Caballo Loco er vinhuset Valdiviesos ikoniske mesterværk. En unik vinserie, som bygger på både årgangsvine og det tidsløse Solera-system, som deres topvin er skabt på. Kendetegnende for Caballo Loco er håndplukkede druer udvalgt på de bedste vinstokke på vinmarker i Colchagua, Maipo og Curico, som definerer denne vinserie af sublime vinoplevelser, som repræsenterer noget af det ypperste indenfor chilensk vinifikation.

Der er med andre ord lagt op til nogle helt uforglemmelige øjeblikke med et glas Caballo Loco i hånden.

Vinfremstilling 

Druerne til dette fortryllende blend plukkes i hånden på de bedste og højeste beliggende vinmarker i den øvre Maipo-dal ved selve foden af Andesbjergene. Denne beliggenhed skaber de helt perfekte betingelser for druernes modning, da de nyder godt af den varme sommer, og det milde efterår, som er medvirkende til at udvikle druer med stor intensitet, bløde tanniner, og en aroma rigdom uden lige. Klassisk chilensk terroir.

Dette blend består af 80% Cabernet Sauvignon og 20% Cabernet Franc. Cabernet Franc håndplukkes i slutningen af marts og Cabernet Sauvignon i starten af april.

Macerationen foregår i åbne toptanke, hvor drueskallerne omhyggeligt bliver håndteret manuelt med henblik på en skånsom og optimal ekstraktion.

Gærningstemperaturen holdes jævnt på 24-28° grader. Herefter gennemgår mosten en fermenteringsproces i 21 dage, inden vinen kommer på franske egetræsfade og lagrer videre i 18 måneder.

Vinens elementer

Caballo Loco Grand Cru "Maipo" 2015 byder på en intens dyb lilla farve i glasset med en flot indbydende viskositet.

Dens næse er kompleks med en flot intens aromapalette af mørke modne frugter, sorte bær, solmodne kirsebær og noter af sort peber, mentol, vanilje og kanel.

Flot struktur med harmoniske fløjlsbløde tanniner, velintegreret syre og en lang flot afslutning. Denne Grand Cru vin fra Maipo Valley er i en så veludført kvalitet, at den sagtens kan gemmes i 10-12 år, og endnu en gang sparke benene væk under dig.

Serveringstemperatur og anvendelse

Server denne vin v/17-18° og lad den gerne få lidt ilt inden servering. Caballo Loco Grand Cru "Maipo" 2015 er den perfekte ledsager til gode udskæringer af oksekød, lam, grill, spareribs, kalv og marineret grillet svinekød.

Er du klar til en intens og meget veludført chilensk vinoplevelse af de helt store? Grand Cru - ja tak, her får du virkelig en på opleveren, hvor alle elementer og sanser smelter sammen til en højere enhed, og hvor kvaliteten og håndværket brænder igennem.

 

BEMÆRK; Trækassen kan ikke leveres med Bring. Ønsker i trækassen er det nødvendigt at i vælger Danske Fragtmænd til transport.

BEMÆRK; Trækassen kan ikke leveres med Bring. Ønsker i trækassen er det nødvendigt at i vælger Danske Fragtmænd til transport.

 

Vin Data
Drue
Cabernet Franc
Cabernet Sauvignon
Type
Rødvin
Årgang
2015
Land
Chile
Låg
Prop
Producent
Valdivieso
Størrelse
75 cl
Alkohol Procent
14,5%
Region
Maipo Valley
Lagring
18 måneders fadlagring
Drikkes bedst
2019-2029
Anmeldelser
descorchados

95 points

Kåret til "Best Maipo Alto" vin

EkstraBladet

5 stjerner

EkstraBladet points

93 points

"Masser af solbær i duften. Flot koncentration og masser intense bærnoter, tobak, mocca og vanilje i smagen. En seriøs vellavet vin med en flot lang afslutning. Ganske flot kvalitet til prisen."

FlaskeHalsen

6 stjerner

"De berømte og anerkendte chilenske Caballo Loco-vine er en serie på flere forskellige blends – samt en unik topvin, der er skabt efter Solera-metoden. Selv vinene, der ligger i kategorien under topvinen, er af allerhøjeste kvalitet – og efter min smag er den bedste af dem denne Grand Cru fra Maipo-dalen. Den er skabt på Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon, og noget af det, der løfter denne vin fra ikke bare at få en meget rosende anmeldelse, men til decideret at blive lovprist og tilbedt, er at balancen er skåret en milimeter mere præcist. Den bløde frugtstil findes stadig, og de modne mørke bær og frugter står stadig i kø for at vælte ud af flasken, men her er de tilsat en smule mere stramhed, krydderi og struktur. Der er power og en vild og intens eftersmag, der passer perfekt til den flotte struktur, der allerede nu gør den til en imponerende oplevelse, selvom den også sagtens kan holde til et par håndfulde år i kælderen. Et brag af en vin – intet mindre."

Smag På Vin

5 stjerner

"Valdivieso har lavet en hel serie af kvalitetsvine under fællesbetegnelsen Caballo Loco, hvoraf flere af dem gennem tiden er blevet smagt og bedømt her på siden. Vinene i serien kommer fra nogle af Chiles bedste marker i Colchagua, Maipo og Curico, og er naturligvis håndhøstet. Versionen med den røde etikette er fra nogle af de højeste beliggende marker i den øvre del af Maipo dalen, lavet på 80 procent Cabernet Savignon og 20 procent Cabernet Franc, og det har resulteret i tæskelækker chilener med stor egen identitet.

God, kraftfuld og kompleks aroma med masser af solbær, solbærbusk, sveske, mynte, grøn peber og vanilje. I smagen er der masser af styrke og fylde med god høj syre, moden tannin og høj alkohol, der dog er ganske godt integreret. Noter af solbær, solbærbusk, kakao, eukalyptus og vanilje."

Læs hele anmeldelsen her
Wine Manual

5 stjerner

"Der er fuld fart på paletten med fyldig krop, høj alkohol og velintegreret sødme. Her beviser Cabernet-druefamilen, hvorfor de har herredømmet over den store vinverden. Vinen viser koncentrerede smagsnoter af fuldmoden, næsten likøragtige blåsorte bær og krydderier. "

Tim Atkin

94 points

Houlberg Vinblog

5,5 stjerner

".....Den røde Caballo Loco Grand Cru Maipo har også nogle af de samme elementer som de foregående, men med et mere præg af Bordeaux  ... rund, fed og solmoden vin med modne solbær, dybrøde kirsebær, pænt stort fadpræg, cedertræ, eg, kanel, vanilje, mentol, grønne blade og lidt blæk.

Her er smagen måske bedst balanceret ... cremet, blød og med en frugt, som er koncentreret uden at stikke stilken for langt til nogle af siderne. Det er på inden måder en tung, overmoden vin, men en pæn og sprældlevende vin med friskhed, tanniner, en frisk sødme ... eller måske sagt med de simple ord,; det smager jættegodt. Så stop endelig ved rødt ... det vil jeg gøre"

Medaljer

Guldmedalje Catad’Or

Medaljer

Gold Winner points

Om producenten

Valdivieso

Valdivieso’s historie går helt tilbage til 1879, hvor vinhuset blev grundlagt, som det første vinhus i Chile og hele Sydamerika der producerede mousserende vine. Der skulle dog gå 100 år efter grundlæggelsen, før Valdivieso fik en kommerciel vinproduktion op at stå i kælderen i Curicó Valley. Kælderen i Curicó Valley er i dag ikonisk og høster verdensomspændende anerkendelse. Siden grundlæggelsen har Valdivieso forstået at udvikle sig løbende, så de i dag producerer vine i mange forskellige prisklasser og fra mange forskellige områder. Valdivieso råder over vinmarker, som er fordelt over hele Chile, lige fra Valle del Limarí i nord til Valle del Bio-Bio i syd. Valdivieso er grundet sin diversitet i dag et af de førende vinhuse i Chile og hele Sydamerika, og de hyldes for deres høje kvalitet i både Europa og Asien.

Diversiteten i Valdivieso’s markerne gør det muligt at producere en vinserie, som henvender sig til den almene forbruger, i et prisleje der strækker sig fra 45 til 119 kr. Denne vinserie er kendt som ”Valdivieso”, og her er druer som eksempelvis chardonnay, cabernet sauvignon og carménère repræsenteret. Alle vine der er repræsenteret i ”Valdiviseo” indeholder de klassiske chilenske kendetegn.

Derudover producer vinhuet også en ”Grand Cru” serie, som henvender sig til den mere kvalitetsbeviste vindrikker. Deres ikoniske vinserie, ”Caballo Loco”, repræsenterer nogle af de bedste vine i Chile, som for længst har opnået kultstatus blandt vinelskere verden over. ”Caballo Loco” leverer den ene topvin efter den anden, som både rummer fornemme årgangsvine og ikke mindst deres store topvin, som bygger på det kendte Solera-system, som rummer på årgange tilbage til 1992.

Valdivieso repræsenterer det gamle håndværk til fingerspidserne i skøn kombination med moderne produktionsmetoder. Ganske enkelt chilenske vine på et meget højt internationalt niveau.

Gode alternativer til dette
Andre kunder har også købt