BLACK FRIDAY - SÅ ER BLACK FRIDAY IGANG. SPAR MELLEM 20-45% PÅ EN LANG RÆKKE UDVALGTE VINE. BEGRÆNSET ANTAL PÅ FLERE AF VINENE. FØRST TIL MØLLE. ★ SE ALLE TILBUDDENE HER

×

Fri fragt v/499,00 kr.

Dag-til-dag levering alle hverdage

100% tilfredshedsgaranti

Product was successfully added to your shopping cart.

Årets julevin

Vin til julemaden

Træet er pyntet, og gaverne ligger forventningsfulde under træet. Anden er ved at langtidsstege i ovnen, og risalamanden er på køl. Vinen til maden er for længst indkøbt eller hentet frem fra kælderen. Men er det nu den rigtige vin?

De fleste kender til udfordringen med at finde vin, der matcher julemaden. Selv om der i princippet er frit valg på alle hylder, er der visse tommelfingerregler, som er værd at følge. Men der er ikke kun ét rigtigt valg. Generelt for sammensætning af vin og mad gælder, at man enten kan arbejde med harmoni eller med kontrast.

Så der er faktisk flere muligheder alt efter smag og behag, ligesom der også er mulighed for at eksperimentere med et lidt ”frækkere” og utraditionelt valg, selv om de fleste jo nok helst vil vælge det sikre juleaften.

Læs mere  

   

23 vare(r)

Sorter faldende

   

23 vare(r)

Sorter faldende

Julemaden

I de fleste danske hjem består julemenuen af and eller flæskesteg, men også gås, kalkun, medister og skinke finder vej til julebordet. Dertil kommer tilbehør som kartofler, brune kartofler, rødkål og sovs. Nogle serverer kun en af tingene andre flere, hvorfor det også kan være en idé – og et festligt indslag – at sætte flere forskellige vine på bordet og så lade gæsterne vælge selv.

Desserten er oftest risalamande med kirsebærsovs, og her er der også flere mulige sammensætninger, når det gælder valg af vin. 

Egentlig burde det vel være let at kombinere mad og vin, når nu menuen er så traditionel? Men det er det ikke. Problemet er nemlig, at nogle af elementerne i julemaden stritter i forskellige retninger – især hvad angår sødme, syre, salt og fedme – hvilket giver forskellige valgmuligheder.

Lad os prøve at se på menuen skridt for skridt.

Aperitif

Har man lyst at starte aftenen med en aperitif, kan man selvfølgelig gå i gang med at blande cocktails. Men da julemenuen er tung, og julen generelt er fuld af søde sager, vil noget lettere og friskere måske være at foretrække. Det kunne være et glas bobler – altså Champagne, Cava eller andre mousserende vine og helst ikke med for meget sødme. Eller måske en tør, frisk og perlende Vinho Verde fra Portugal?

Anden

Andekød er i sig selv magert, men som for al mad er der andre faktorer, der spiller ind, når der skal vælges vin: tilbehøret og tilberedningen. Kødet er mørkt og steges over flere timer med sprødt skind og måske med svesker, æbler og indmad. Tilbehøret er gerne rødkål og brune kartofler, hvilket giver henholdsvis syre og sødme. Derfor er det vine i den tungere ende og med forholdsvis høj alkoholprocent, som er i spil, og gerne med et vist tannin- og syreniveau.

Et ofte foreslået valg er italiensk Amarone eller Ripasso fra Valpolicella, hvor druerne er tørrede først (appassimento-metoden), hvilket giver lidt sødme og højere alkoholprocent. Vine fra det sydlige Rhône baseret på især Grenache suppleret af Syrah er også et godt valg. Det gælder klassikeren Châteauneuf-du-Pape eller vine fra nogle af naboområderne som Gigondas og Rasteau eller fra Côtes de Rhône.

Taler vi druesorter er Zinfandel og Shiraz også muligheder. Zinfandel fra Californien har gerne høj alkoholprocent og en vis sødme, ligesom samme drue dyrkes flittigt i Syditalien (Apulien) under navnet Primitivo. Shiraz (som Syrah kaldes i Australien) har også mørke toner og høj alkohol, ligesom vine baseret på Malbec er en mulighed.

Endelig findes der også fortalere for at servere Champagne til den fede julemad, da de lette bobler giver en frisk kontrast til den tunge og fede julemad. Det skal vel at mærke ikke være de tørreste af slagsen (brut), men hellere en lidt mere sød og fyldig type især baseret på Pinot Noir.

Årets julevin 2017

Flæskesteg

Vine som ovenstående er for tunge, når det gælder flæskestegen. Er det rødvin, der skal på bordet, kunne valget stå på Pinot Noir fra Bourgogne eller fra New Zealand, USA eller Chile. Her er der stadig syre, men druen er lettere og overdøver ikke kødet. 

En helt anden mulighed er hvidvin og i så fald en hvidvin, der også har lidt sødme, da den jo også skal matche tilbehøret. Tysk hvidvin baseret på Riesling druen vil være et glimrende valg.

Og de andre ...

Er der gås eller kalkun på bordet, bør rødvinen også være lidt mindre tung. Her kan vine baseret på Cabernet Sauvignon - fx. fra Bordeaux også gå. Kalkunkød er endnu mere magert, hvorfor lette og frugtrige rødvine med god syre er velegnet. Det kan f.eks. være en Beaujolais eller Bourgogne. Men hvis tilbehøret er tungere i form af svesker og rødkål, må vinen heller ikke blive for let.

I Sønderjylland er der tradition for også at spise skinke eller hamburgerryg med grønlangkål til jul, hvilket også kan være en udfordring vinmæssigt. Kødet er saltet og røget, grønkålen mere frisk og med syre. Skal det være rødvin, skal det igen være i den lettere ende eller måske vine fra det sydlige Rhône eller Valpolicella, og igen kunne hvidvin være en alternativ løsning, f.eks. en Sauvignon Blanc fra Bordeaux eller New Zealand.

Risalamande

I portvinskredse diskuteres det hvert år hvilken type portvin, der er bedst til risalamande med kirsebærsauce. Tawny eller Ruby? Enighed bliver der nok aldrig, for problemet er, at de to hovedingredienser peger i hver sin retning.

Mandler med fløde og mælk står sig godt til en fadlagret Tawny, mens den mere eller mindre syreholdig kirsebærsauce peger mod en Ruby, som er mere rig på frugt og syre. Et godt råd kan være at lade karakteren af kirsebærsaucen bestemme. Er den forholdsvis ”ren” og syreholdig bør det være en Ruby Reserva, Late Bottled Vintage eller måske yngre Vintage. Er den tilsat kanel, vanilje e.l. kan fadlagret portvin også fint gå, men vælg en yngre udgave (Rerserve Tawny, 10 års Tawny eller en yngre Colheita), som også matcher syremæssigt. 
Alternativer til portvin kunne være en italiensk Recioto eller en dansk kirsebærvin, hvor udbudet af god kvalitet er steget de senere år.

Den korrekte serveringstemperatur på julevinen

Mange vælger at sætte rødvinen i stuen eller måske ligefrem i køkkenet i god tid inden middagen, så den kan temperere. Men det er faktisk en dårlig idé. Jo varmere en vin bliver, des mere tydeligt fornemmes alkoholen, og med de tunge vine, som er på bordet juleaften, kan det hurtigt blive for voldsomt, ligesom det kan gå ud over frugtsmagen i vinen. 

Den ideelle serveringstemperatur for rødvin er 16-18 grader og altså under det, vi normalt kalder for stuetemperatur. Da der samtidig er god gang i ovnen og måske også tændt stearinlys rundt omkrig i stuen, kan temperaturen hurtigt bevæge sig op i 20´erne. Derfor er det bedre at hente vinene direkte fra kælderen eller bagtrappen eller sætte dem i køleskabet en halv times tid før servering. Og vær ikke bange for, at den bliver for kold. Når den først skænkes i glasset, tempereres den hurtigt. 

Det samme gælder portvinen eller anden dessertvin. Er der tale om Tawny eller Colheita må den gerne være kølig (14-16 grader), mens Ruby-typer skal serveres ved samme temperatur som rødvin.

Gode råd at huske:

  • Julemad er ofte fed. Derfor er det godt med høj alkoholprocent og fylde i vinen, men også tanniner og syre vil virke balancerende.
  • Rødkålen er syreholdig, hvorfor der også skal syre til i vinen
  • Brune kartofler er brunet i sukker og derfor søde. Derfor vil det være godt med lidt sødme i vinen.
  • Mere magert kød som flæskesteg eller kalkun vil blive overdøvet af en kraftig rødvin. Server derfor en lettere rødvin eller en hvidvin.
  • Risalamanden med kirsebærsauce kræver en syreholdig vin med høj alkoholprocent.