93 points
descorchados
VinAvisen
91 points
James Suckling
Gastroland.dk
Wine Manual
Vinstyrke 2
Smag På Vin
FlaskeHalsen
FinansBureauet

Caballo Loco Grand Cru "Apalta" 2013

Sanseligt overflødighedshorn af de store

På lager
DKK 220,00
v/ køb kassevis á 6 flasker, ellers 249,95 DKK stk.
225,00 DKK per stk. i mixkasse. Bland din egen mixkasse af forskellige vine. Dine mixkasser skal gå op i antal af 6 flasker.
  • Fri fragt fra køb for 499 DKK
  • Dag-til-dag levering
  • Fuld tilfredshedsgaranti

Denne vin er velegnet til:

  • And og gås
  • Grill mad
  • Hygge
  • Lam
  • Oksekød
  • Pasta og pizza
  • Tapas og snacks
  • Vildt
Beskrivelse

Detaljer

Smagen af Conchagua Valley

En af Chiles bedste vine, Caballo Loco, er opkaldt efter en af ​​Valdivieso's tidligere winemakers, Jorge Coderch, der skabte Cabollo Loco i 1994. En vinproducent, der længe blev omtalt som den vanvittige hest indenfor vinbranchen. 

I dag er det winemaker Brett Jackson hos Valdiviesos, der står i spidsen for denne ikoniske vinserie, som hører til blandt Chiles bedste vine.

Caballo Loco er vinhuset Valdiviesos ikoniske mesterværk. En unik vinserie, som bygger på både årgangsvine og det tidsløse Solera-system, som deres topvin er skabt på. Kendetegnende for Caballo Loco er håndplukkede druer udvalgt på de bedste vinstokke på vinmarker i Colchagua, Maipo og Curico, som definerer denne vinserie af sublime vinoplevelser, som repræsenterer noget af det ypperste indenfor chilensk vinifikation.

Der er med andre ord lagt op til nogle helt uforglemmelige øjeblikke med et glas Caballo Loco i hånden.

Vinfremstilling 

Druerne til dette skønne blend kommer fra vinregionen D.O. Apalta i Colchagua Valley. En dal, som er kendt for sine varme temperaturer og stort set ingen nedbør. 

De store klimatiske forskelle mellem nat og dag er altafgørende i forhold til udviklingen af farve, intensitet og tanniner. Her er det muligt for disse druesorter at modnes til perfektion, hvilket sikrer vine med bløde tanniner og mørke, modne frugtaromaer.

Druerne håndplukkes ultimo april, hvor de med stor omhu nøje bliver udvalgt, og i små kasser transporteret ned til vingården. Dette blend består af 55% Carmenere og 45% Cabernet Sauvignon.

Fermenteringsprocessen foregår i åbne ståltanke, hvilket giver winemakeren mulighed for en meget omhyggelig manuel håndtering af skindhætten,  som sikrer en blød og komplet ekstraktion.Gærningstemperaturen holdes konstant mellem 24-28° grader. Fermenteringen forløber over 21 dage, hvorefter vinen kommer på nye franske egetræsfade på 225 liter, hvor vinen gennemgår en 18 måneder lang fadlagring.

Vinens elementer

Caballo Loco Grand Cru "Apalta" 2013 byder på en flot intens rød farve i glasset med et violet skær. Utrolig flot viskositet, der sagte kærtegner glassets sider.

Næsen er kompleks og intens med en bred vifte af mørke modne frugter, solbær, noter af sort peber og en indbydende palette af søde, krydrede aromaer.

Munden byder på en opulent smagsoplevelse af de helt store. Mørke frugter med krydrede noter og velintegrerede fløjlsbløde tanniner med fornem struktur. Meget elegant udtryk, som byder på en lang og vedholdende eftersmag med et yderst veldrejet finish.

Serveringstemperatur og anvendelse

Server denne vin v/17-18° grader og lad den gerne få lidt ilt inden servering. Caballo Loco Grand Cru "Apalta" 2013 er den perfekte ledsager til rødt kød, grillet svinekød, and, risotto, krydrede pastaretter eller som den ultimative luksus hyggevin.

Dette chilenske blend fra Conchagua Valley byder på en opulent sanselig oplevelsestur af de helt store. Her får både næse og mund noget at arbejde med, og sikke et skønt arbejde. Dejligt, at denne flaske rummer på mere end et glas, for hver mundfuld skriger på en føljeton ...

Vin Data
Drue
Cabernet Sauvignon
Carmenere
Type
Rødvin
Årgang
2013
Land
Chile
Låg
Korkprop
Producent
Valdivieso
Størrelse
75 cl
Alkohol Procent
14,5%
Region
Limarí Valley
Lagring
18 måneders fadlagring
Drikkes bedst
2017-2030
Anmeldelser
descorchados

93 points

FinansBureauet

5 stjerner

"Flot chilensk vin med herbal næse og silkeblød velour mund med afdæmpede tanniner som smyger sig om vinens opulente noter af modne kirsebær og brombær tilsat et strejf af grønne peberkorn."

FlaskeHalsen

5 stjerner

"Caballo Loco laver kraftfulde powervine i forskellige dele af Valdivieso-regionen i Chile. Denne ’Apalto’ er skabt på Cabernet Sauvignon og den klassiske chilenske Carmenere-drue, og det giver en vin med en ret flot fylde. Alligevel bevarer den fødderne på jorden, for det bliver hverken tungt eller sødt, men derimod er der tale om en vin med gode nuancer og et skønt twist af friskhed. Det giver en spændende og velkomponeret chilensk rødvin, der rammer et sted midt mellem klassisk og overraskende."

James Suckling

91 points

"Aromas of dried herbs and ivy with blackberry undertones. Full body, fruit-forward, ripe tannins and a chewy fruit finish. Verges on jammy but holds together."

Smag På Vin

5 stjerner

"Aroma af solbær med mere solbær på sammen med en smule eukalyptus og grøn peber. Tør og koncentreret i smagen – igen med primær bærnoter af solbær foruden lidt sort blomme. Fine grønne nuancer, en flot mineralitet i form af blyantspids og velintegreret fad. Det er en kraftbasse med substans og god længde. Tanninen er velvoksen men tøjlet. Den skriger på blodrødt kød."

Læs hele anmeldelsen her
VinAvisen

5 stjerner

"Kraftig rødvin på druerne Carmenère (55%) og Cabernet Sauvignon (45%) - en madvin, udpræget til store bøffer. Fint integrerede fadnoter fra atten måneder på fransk eg."

Vinstyrke 2

5 stjerner

"Der er langt imellem, at jeg begejstres for en vin fra Chile, men her er jeg blevet præsenteret for en flaske, som må betegnes som ”alle pengene værd”. En luksus-chilener med det ekstra bundtræk, der gør det til en fornøjelse at drikke vin fremstillet på carménère og cabernet sauvignon. Det voldsomme urteaftryk kan tit være et problem i vinene herfra, men i denne flaske er de fornemt afstemt med frugten. Og selv om en kølig note af eukalyptus og mynte udgør rygraden i vinen, ændrer det ikke på indtrykket af en harmonisk, dyb og koncentreret rødvin. Caballo er med sine 6 år på bagen ikke bare drikkemoden – den er også drikkelækker. Kølig og blød med flot mørk frugt og en anelse – men kun en anelse – vanilje."

Wine Manual

5 stjerner

"Dejlig næse med masser af kølende eukalyptus, friske solbær, overmodne stikkelsbær og marcipanagtig kirsebær. Krydderierne er virkelig fremtrædende med bredbladet persille, anis og mynte.

Paletten er solid og kompakt med friske, klare, grønne noter samt viol og salmiak. Frugten ligger i baggrunden, og er mere kølige og forsigtige i udtrykket med tranebær, bitre solbær og røde blommer.

Vinen er tør med en fyldig, men kølig krop. Afslutningen er rimelig lang, og byder på modne bær og intense krydderier.

Chile viser her endnu engang, at det er dét vinland i verden, hvor man får allermest vin for pengene."

Gastroland.dk

5 stjerner

"Ofte syntes jeg, at vine fra Chile er for voldsomme, søde og med for meget frugt. Apalta’en overrasker mig meget positivt. Den byder (naturligvis) på frugt, men slet ikke på den søde måde. Der er frugtsyre, blide tanniner og flot eftersmag. En god oplevelse. Fem stjerner sendes til Chile. GENKØB."

Medaljer

Dobbelt Guldmedalje i Catad’Or

Medaljer

Gold Winner points

Om producenten

Valdivieso

Valdivieso’s historie går helt tilbage til 1879, hvor vinhuset blev grundlagt, som det første vinhus i Chile og hele Sydamerika der producerede mousserende vine. Der skulle dog gå 100 år efter grundlæggelsen, før Valdivieso fik en kommerciel vinproduktion op at stå i kælderen i Curicó Valley. Kælderen i Curicó Valley er i dag ikonisk og høster verdensomspændende anerkendelse. Siden grundlæggelsen har Valdivieso forstået at udvikle sig løbende, så de i dag producerer vine i mange forskellige prisklasser og fra mange forskellige områder. Valdivieso råder over vinmarker, som er fordelt over hele Chile, lige fra Valle del Limarí i nord til Valle del Bio-Bio i syd. Valdivieso er grundet sin diversitet i dag et af de førende vinhuse i Chile og hele Sydamerika, og de hyldes for deres høje kvalitet i både Europa og Asien.

Diversiteten i Valdivieso’s markerne gør det muligt at producere en vinserie, som henvender sig til den almene forbruger, i et prisleje der strækker sig fra 45 til 119 kr. Denne vinserie er kendt som ”Valdivieso”, og her er druer som eksempelvis chardonnay, cabernet sauvignon og carménère repræsenteret. Alle vine der er repræsenteret i ”Valdiviseo” indeholder de klassiske chilenske kendetegn.

Derudover producer vinhuet også en ”Grand Cru” serie, som henvender sig til den mere kvalitetsbeviste vindrikker. Deres ikoniske vinserie, ”Caballo Loco”, repræsenterer nogle af de bedste vine i Chile, som for længst har opnået kultstatus blandt vinelskere verden over. ”Caballo Loco” leverer den ene topvin efter den anden, som både rummer fornemme årgangsvine og ikke mindst deres store topvin, som bygger på det kendte Solera-system, som rummer på årgange tilbage til 1992.

Valdivieso repræsenterer det gamle håndværk til fingerspidserne i skøn kombination med moderne produktionsmetoder. Ganske enkelt chilenske vine på et meget højt internationalt niveau.

Gode alternativer til dette
Andre kunder har også købt